Bible

1 Da kaldte Han Sine tolv disciple sammen og gav dem magt og myndighed over alle dæmoner og til at helbrede sygdom. 2 Så udsendte Han dem for at forkynde Guds Rige og for at helbrede de syge; 3 og Han sagde til dem: "Tag intet med på vejen, hverken stav eller drikke eller mad eller sølv; ej heller skal I have to kjortler! 4 Og hvor I end går ind i et hus, bliv dér, og drag så videre derfra. 5 Og alle dem, som ikke tager imod jer, så I må forlade deres by, mod dem skal I ryste støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd mod dem!" 6 De drog da afsted og gik fra by til by, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte overalt. 7 Men landsfyrsten Herodes hørte også om alt det, som skete ved Ham; og han blev forvirret, fordi nogle sagde: "Det er Johannes, der er oprejst fra døde", 8 men andre: "Elias er kommet tilsyne", andre igen: "Een af de gamle profeter er stået op". 9 Men Herodes sagde: "Johannes har jeg halshugget! Hvem er så Denne, om Hvem jeg hører sådanne ting?"; og han forsøgte at få Ham at se. 10 Da apostlene vendte tilbage, fortalte de Ham alt det, de havde gjort; og Han tog dem med Sig og trak Sig tilbage til en by, der hed Betsajda, for at de kunne være eene. 11 Men folkeskarerne havde fået det at vide og fulgte efter Ham. Og Han tog godt imod dem og talte til dem om Guds Rige, og de, som havde brug for helbredelse, helbredte Han. 12 Men da dagen begyndte at hælde, kom de tolv til Ham og sagde: "Send skarerne bort, for at de kan gå til de omkringliggende byer og landsbyer og få husly og finde noget at spise. For vi er på et meget øde sted her." 13 Men Han sagde til dem: "Giv I dem noget at spise!" Men de sagde: "Vi har ikke mere end fem brød og to små fisk; hvis vi da ikke skal tage hen og købe mad til hele folkeskaren." 14 Thi der var omtrent fem tusinde mænd! Men Han sagde til Sine disciple: "Sæt dem i grupper på omkring halvtreds hver!" 15 Det gjorde de og fik alle til at sætte sig ned. 16 Jesus tog så de fem brød og de to fisk, så op mod Himmelen, velsignede dem, brød dem og gav dem til disciplene, så at de kunne byde dem rundt til skaren. 17 Og alle spiste og blev mætte. Og det tiloversblevne blev samlet op: tolv kurve med smuler! 18 Og det skete, da Han engang var i bøn på et ensomt sted, hvor også disciplene var sammen med Ham, at Han spurgte dem og sagde: "Hvem siger folk, at Jeg er?" 19 De svarede og sagde: "[[Nogle siger:]] Johannes Døberen! - andre siger: "Elias", og atter andre: "Een af de gamle profeter er stået op"." 20 Men Han sagde til dem: "Men I - Hvem siger I, at Jeg er?" Peter svarede og sagde: "Guds Kristus!" 21 Han formanede dem da og pålagde dem ikke at sige dette til nogen, 22 idet Han sagde: "Det er nødvendigt, at Menneskets Søn må lide meget, og at Han skal blive forkastet af præsterne og ypperstepræsterne og de skriftlærde, og at [[Han]] bliver dræbt - men på den tredje dag [[skal Han]] opstå!" 23 Og Han sagde til dem alle: "Om nogen vil efterfølge Mig, så skal han fornægte sig selv og dagligt tage sit kors op og følge Mig! 24 Thi den, som vil bjærge sit liv, skal miste det; men den, som mister sit liv for Min skyld, skal bjærge det! 25 Thi hvad gavner det et menneske, om han vinder hele verden, men ødelægger eller mister sig selv? 26 Thi den, som skammer sig ved Mig og Mine Ord, ham skal Menneskets Søn også skamme Sig over, når Han kommer i Sin og Faderens og de hellige engles herlighed! 27 Men sandelig, Jeg siger jer: der er nogle af dem, som står her, som slet ikke skal smage døden, førend de skal se Guds Rige!" 28 Og det skete, otte dage efter at Disse Ord var sagt, at Jesus tog Peter og Johannes og Jakob med Sig og gik op på bjerget for at bede; 29 og det skete, mens Han bad, at Hans ansigts udseende ændredes, og Hans klædning blev skinnende hvid. 30 Og se, to mænd samtalede med Ham - det var Moses og Elias. 