Mark 1
1 Begyndelsen på Jesu Kristi, Guds Søns, Evangelium:
2 som der står skrevet hos profeten Esajas - "Se: Jeg sender Min engel foran Dit åsyn - han skal rydde Din vej foran Dig;
3 en røst, som råber i ørkenen: "Sæt HErrens vej i stand, gør HErrens stier rette!" -
4 [[således var]] Johannes i ørkenen, idet han døbte og forkyndte omvendelsens dåb til syndernes forladelse.
5 Og [[folk fra]] hele Judæas land og Jerusalemitterne drog ud til ham, og alle blev døbt i Jordans flod af ham, idet de bekendte deres synder.
6 Og Johannes var klædt i kamelhår og havde et bælte af læder om sin lænd, og han åd græshopper og vild honning.
7 Og han proklamerede og sagde: "Efter mig kommer Han, Som er stærkere end jeg, Han, Hvis sandalremme jeg end ikke er værdig at bøje mig og løse!
8 Thi jeg døber jer i vand - men Han skal døbe jer i Helligånd!"
9 Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.
10 Og strax Han steg op af vandet, så Han Himlene dele Sig, og Ånden komme ned over Sig Som en Due,
11 og en røst lød fra Himlene: "Du er Min Søn, Den Elskede, i Hvem Jeg har velbehag!"
12 Strax derefter driver Ånden Ham ud i ørkenen,
13 og Han var i ørkenen fyrre dage og blev fristet af Satan. Og Han var hos de vilde dyr, og englene tjente Ham.
14 Men efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og forkyndte Guds Riges Evangelium
15 og sagde: "Tiden er fuldendt, og Guds Rige er kommet nær! Omvend jer derfor og tro på Evangeliet!"
16 Da Han vandrede videre langs Galilæas sø, så Han Simon og Andreas, hans broder, i færd med at kaste et stort garn i søen; de var nemlig fiskere.
17 Og Jesus sagde til dem: "Følg Mig, og Jeg vil gøre jer til menneskefiskere!"
18 Og strax forlod de deres garn og fulgte Ham.
19 Da Han kom lidt videre, så Han Jakob, Zebedæus' [[søn]], og Johannes, hans broder; de sad i båden og bødede garnene.
20 Og strax kaldte Han på dem, og de lod deres fader, Zebedæus, tilbage i båden sammen med de lejede folk og drog med og fulgte Ham.
21 De kommer da ind i Kapernaum. Og på den første sabbat gik Han ind i synagogen og lærte.
22 Og folk undrede sig over Hans Lære, thi Han lærte dem som Een, Der havde myndighed, og ikke som deres skriftlærde.
23 Og der var i deres synagoge en mand med en uren ånd, som råbte
24 og sagde: "Åh! Hvad er der mellem os og Dig, Jesus fra Nazaret? Er Du kommet for at ødelægge os? Jeg veed, Hvem Du er: Guds Hellige!"
25 Men Jesus truede ad den og sagde: "Ti stille og far ud af ham!"
26 Og den urene ånd rev og sled i ham og råbte med høj røst - og fór ud af ham.
27 Da blev alle forskrækkede og spurgte hinanden og sagde: "Hvad er dog dette? Hvad er dette for en ny Lære, siden Han endog med myndighed kan byde over de urene ånder, og de adlyder Ham?"
28 Og rygtet om Ham kom hurtigt ud overalt i hele Galilæas område.
29 Da Han gik ud af synagogen, kom de ind i Simons og Andreas' hjem sammen med Jakob og Johannes.
30 Men Simons svigermoder lå i [[seng med]] feber; og de fortæller Ham om hende.
31 Da Han kom ind, tog Han derfor hendes hånd og rejste hende op, og i det samme forlod feberen hende, og hun vartede dem op.
32 Men da det blev aften, og solen var gået ned, bar de alle, som var syge, og alle dæmonbesatte til Ham,
33 og hele byen samledes ved døren.
34 Og Han helbredte mange, som led af forskellige sygdomme, og mange dæmoner drev Han ud. Men Han tillod ikke dæmonerne at tale, fordi de kendte Ham.
35 Og meget tidlig i dæmringen [[næste morgen]] stod Han op og gik ud til et øde sted for at bede.
36 Men Simon og de, som var sammen med ham, fulgte efter Ham.
37 Og da de fandt Ham, siger de til Ham: "Alle leder efter Dig!"
38 Og Han siger til dem: "Lad os drage til nabo-landsbyerne, så Jeg også kan prædike dér! Thi derfor er Jeg kommet!"
39 Og Han forkyndte i synagogerne i hele Galilæa og uddrev dæmonerne.
40 Og en spedalsk kommer til Ham, falder på knæ for Ham, beder Ham og siger til Ham: "Hvis Du vil, kan Du rense mig!"
41 Og Jesus, Som havde dyb medlidenhed med ham, rakte hånden ud, rørte ved ham og siger: "Jeg vil - bliv ren!"
42 Da Han sagde dette, veg spedalskheden øjeblikkeligt fra ham, og han blev ren.
43 Han formanede ham da strengt og sendte ham derefter bort,
44 idet Han sagde til ham: "Se til, at du ikke siger noget til nogen! Men gå hen og lad dig syne af præsten og frembær for din renselse det [[offer]], som Moses har pålagt, til vidnesbyrd for folk."
45 Men da han var gået, begyndte han med det samme at fortælle ivrigt om det og udsprede rygtet derom, så at Jesus ikke længere kunne gå åbenlyst ind i en by. Men Han holdt til udenfor, på øde steder. Og dog kom de til Ham alle steder fra.