1Jeg spørger altså: "Har Gud forskudt Sit folk, som Han forud kendte?" Nej, på ingen måde! Også jeg er jo en israelit, af Abrahams sæd, Benjamins stamme.
2Gud har ikke forstødt Sit folk, som Han forud har kendt! Veed I da ikke, hvad Skriften siger i beretningen om Elias, hvordan han står frem for Gud mod Israel og siger:
3"HErre! Dine profeter har de dræbt, Dine altre har de hugget ned, og jeg alene bliver levnet - og mig står de efter livet!"?
4Men hvad bliver der sagt ham til svar: "Jeg har levnet Mig syv tusinde mænd, som ikke har bøjet knæ for Ba'al!"
5Således er der da også i nutiden blevet levnet en rest efter nådens udvælgelse!
6Og er det af nåde, så er det ikke længere af gerninger; ellers er nåden ikke længere nåde! Men er det af gerninger, så er det ikke længere af nåde; ellers er gerningen ikke længere gerning!
7Hvad da? Det, som Israel søgte, det opnåede de ikke - men de udvalgte har opnået det! De andre blev derimod forhærdede,
8som det er skrevet: "Gud gav dem sløvheds ånd, øjne, hvormed de ikke kan se, og ører, hvormed de ikke kan høre, indtil den dag i dag!"
9Og David siger: "Lad deres bord blive til en snare og til en fælde og til anstød og til gengældelse for dem!
10Lad deres øjne formørkes, så at de ikke kan se, og lad altid deres ryg være bøjet!"
11Jeg spørger altså: "Mon de snublede, kun for at de skulle falde?" Nej, på ingen måde! Men ved deres fald er frelsen kommet til hedningerne, for at gøre [[Israel]] nidkær!
12Hvis deres fald altså betyder rigdom for verden, og deres tab betyder rigdom for hedningerne, hvor meget mere vil det da ikke betyde, [[når de går fuldtalligt ind]]?
13Men til jer, I hedninger, siger jeg: "I den udstrækning jeg er hedningenes apostel, ærer jeg min tjeneste!"
14Om jeg dog kunne gøre mit [[folk]] nidkært og derved frelse nogle af dem!
15Thi hvis deres forkastelse er blevet verdens forligelse, hvordan skulle deres antagelse da kunne udvirke andet end liv af døde!
16Og er Førstegrøden hellig, så er dejen det også; og er Roden hellig, så er grenene det også!
17Men hvis nogle af kvistene blev brækket af, og du, som var en vild olivenkvist, blev indpodet i stedet for dem og blev meddelagtig i olietræets Rods fedme,
18så skal du ikke bryste dig overfor grenene! Og hvis du roser dig, så skal du vide, at ikke du bærer Roden, men Roden dig!
19Hvis du da vil sige: "Kvistene blev brækket af, for at jeg skulle blive indpodet!" -
20sandt nok! Ved vantroen blev de brækket af, og du er der ved troen - vær derfor ikke hovmodig, nej, frygt!
21Thi hvis Gud ikke sparede de naturlige grene, hvorfor skulle Han da spare dig?
22Så se dog Guds godhed og strenghed! Over dem, som faldt, er ganske vist strenghed, men over dig godheden - hvis du da forbliver i den! Ellers vil også du blive hugget af!
23Det samme gælder dog dem: hvis de ikke forbliver i vantroen, vil de blive genindpodet - thi Gud har magt til atter at indpode dem!
24Ja, hvis du blev hugget af det af naturen vilde olietræ, og mod naturen blev indpodet på et ædelt olietræ, hvor meget mere skal da ikke disse, som af naturen hører til dér, blive indpodet på deres eget olietræ?!
25Thi jeg vil ikke, brødre, at I skal være uvidende om dette Mysterium, for at I ikke skal blive kloge i egne tanker: at der er kommet forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt er kommet ind!
26Og så skal hele Israel blive frelst, som skrevet er: "Fra Zion skal Den, Som udfrier, komme, og Han skal fjerne ugudelighederne fra Jakob!
27Og når Jeg borttager deres synder, da er dette Min Pagt med dem!"
28Efter Evangeliet er de fjender for jeres skyld; men efter udvælgelsen er de elskede for fædrenes skyld!
29Thi Gud angrer ikke Sine nådegaver og Sit kald!
30Ligesom I altså engang var ulydige mod Gud, men nu har fået barmhjertighed ved deres ulydighed,
31således er de nu blevet ulydige, for at også de, ved den barmhjertighed, I har fået, skal få barmhjertighed!
32Thi Gud har indesluttet alle under ulydighed for at kunne forbarme Sig over alle!
33O, dyb af Guds visdoms og kundskabs rigdom! Hvor uransagelige er ikke Hans domme, og hvor usporlige er ikke Hans veje!
34Thi hvem har kendt Guds tanker? Eller hvem er blevet Hans rådgiver?
35Eller hvem har givet Ham noget forud, så at han skulle få [[noget til]] gengæld af Ham?
36Thi af Ham og ved Ham og til Ham er alle ting! Ham være ære i evighederne! Amen!