Mark 2WIE

1Nogle dage senere gik Jesus atter ind i Kapernaum. Og da det blev kendt, at Han er hjemme,

2samledes strax så mange mennesker, at der ikke længere var plads, ikke engang ved døren! Og Han talte Ordet til dem.

3De kommer da til Ham med en lam, der blev båret af fire mand.

4Da de nu ikke kunne komme frem til Ham på grund af mængden, brød de taget op over det sted, hvor Han var, og da de havde brudt det op, firede de sengen, på hvilken den lamme lå, ned.

5Da Jesus så deres tro, siger Han til den lamme: "Søn! Dine synder er dig forladte!"

6Men nogle af de skriftlærde, som sad der, tænkte i deres hjerter:

7"Hvorfor taler Han blasfemisk på denne måde? Hvem kan tilgive synder, uden Een: nemlig Gud?"!

8Da Jesus nu i Sin Ånd vidste, at de tænkte således ved sig selv, sagde Han til dem: "Hvorfor tænker I dette i jeres hjerter?

9Thi hvad er lettest at sige til den lamme: "Dine synder er dig forladte", eller at sige: "Rejs dig, tag din seng og gå"?

10Men for at I skal kende, at Menneskets Søn har myndighed på jorden til at tilgive synder".... så siger Han til den lamme:

11"Jeg siger dig: rejs dig, tag din seng og gå hjem!"

12Og i det samme rejste han sig, tog sengen og gik for alles øjne, så alle blev ude af sig selv og priste Gud, idet de sagde: "Aldrig har vi set noget sådant!"

13Atter gik Han så ud til søen, og hele skaren kom til Ham, og Han lærte dem.

14Da Jesus gik videre, så Han Levi, Alfæus' søn, sidde ved Toldboden, og Han siger til ham: "Følg Mig!" Og han rejste sig og fulgte Ham.

15Og det skete, mens Han lå til bords i hans hus, at mange toldere og syndere lå sammen med Jesus og Hans disciple - de var nemlig mange, og de fulgte Ham.

16Da nu de skriftlærde og farisæerne så, at Han spiste sammen med tolderne og synderne, sagde de til Hans disciple: "Hvorfor spiser og drikker Han sammen med tolderne og synderne?"

17Men da Jesus hørte det, siger Han til dem: "De, som kan selv, har ikke brug for læge, nej, kun de, som har det ondt! Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse!"

18Johannes' disciple og farisæernes fastede [[på den tid]]. De kommer derfor og spørger Ham: "Hvorfor faster Johannes' disciple og farisæernes, men Dine disciple faster ikke?"

19Da svarede Jesus dem: "Brudgommens venner kan vel ikke faste, mens Brudgommen er hos dem? Nej, så længe, de har Brudgommen hos sig, kan de ikke faste.

20Men der kommer dage, da Brudgommen skal være taget fra dem, og da skal de faste, i de dage!

21Ingen syr en ukrympet lap på en gammel klædning, for så river det nye den gamle klædning i stykker, og riften bliver værre.

22Heller ingen hælder ny vin på gamle skindsække, for så sprænger vinen skindsækkene, vinen flyder ud og sækken ødelægges. Nej, ny vin skal hældes på nye sække!"

23Engang Jesus på sabbaten gik gennem en kornmark, begyndte Hans disciple at plukke ax, hvor de gik.

24Farisæerne sagde da til Ham: "Se: hvorfor gør de noget, som det ikke er tilladt at gøre på sabbaten?"

25Han sagde til dem: "Har I da aldrig læst, hvad David gjorde, da han og hans ledsagere var i nød og sultede:

26hvordan han gik ind i Guds hus i Abjatars ypperstepræsteperiode og spiste skuebrødene, som det ikke er tilladt andre end præsterne at spise, og at han også gav til sine ledsagere?"

27Og Han sagde til dem: "Sabbaten kom til for menneskets skyld - ikke mennesket for sabbatens skyld!

28Så er Menneskets Søn da HErre også over sabbaten!"

Choose Translation

Switch translation for Mark 2.

Reading Settings

Paragraph viewDisplay verses as flowing paragraphs instead of individual lines
Show verse numbersDisplay verse numbers inline
Red letterHighlight the words of Christ in red

Sign in to save your reading preferences across sessions.