Mark 3
1 Og Han gik atter ind i en synagoge. Dér var der en mand, som havde en vissen hånd.
2 Man vogtede da på Ham, om Han ville helbrede ham på sabbaten, for at man kunne få noget at anklage Ham for.
3 Han siger da til manden med den visne hånd: "Rejs dig og kom hen i vor midte!"
4 Og Han siger til dem: "Har man lov til at gøre godt på sabbaten eller at gøre ondt, at frelse liv eller at dræbe?" Men de tav!
5 Han så da omkring på dem med harme og sorg over deres hjerters hårdhed og siger så til manden: "Ræk din hånd frem!" Så rakte han den frem, og hånden blev som før, rask som den anden!
6 Da de gik ud, holdt farisæerne rådslagning med herodianerne imod Ham, om hvordan de kunne slå Ham ihjel.
7 Jesus drog da bort til søen med Sine disciple, og en stor mængde fra Galilæa fulgte efter Ham. Også fra Judæa
8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og landet hinsides Jordan og fra egnene omkring Tyrus og Sidon kom en stor mængde til Ham, fordi de havde hørt, hvor mange ting, Han havde gjort.
9 Han sagde da til Sine disciple, at en lille båd skulle holdes parat til Ham på grund af den store mængde, som trængte Ham.
10 Thi Han helbredte mange, så at alle, som havde lidelser, faldt over Ham for at komme til at røre ved Ham!
11 Og når de urene ånder så Ham, faldt de ned for Ham og skreg og sagde: "Du er Guds Søn!"
12 Men Han forbød dem meget strengt at åbenbare, Hvem Han var - for de vidste, at Han var Kristus!
13 Og Han går op i bjergene og kalder dem, Han ønsker, til Sig, og de kom til Ham.
14 Han udvalgte da tolv, som skulle være med Ham, og som Han ville sende ud for at forkynde
15 med magt til at helbrede sygdomme og uddrive dæmoner.
16 Han udvalgte de tolv; og det var Simon, som Han tillagde navnet "Peter",
17 og Jakob, Zebedæus' søn, og Johannes, Jakobs broder - dem tillagde Han navnet "Boanerges", det betyder: "Tordenens sønner" -
18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Mattæus og Thomas og Jakob, Alfæus' søn, og Taddæus og Simon, kanaanitten,
19 og Judas Iskariot, han, som forrådte Ham. Og da de kom hjem,
20 strømmede mængden sammen igen, så de ikke engang kunne [[få tid til at]] spise.
21 Da Hans nærmeste hørte det, gik de ud for at hente Ham, thi de sagde: "Han er ude af Sig Selv!"
22 Og de skriftlærde, som var kommet fra Jerusalem, sagde: "Han er besat af Beelzebul", og: "det er ved dæmonernes fyrste, Han uddriver dæmonerne."
23 Da kaldte Han dem til Sig og talte til dem i lignelser: "Hvordan kan Satan uddrive Satan?
24 Hvis et rige kommer i strid med sig selv, kan dette rige ikke bestå!
25 Og hvis et hjem kommer i strid med sig selv, kan dette hjem ikke bestå!
26 Og hvis Satan rejser sig mod sig selv og kommer i strid og bliver delt, kan han ikke bestå, nej, det er ude med ham!
27 Ingen kan gå ind i Den Stærkes hus og røve hans gods, uden at Han først har bundet Den Stærke - så kan Han plyndre hans hus!
28 Sandelig, Jeg siger jer: alle synder skal tilgives menneskenes [[børn]], også bespottelser, hvor meget de end har spottet -
29 men den, som spotter Helligånden, bliver ikke tilgivet i evigheden! Nej, han er skyldig til en evig dom!"
30 [[Dette sagde Han]], fordi de sagde: "Han har en uren ånd!"
31 Da kom Hans moder og Hans brødre; de blev stående udenfor og sendte bud til Ham og kaldte på Ham.
32 Og en stor skare sad omkring Ham og siger til Ham: "Se: Din moder og Dine brødre og Dine søstre står udenfor og spørger efter Dig!"
33 Han svarede dem og sagde: "Hvem er Min moder eller Mine brødre?"
34 Og Han så på dem, som sad i kreds omkring Ham, og siger: "Se: Min moder og Mine brødre!
35 Thi den, som gør Guds vilje, er Min broder og Min søster og Min moder!"