1Jeg formaner jer altså, brødre, ved Guds barmhjertighed til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer - dét er jeres åndelige gudstjeneste!
2Og ligedan jer ikke med denne verden, nej, lad jer forvandle ved jeres sinds fornyelse, så at I kan bedømme, hvad der er Guds vilje: det gode og velbehagelige og fuldkomne.
3Thi jeg siger - ved den nåde, som er mig givet - til hver eeneste iblandt jer: ingen skal tænke højere, end man bør, men tænke besindigt efter det mål af tro, Gud har tildelt enhver!
4Thi ligesom eet legeme har mange lemmer, men alle lemmer ikke har den samme opgave,
5således udgør vi, så mange vi er, eet legeme i Kristus - men hver for sig er vi hverandres lemmer.
6Og da vi har forskellige nådegaver, må vi bruge dem efter den nåde, som er givet os: Enten [[det er]] profetisk nådegave, da må den bruges i overensstemmelse med troen,
7er det en tjeneste, da må man tage vare på denne tjeneste, og den, som er lærer, på lærergerningen;
8den, som formaner, på formaningen; den, som uddeler [[almisser]], må gøre det i oprigtighed; den, som er leder, må være det med iver; den, som øver barmhjertighed, må gøre det med glæde!
9Kærligheden må være oprigtig, idet den afskyer det onde og klynger sig til det gode!
10Vær hverandre inderligt hengivne i broderkærlighed. Agt hverandre højere i ærbødighed.
11Vær ikke lunkne i iveren, nej, vær brændende i Ånden, idet I tjener HErren her i tiden.
12Glæd jer i håbet, vær udholdende i trængselen og vedholdende i bønnen.
13Tag del i hjælpen til de hellige, som har behov, og jag efter gæstfrihed.
14Velsign dem, som forfølger jer - velsign og forband ikke!
15Glæd jer med dem, der glæder sig, og græd med dem, som græder.
16Hav indbyrdes det samme mål for øje. Stræb ikke efter det høje, men søg sammen mod det ydmyge. Vær ikke kloge i egne tanker.
17Gengæld ingen ondt med ondt. Bestræb jer på at gøre det, der er godt for Gud og for alle menneskers åsyn.
18Om det er muligt for jer, så hold fred med alle mennesker.
19Ikke jer selv skal I hævne, I elskede, nej, giv plads for [[Guds]] vrede. Thi det er skrevet: "Mig tilkommer hævnen, Jeg vil gengælde, siger HErren!"
20Hvis altså "din fjende sulter, så giv ham noget at spise; hvis han tørster, så giv ham noget at drikke; thi når du gør det, hober du glødende kul på hans hovede"!
21Lad dig ikke besejre af det onde, nej, overvind det onde med det gode!