1Da talte Jesus til folket og til Sine disciple
2og sagde: "På Mose stol sidder de skriftlærde og farisæerne.
3Alt, hvad de siger til jer, skal I derfor overholde og gøre! Men handl ikke efter deres gerninger - thi de siger det [[rette]], men gør det ikke selv!
4De binder tunge og trykkende byrder og lægger dem på menneskenes skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger!
5Nej, alle deres gerninger gør de, for at det skal blive set af menneskerne. De gør deres bederemme brede og laver store mindekvaster på deres kapper,
6og de elsker hæderspladserne ved selskaberne og de forreste pladser i synagogerne
7og at blive hilst på torvene og at blive kaldt "Rabbi" af menneskene.
8Men I skal ikke lade jer kalde "Rabbi" - thi Een er jeres Lærer: Kristus; men I er alle brødre.
9Og kald ikke nogen iblandt jer her på jorden "fader" - thi Een er jeres Fader: Han, Som er i Himlene!
10Lad jer heller ikke blive kaldt "lærere" - thi Een er jeres Lærer: nemlig Kristus!
11Men den største blandt jer skal være jeres tjener!
12Den, som ophøjer sig, skal ydmyges, og den, som ydmyger sig, skal ophøjes!
13Vé jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere! Thi I lukker Himlenes Rige for menneskene. Selv går I ikke ind, og de, som vil ind, tillader I det ikke!
14Vé jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere! Thi I opæder enkernes huse og beder længe for et syns skyld; derfor skal I få en des strengere dom!
15Vé jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere! Thi I farer omkring på havet og til lands for at vinde en tilhænger - og når han er blevet det, gør I ham til en Gehennas søn, dobbelt så slem som jer selv!
16Vé jer, I blinde vejledere, som siger: "Den, der sværger ved templet, er ikke bundet af det, men den, som sværger ved templets guld, er bundet af det!
17I blinde dårer! Hvad er vel størst: guldet eller templet, som helliger guldet?
18Og [[I siger]]: "Den, som sværger ved alteret, er ikke bundet af det, men den, som sværger ved offergaven på det, er bundet!"
19I blinde dårer! Hvad er vel størst: offergaven eller alteret, som helliger gaven?
20Den, som sværger ved alteret, sværger altså både ved dét og ved alt, som er på det!
21Og den, som sværger ved templet, sværger både ved dét og ved Ham, Som bor i det!
22Og den, som sværger ved Himmelen, sværger både ved Guds trone og ved Ham, Som sidder på den!
23Vé jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere! Thi I giver tiende af mynte og anis og kommen, men lader dét, som vejer tungere i Loven, ligge: retfærdigheden og miskundheden og troskaben. Det eene bør man gøre, og ikke undlade det andet!
24I blinde vejledere, som sier myggen fra, men sluger kamelen!
25Vé jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere! Thi I renser det udvendige af bægeret og fadet, men indvendig er I fulde af ran og urenhed!
26Du blinde farisæer! Rens først det indvendige af bægeret og fadet, for at også det udvendige kan blive rent!
27Vé jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere! Thi I er som kalkede grave, der udvendigt synes smukke, men indvendigt er fulde af dødes ben og al slags urenhed!
28Således synes I vel også udvendigt at være retfærdige for menneskene, men indvendigt er I fulde af hykleri og uret!
29Vé jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere! Thi I bygger profeterne gravmonumenter, og I pynter de helliges grave,
30og I siger: "Hvis vi havde levet i vore fædres dage, så havde vi ikke været medskyldige med dem i profeternes blod!"
31- på den måde vidner I om jer selv, at I er sønner af dem, som dræbte profeterne!
32Fyld I blot jeres fædres mål op!
33Orme og slangeyngel! Hvordan vil I flygte fra Gehennas dom?
34Derfor, se: Jeg sender profeter og vismænd og skriftlærde til jer; nogle af dem vil I dræbe og korsfæste, og andre af dem vil I piske i jeres synagoger og forfølge fra by til by.
35Således skal alt det retfærdige blod, som er blevet udgydt på jorden, komme over jer, lige fra den retfærdige Abels blod til Zakarias' blod, ham, som I dræbte mellem templet og alteret!
36Sandelig, Jeg siger jer: alt dette skal komme over denne slægt!
37Jerusalem, Jerusalem! Du, som dræber profeterne og stener dem, som er udsendt til Hende! Hvor ofte har Jeg ikke villet samle dine børn, som hønen samler kyllingerne under sine vinger - men I ville ikke!
38Se, jeres hus skal lades jer øde!
39Thi Jeg siger jer: I skal ikke se Mig fra nu af og indtil I siger: "Velsignet være HAN, SOM KOMMER, I Herrens navn!"