Bible

1 - så er der altså ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus, de, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden! 2 Thi Livets Ånds Lov har i Kristus Jesus løst mig fra syndens og dødens lov! 3 Thi dét, som var umuligt for Loven, fordi Den var magtesløs på grund af kødet, dét gjorde Gud, da Han sendte Sin Egen Søn i syndigt køds lighed og på grund af synden og således fældede dødsdom over synden i kødet, 4 for at Lovens bud skulle blive opfyldt i os, vi, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden! 5 Thi de, som vandrer efter kødet, har dét, som er kødets, i tankerne; men de, som vandrer efter Ånden, dét, som er Åndens! 6 Thi kødets tanker er død; men Åndens tanker er fredens liv. 7 For kødet nærer efter sit væsen fjendskab mod Gud! Det underordner sig nemlig ikke Guds Lov - det kan det slet ikke! 8 Derfor kan de, som vandrer i kød, heller ikke behage Gud! 9 I, derimod, er ikke i kødet, men i Ånden, så sandt Guds Ånd bor i jer! Hvis nogen derimod ikke har Kristi Ånd, er han ikke Hans! 10 Hvis Kristus altså er i jer, er legemet vel dødt på grund af synden, men ånden er liv på grund af retfærdigheden. 11 Og hvis Hans Ånd, Som oprejste Jesus fra døde, bor i jer, da skal Han, Som oprejste Kristus fra døde, også levendegøre jeres dødelige legemer, fordi Hans Ånd bor i jer! 12 Derfor, brødre, skylder vi ikke kødet noget, så at vi skulle leve efter kødet; 13 hvis I nemlig lever efter kødet, skal I dø, men hvis I ved Ånden dræber legemets gerninger, skal I leve! 14 Thi alle, som drives af Guds Ånd, er Guds [[børn]]. 15 I har jo ikke fået trældoms ånd, så I atter skal frygte, nej, I har fået barnekårets Ånd, i Hvilken vi råber: "Abba, Fader!" 16 Ånden Selv vidner sammen med vor ånd, at vi er Guds børn! 17 Men er vi børn, så er vi også arvinger, nemlig Guds arvinger, ja, Kristi medarvinger, så sandt vi lider med Ham, for at vi også skal blive herliggjorte med Ham! 18 Thi jeg holder for, at lidelserne i den nuværende verden ikke er værd at regne i sammenligning med den kommende herlighed, der skal åbenbares på os! 19 Skabningen venter jo med inderlig længsel på, at Guds [[børn]] skal åbenbares. 20 Skabningen blev jo underlagt forgængelighed - dog ikke frivilligt, men efter Hans vilje, Som lagde den derunder - dog med håb! 21 Thi også skabningen selv skal befries fra trældommen under forgængeligheden og nå frem til Guds børns frihed i herligheden! 22 Vi veed jo, at hele skabningen tilsammen sukker og er i veer indtil nu, 23 ja, ikke blot den, nej, også vi selv, som har Åndens førstegrøde, også vi sukker ved os selv, idet vi venter på barnekåret: vort legemes forløsning! 24 Thi vi frelstes i håbet. Men et håb, man ser, er ikke et håb, for hvordan skulle man kunne håbe på dét, man ser? 25 Håber vi derimod på dét, vi ikke ser, så venter vi på det med udholdenhed. 26 Og så kommer Ånden os til hjælp i vor magtesløshed. Vi veed jo ikke, hvad vi retteligt bør bede om, men Ånden Selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, 27 og Han, Som gransker hjerterne, veed, hvad Åndens tanker er, thi Han går i forbøn for de hellige efter Guds bud. 28 Og vi veed, at alt samvirker til gode for dem, som elsker Gud, de, som efter Hans plan er kaldede. 29 Thi dem, som Han forud har kendt, har Han også forud udvalgt til at blive ligedannede med Sin Søns billede, så at Han skulle blive Den Førstefødte blandt mange brødre! 30 Men dem, Han forud har udvalgt, dem har Han også kaldet, og dem, Han har kaldet, har Han også retfærdiggjort, og dem, Han har retfærdiggjort, har Han også herliggjort! 31 Hvad skal vi da sige til dette? Hvis Gud er for os, hvem kan da være imod os? 32 Han sparede jo end ikke Sin Egen Søn, men gav Ham hen for os alle! Hvordan skulle Han så kunne andet end at give os alle ting sammen med Ham? 33 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er Den, Som retfærdiggør! 34 Hvem er Den, Som fordømmer? Kristus er Den, Som er død, ja, mere endnu: Som er opstået, Som er ved Guds højre, ja, Som endog går i forbøn for os! 35 Hvem skulle kunne skille os fra Kristi kærlighed? Trængsel eller angst eller forfølgelse eller sult eller nøgenhed eller fare eller sværd - 36 som skrevet er: "For Din skyld dødes vi dagen lang; vi bliver regnet for slagtefår!" 37 Dog i alle disse ting mere end sejrer vi ved Ham, Som har elsket os! 38 Thi jeg er overbevist om, at hverken død eller liv, hverken engle eller magter, hverken det nuværende eller det kommende, 39 hverken det høje eller det dybe eller nogen anden skabning vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor HErre!