Romans 12
1 Jeg formaner jer altså, brødre, ved Guds barmhjertighed til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer - dét er jeres åndelige gudstjeneste!
2 Og ligedan jer ikke med denne verden, nej, lad jer forvandle ved jeres sinds fornyelse, så at I kan bedømme, hvad der er Guds vilje: det gode og velbehagelige og fuldkomne.
3 Thi jeg siger - ved den nåde, som er mig givet - til hver eeneste iblandt jer: ingen skal tænke højere, end man bør, men tænke besindigt efter det mål af tro, Gud har tildelt enhver!
4 Thi ligesom eet legeme har mange lemmer, men alle lemmer ikke har den samme opgave,
5 således udgør vi, så mange vi er, eet legeme i Kristus - men hver for sig er vi hverandres lemmer.
6 Og da vi har forskellige nådegaver, må vi bruge dem efter den nåde, som er givet os: Enten [[det er]] profetisk nådegave, da må den bruges i overensstemmelse med troen,
7 er det en tjeneste, da må man tage vare på denne tjeneste, og den, som er lærer, på lærergerningen;
8 den, som formaner, på formaningen; den, som uddeler [[almisser]], må gøre det i oprigtighed; den, som er leder, må være det med iver; den, som øver barmhjertighed, må gøre det med glæde!
9 Kærligheden må være oprigtig, idet den afskyer det onde og klynger sig til det gode!
10 Vær hverandre inderligt hengivne i broderkærlighed. Agt hverandre højere i ærbødighed.
11 Vær ikke lunkne i iveren, nej, vær brændende i Ånden, idet I tjener HErren her i tiden.
12 Glæd jer i håbet, vær udholdende i trængselen og vedholdende i bønnen.
13 Tag del i hjælpen til de hellige, som har behov, og jag efter gæstfrihed.
14 Velsign dem, som forfølger jer - velsign og forband ikke!
15 Glæd jer med dem, der glæder sig, og græd med dem, som græder.
16 Hav indbyrdes det samme mål for øje. Stræb ikke efter det høje, men søg sammen mod det ydmyge. Vær ikke kloge i egne tanker.
17 Gengæld ingen ondt med ondt. Bestræb jer på at gøre det, der er godt for Gud og for alle menneskers åsyn.
18 Om det er muligt for jer, så hold fred med alle mennesker.
19 Ikke jer selv skal I hævne, I elskede, nej, giv plads for [[Guds]] vrede. Thi det er skrevet: "Mig tilkommer hævnen, Jeg vil gengælde, siger HErren!"
20 Hvis altså "din fjende sulter, så giv ham noget at spise; hvis han tørster, så giv ham noget at drikke; thi når du gør det, hober du glødende kul på hans hovede"!
21 Lad dig ikke besejre af det onde, nej, overvind det onde med det gode!