Romans 10
1 Brødre! Det er virkelig mit hjertes ønske og min bøn til Gud for Israel, at de må blive frelst!
2 Thi jeg vidner for dem, at de er nidkære for Gud, men uden indsigt.
3 De kender nemlig ikke Guds retfærdighed, men søger at stille deres egen retfærdighed frem, og de har ikke underordnet sig Guds retfærdighed!
4 Thi Kristus er Lovens endemål til retfærdighed for enhver, som tror!
5 Moses skriver nemlig om Lovens retfærdighed: "De mennesker, som overholder disse [[bud]], skal leve ved dem"!
6 Men retfærdigheden af tro taler således: "Sig ikke i dit hjerte: "Hvem skal stige op til Himmelen?" - det vil sige: for at hente Kristus ned -
7 eller: "Hvem skal fare ned i Afgrunden?" - det vil sige: for at hente Kristus op fra de døde.
8 Nej, hvad siger den? [[Den siger]]: "Ordet er dig nær, i din mund og i dit herte!" - det vil sige: Troens Ord, den tro, som vi forkynder!
9 Thi hvis du med din mund bekender Jesus som HErre og med dit hjerte tror, at Gud oprejste Ham fra døde, skal du blive frelst!
10 Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse!
11 Skriften siger jo: "Ingen, som tror på Ham, skal blive til skamme!"
12 Og der er ikke forskel på jøde og græker; alle har nemlig Een og Samme HErre, Som er rig nok for alle, der påkalder Ham!
13 "Thi enhver, som påkalder HErrens navn, skal blive frelst!"
14 Men hvordan skulle de kunne påkalde Ham, hvis de ikke tror på Ham? Og hvordan skulle de kunne tro på Ham, hvis de ikke har hørt om Ham? Og hvordan skulle de kunne høre, hvis ingen forkynder?
15 Og hvordan skulle nogen kunne forkynde, hvis ikke de bliver sendt ud? Som skrevet er: "Hvor fager er [[lyden]] af deres fodtrin, som forkynder fred, de, som forkynder glædesbudskab!"
16 Det er dog ikke alle, der har adlydt Evangeliet! For Esajas siger: "HErre! Hvem troede dét, de hørte af os?"
17 Altså kommer troen af dét, som høres, og dét, som høres, kommer af Guds Ord.
18 Men så spørger jeg: "Har de da ikke hørt?" Jo, sandelig: "Deres røst er udgået til hele verden, og deres Ord til jorderigs ender!"
19 Jeg spørger da: "Har Israel da ikke forstået?" Først siger Moses: "Jeg vil gøre jer jaloux på et folk, som ikke er et folk, mod et uforstandigt folk vil Jeg ægge jer op!",
20 ja, Esajas drister sig til at sige: "Jeg blev fundet af dem, som ikke søgte Mig; Jeg åbenbarede Mig for dem, som ikke spurgte efter Mig!"
21 Men om Israel siger Han: "Dagen lang udrakte Jeg Mine hænder mod et folk, som er ulydigt og siger Mig imod!"