1Eller veed I ikke, brødre, - jeg taler jo til nogle, der kender Loven! - at Loven kun hersker over et menneske, så længe det lever?
2En gift kvinde er jo af Loven bundet til manden, [[så længe han]] lever; men hvis manden dør, sættes Loven [[, Der binder hende til manden,]] ud af kraft.
3Derfor kaldes hun altså en ægteskabsbryderske, hvis hun, mens manden endnu er i live, bliver en anden mands; men hvis manden dør, er hun løst fra Loven, så at hun ikke er en ægteskabsbryderske, hvis hun gives til en anden mand.
4Således, mine brødre, er også I døde fra Loven ved Kristi legeme, så at I kan blive En Andens, nemlig Hans, Som er oprejst fra døde, for at vi skal bære frugt for Gud!
5Thi da vi var i kødet, virkede syndens lyster, som vækkes ved Loven, i vore lemmer, så at vi bar frugt for døden.
6Men nu er vi løst fra Loven, idet vi er døde fra det, som fastholdt os, så at vi nu træller i Åndens nye [[tjeneste]], og ikke i bogstavens gamle [[tjeneste]].
7Hvad skal vi da sige? Er Loven synd? Nej, på ingen måde! Men jeg ville jo ikke have vidst, at synden [[var synd]] uden gennem Loven. Begæret kendte jeg jo heller ikke, hvis ikke Loven sagde: "Du må ikke begære!"
8Men [[jeg siger altså, at]] idet synden fik en anledning ved budet, virkede den i mig al slags begær; thi uden Lov er synden død!
9Også jeg levede engang uden Lov; men da så Budet kom, levede synden op - og jeg døde!
10Altså ser vi, at Budet, som skulle være til liv, for mig blev til død!
11Thi synden benyttede sig af budet, bedrog mig og dræbte mig ved det!
12Så er Loven altså hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt!
13Er Dét, Som altså er godt, da blevet mig til død? Nej, på ingen måde! Men synden virkede ved Det Gode døden for mig, for at det skulle blive åbenbart, at den var synd, ja, for at synden ved budet til overmål skulle åbenbare sig som syndig!
14Thi vi veed, at Loven er åndelig - men jeg er kødelig, solgt til at trælle under synden.
15Dét, jeg gør, forstår jeg jo ikke! Thi dét, jeg vil, det gør jeg ikke, men dét, jeg hader, det gør jeg!
16Men hvis jeg gør dét, jeg ikke vil, samtykker jeg med Loven [[og bekræfter,]] at Den er god!
17Nu er det dog ikke længere mig, der gør det, men den synd, som bor i mig!
18Thi jeg veed, at der ikke bor noget godt i mig, det vil sige: i mit kød. Thi viljen er til stede i mig, men evnen til at gøre det gode kan jeg ikke finde!
19Thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; det onde derimod, som jeg ikke vil, det gør jeg!
20Dog: hvis jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der gør det, men synden, som bor i mig!
21Jeg, som vil gøre det gode, finder altså den lovmæssighed i mig: at for mig ligger det onde nærmest!
22Thi jeg glæder mig over Guds Lov i mit indre menneske,
23men jeg ser, at en anden lov i mine lemmer strider mod loven i mit sind og tager mig til fange ved syndens lov, der er i mine lemmer.
24Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?
25Jeg takker Gud ved Jesus Kristus, vor HErre! Jeg tjener altså nok Guds Lov med mit sind, men syndens lov med mit kød;