Matthew 25WIE

1Da skal Himlenes Rige være ligesom ti jomfruer, som tog deres lamper og gik Brudgommen i møde;

2men de fem af dem var uforstandige og fem af dem kloge.

3De uforstandige havde nemlig taget deres lamper med, men havde ikke taget olie med sig,

4mens de kloge havde taget olie på deres kander tillige med deres lamper.

5Da Brudgommen nu tøvede, blev alle søvnige og faldt i søvn.

6Men midt på natten lød et råb: "Se, Brudgommen kommer! Gå Ham i møde!"

7Da vågnede alle jomfruerne og gjorde deres lamper i stand.

8Da sagde de uforstandige til de kloge: "Giv os af jeres olie, for vore lamper går ud!"

9Men de kloge svarede og sagde: "Nej! Det rækker ikke til både os og jer! Gå hellere hen til købmanden og køb til jer selv!"

10Men mens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som var parate, gik sammen med Ham ind til bryllupsfesten, og døren blev låst.

11Senere kommer så også de andre jomfruer og siger: "HErre, HErre! Luk op for os!"

12Men Han svarede og sagde: "Sandelig, Jeg siger jer: Jeg kender jer ikke!"

13Våg derfor! Thi I kender hverken dagen eller timen, i hvilken Menneskets Søn kommer!

14Det er nemlig ligesom med En Mand, Som skulle rejse udenlands: Han kaldte Sine tjenere til Sig og overgav dem Sin formue:

15een gav Han fem talenter, een to og een en enkelt, enhver efter vedkommendes evne - og drog så strax udenlands.

16Da Han var draget bort, handlede han, som havde fået de fem talenter, med dem, og tjente fem talenter til.

17Således også han med de to talenter: han tjente også to til.

18Men han, som havde fået den eene talent, gik hen og gravede den ned i jorden og gemte sin HErres penge.

19Lang tid efter kommer disse tjeneres HErre så og gør regnskabet op med dem.

20Da kom han, som havde fået de fem talenter, og med sig havde han de andre fem talenter, og han sagde: "HErre; fem talenter gav Du mig; se: jeg har tjent fem talenter til!"

21Og hans HErre sagde til ham: "Vel, du gode og trofaste tjener: du har været tro over lidt - Jeg vil sætte dig over meget! Gå ind til din HErres glæde!"

22Også han, som havde fået de to talenter, kom, og han sagde: "HErre; to talenter gav Du mig - se: jeg har tjent to talenter til."

23Hans HErre sagde til ham: "Vel, du gode og trofaste tjener: du har været tro over lidt - Jeg vil sætte dig over meget! Gå ind til din HErres glæde!"

24Men da han, som havde fået den eene talent, kom, sagde han: "HErre! Jeg vidste, at Du er En hård Mand, Som høster, hvor Du ikke har sået og samler, hvor Du ikke har strøet;

25derfor blev jeg bange og gik ud og gemte Din talent i jorden. Se: her har Du, hvad der er Dit!"

26Men hans HErre svarede og sagde til ham: "Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at Jeg høster, hvor Jeg ikke har sået og samler, hvor Jeg ikke har strøet;

27burde du så ikke have overladt Mine penge til vexelererne, så Jeg, når Jeg kom igen, kunne have fået dem tilbage med renter!

28Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham, som har de ti talenter!

29Thi enhver, som har, skal der gives, og han skal have overflod; men den, som ikke har, skal endog fratages dét, han har!

30Og kast den unyttige tjener ud i mørket udenfor - dér skal være gråd og tænders gnidsel!

31Men når Menneskets Søn kommer i Sin herlighed og alle de hellige engle med Ham, da skal Han sidde på Sin herligheds trone;

32og alle folkeslag skal samles foran Ham, og Han skal skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene.

33Og Han skal stille fårene på Sin højre side, men bukkene på venstre.

34Da skal Kongen sige til dem på Sin højre side: "Kom, I Min Faders velsignede, og arv Dét Rige, Som har været jer beredt siden verdens grundlæggelse!

35Thi Jeg var sulten, og I gav Mig at spise; Jeg var tørstig, og I gav Mig at drikke; Jeg var fremmed, og I tog jer af Mig;

36Jeg var nøgen, og I klædte Mig; Jeg var syg, og I så til Mig; Jeg var i fængsel, og I besøgte Mig!"

37Da skal de retfærdige svare Ham og sige: "HErre! Hvornår så vi Dig sulten og nærede Dig eller tørstig og gav Dig vand?

38Hvornår så vi Dig fremmed og tog os af Dig eller nøgen og klædte Dig?

39Og hvornår så vi Dig syg eller i fængsel og besøgte Dig?"

40Og Kongen svarede og sagde til dem: "Sandelig, Jeg siger jer: hvad I har gjort mod een af disse Mine mindste brødre, dét har I gjort mod Mig!"

41Da skal Han også sige til dem på venstre side: "Vig bort fra Mig, I, som er forbandede, til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle!

42Thi Jeg var sulten, og I gav Mig ikke at spise; Jeg var tørstig, og I gav Mig ikke at drikke;

43Jeg var fremmed, og I tog jer ikke af Mig, nøgen, og I klædte Mig ikke, syg og i fængsel, og I besøgte Mig ikke!"

44Da skal også de svare Ham og sige: "HErre! Hvornår så vi Dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller i fængsel og tjente Dig ikke?"

45Da skal Han svare dem og sige: "Sandelig, Jeg siger jer: hvad I ikke har gjort mod een af disse Mine mindste, har I heller ikke gjort mod Mig!"

46Og de skal gå bort, de [[uretfærdige]] til evig straf, men de retfærdige til evigt liv!"

Choose Translation

Switch translation for Matthew 25.

Reading Settings

Paragraph viewDisplay verses as flowing paragraphs instead of individual lines
Show verse numbersDisplay verse numbers inline
Red letterHighlight the words of Christ in red

Sign in to save your reading preferences across sessions.