31 De åbenbarede sig i herlighed og talte med Ham om Hans bortgang, Som Han skulle fuldføre i Jerusalem. 32 Men Peter og de, som var med ham, var tyngede af søvn; og da de vågnede, så de Hans herlighed og de to mænd, som stod sammen med Ham. 33 Og det skete, da disse skiltes fra Ham, at Peter sagde til Jesus: "Mester! Det er godt for os at være her! Lad os lave tre telte, eet til Dig og eet til Moses og eet til Elias!" - thi han vidste ikke, hvad han sagde! 34 Mens han sagde dette, kom der en sky og overskyggede dem; og de blev bange, da de kom ind i skyen. 35 Og der lød fra skyen en røst, som sagde: "Denne er Min Søn, Den Elskede, Som Jeg har Udvalgt - hør Ham!" 36 Og da røsten lød, fandt de, at Jesus [[var]] alene. Og de tav og fortalte ingen, hvad de havde set i disse dage! 37 Men det skete den følgende dag, da de gik ned fra bjerget, at en stor skare kom Ham i møde. 38 Og se, en mand fra mængden råbte og sagde: "Mester! jeg beder Dig: se til min søn, for han er min eeneste; 39 og se, en ånd griber ham, og pludselig skriger han, og den river i ham, så han fråder, og den viger næppe fra ham, før den har dræbt ham! 40 Og jeg bad Dine disciple om at drive den ud, men det magtede de ikke!" 41 Men Jesus svarede og sagde: "Åh, du vantro og fordærvede slægt! Hvor længe skal Jeg være hos jer og tåle jer? Før din søn hid!" 42 Og mens de førte [[drengen]] frem, rev og sled dæmonen stadig i ham. Men Jesus truede ad den urene ånd og helbredte barnet og gav ham til hans fader. 43 Og alle var ude af sig selv over Guds storhed! Da nu alle undrede sig over det, Jesus havde gjort, sagde Han til Sine disciple: 44 "Læg jer Disse Ord på sinde: Menneskets Søn skal overgives i menneskers hænder!" 45 De forstod dog ikke denne tale, og det var skjult for dem, for at de ikke skulle forstå det. Men de var bange for at spørge Ham om dét, Han sagde! 46 Der begyndte da en diskussion imellem dem, nemlig om hvem af dem der mon var den største. 47 Da Jesus imidlertid kendte deres hjerters tanke, tog Han et lille barn, satte det foran Sig 48 og sagde til dem: "Den, som tager imod dette lille barn i Mit navn, tager imod Mig! Og den, som tager imod Mig, tager imod Ham, Som har sendt Mig. Thi den, som er den mindste blandt jer, skal være [[den største]]!" 49 Johannes sagde da til Ham: "Mester! vi så een, som drev dæmoner ud i Dit navn, men vi forbød ham det, fordi han ikke slutter sig til os." 50 Men Jesus sagde til ham: "Hindrer ham ikke! Thi den, som ikke er imod os, er for os!" 51 Men det skete, da dagen for Hans optagelse nærmede sig, at Han vendte Sit ansigt mod Jerusalem for at drage derop. 52 Og Han sendte budbringere foran Sit åsyn. På deres vandring gik de ind i en samaritanerlandsby for at gøre alt parat til Ham. 53 Men folk dér tog ikke imod Ham, fordi Hans ansigt var rettet mod Jerusalem. 54 Da Hans disciple Jakob og Johannes så det, sagde de: "HErre! vil Du, at vi skal byde ild fra Himmelen fare ned og fortære dem, ligesom Elias gjorde det!" 55 Men Han vendte Sig, formanede dem og sagde: "I veed ikke, af hvad slags ånd, I er! 56 Thi Menneskets Søn er ikke kommet for at ødelægge menneskers liv, men for at frelse". Og de drog videre til en anden by. 57 Og det skete, mens de vandrede på vejen, at een sagde til Ham: "Jeg vil følge Dig, hvor end Du går hen, HErre!" 58 Jesus sagde da til ham: "Rævene har huler og himmelens fugle reder; men Menneskets Søn har ikke noget sted, hvor Han kan lægge Sit hovede til hvile!" 59 Til en anden sagde Han: "Følg Mig!" Men han sagde: "HErre! lad mig først drage hen og begrave min fader!" 60 Jesus sagde da til ham: "Lad de døde begrave deres egne døde! Men drag du ud og forkynd Guds Rige!" 61 Der var også en anden, der sagde: "Jeg vil følge Dig, HErre!, men lad mig først tage afsked med dem derhjemme." 62 Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som har lagt sin hånd på ploven og så ser sig tilbage, er skikket til Guds Rige!"