1Begyndelsen på Jesu Kristi, Guds Søns, Evangelium:
2som der står skrevet hos profeten Esajas - "Se: Jeg sender Min engel foran Dit åsyn - han skal rydde Din vej foran Dig;
3en røst, som råber i ørkenen: "Sæt HErrens vej i stand, gør HErrens stier rette!" -
4[[således var]] Johannes i ørkenen, idet han døbte og forkyndte omvendelsens dåb til syndernes forladelse.
5Og [[folk fra]] hele Judæas land og Jerusalemitterne drog ud til ham, og alle blev døbt i Jordans flod af ham, idet de bekendte deres synder.
6Og Johannes var klædt i kamelhår og havde et bælte af læder om sin lænd, og han åd græshopper og vild honning.
7Og han proklamerede og sagde: "Efter mig kommer Han, Som er stærkere end jeg, Han, Hvis sandalremme jeg end ikke er værdig at bøje mig og løse!
8Thi jeg døber jer i vand - men Han skal døbe jer i Helligånd!"
9Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.
10Og strax Han steg op af vandet, så Han Himlene dele Sig, og Ånden komme ned over Sig Som en Due,
11og en røst lød fra Himlene: "Du er Min Søn, Den Elskede, i Hvem Jeg har velbehag!"
12Strax derefter driver Ånden Ham ud i ørkenen,
13og Han var i ørkenen fyrre dage og blev fristet af Satan. Og Han var hos de vilde dyr, og englene tjente Ham.
14Men efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og forkyndte Guds Riges Evangelium
15og sagde: "Tiden er fuldendt, og Guds Rige er kommet nær! Omvend jer derfor og tro på Evangeliet!"
16Da Han vandrede videre langs Galilæas sø, så Han Simon og Andreas, hans broder, i færd med at kaste et stort garn i søen; de var nemlig fiskere.
17Og Jesus sagde til dem: "Følg Mig, og Jeg vil gøre jer til menneskefiskere!"
18Og strax forlod de deres garn og fulgte Ham.
19Da Han kom lidt videre, så Han Jakob, Zebedæus' [[søn]], og Johannes, hans broder; de sad i båden og bødede garnene.
20Og strax kaldte Han på dem, og de lod deres fader, Zebedæus, tilbage i båden sammen med de lejede folk og drog med og fulgte Ham.
21De kommer da ind i Kapernaum. Og på den første sabbat gik Han ind i synagogen og lærte.
22Og folk undrede sig over Hans Lære, thi Han lærte dem som Een, Der havde myndighed, og ikke som deres skriftlærde.
23Og der var i deres synagoge en mand med en uren ånd, som råbte
24og sagde: "Åh! Hvad er der mellem os og Dig, Jesus fra Nazaret? Er Du kommet for at ødelægge os? Jeg veed, Hvem Du er: Guds Hellige!"
25Men Jesus truede ad den og sagde: "Ti stille og far ud af ham!"
26Og den urene ånd rev og sled i ham og råbte med høj røst - og fór ud af ham.
27Da blev alle forskrækkede og spurgte hinanden og sagde: "Hvad er dog dette? Hvad er dette for en ny Lære, siden Han endog med myndighed kan byde over de urene ånder, og de adlyder Ham?"
28Og rygtet om Ham kom hurtigt ud overalt i hele Galilæas område.
29Da Han gik ud af synagogen, kom de ind i Simons og Andreas' hjem sammen med Jakob og Johannes.
30Men Simons svigermoder lå i [[seng med]] feber; og de fortæller Ham om hende.
31Da Han kom ind, tog Han derfor hendes hånd og rejste hende op, og i det samme forlod feberen hende, og hun vartede dem op.
32Men da det blev aften, og solen var gået ned, bar de alle, som var syge, og alle dæmonbesatte til Ham,
33og hele byen samledes ved døren.
34Og Han helbredte mange, som led af forskellige sygdomme, og mange dæmoner drev Han ud. Men Han tillod ikke dæmonerne at tale, fordi de kendte Ham.
35Og meget tidlig i dæmringen [[næste morgen]] stod Han op og gik ud til et øde sted for at bede.
36Men Simon og de, som var sammen med ham, fulgte efter Ham.
37Og da de fandt Ham, siger de til Ham: "Alle leder efter Dig!"
38Og Han siger til dem: "Lad os drage til nabo-landsbyerne, så Jeg også kan prædike dér! Thi derfor er Jeg kommet!"
39Og Han forkyndte i synagogerne i hele Galilæa og uddrev dæmonerne.
40Og en spedalsk kommer til Ham, falder på knæ for Ham, beder Ham og siger til Ham: "Hvis Du vil, kan Du rense mig!"
41Og Jesus, Som havde dyb medlidenhed med ham, rakte hånden ud, rørte ved ham og siger: "Jeg vil - bliv ren!"
42Da Han sagde dette, veg spedalskheden øjeblikkeligt fra ham, og han blev ren.
43Han formanede ham da strengt og sendte ham derefter bort,
44idet Han sagde til ham: "Se til, at du ikke siger noget til nogen! Men gå hen og lad dig syne af præsten og frembær for din renselse det [[offer]], som Moses har pålagt, til vidnesbyrd for folk."
45Men da han var gået, begyndte han med det samme at fortælle ivrigt om det og udsprede rygtet derom, så at Jesus ikke længere kunne gå åbenlyst ind i en by. Men Han holdt til udenfor, på øde steder. Og dog kom de til Ham alle steder fra.