Bible

1 Og det skete i den følgende tid, at Han vandrede fra by til by og fra landsby til landsby, idet Han forkyndte og prædikede Evangeliet om Guds Rige; og de tolv var sammen med Ham, 2 ligeså også nogle kvinder, som var blevet helbredt for onde ånder og for sygdomme: Maria, som kaldes Magdalena, af hvem syv ånder var faret ud, 3 og Johanna, Kuzas hustru, en embedsmand hos Herodes, og Susanna og mange andre, som tjente Ham med det, de ejede. 4 Da nu en stor mængde havde samlet sig, og de fra alle byerne kom strømmende til Ham, sagde Han med en lignelse: 5 "En sædemand gik ud for at så sin sæd; og da han nu såede, faldt noget på vejen, men det blev trådt ned, og himmelens fugle åd det op. 6 Andet faldt på stengrunden, men da det var spiret op, visnede det, fordi det ikke havde væde. 7 Andet igen faldt blandt tornebuske; men da de voxede op sammen, kvalte tornebuskene det. 8 Andet faldt i den gode jord, og da det var spiret op, bar det frugt, hundrede fold." Da Han havde sagt dette, råbte Han: "Den, som har ører at høre med, han høre!" 9 Men een af Hans disciple spurgte Ham og sagde: "Hvad betyder denne lignelse?" 10 Han svarede: "Jer er det givet at kende Guds Riges mysterier; men de andre gives det i lignelser, for at de, når de ser, ikke skal se, og når de hører, ikke skal forstå! 11 Men dette er lignelsens [[betydning]]: sædekornet er Guds Ord. 12 Og de på vejen er dem, som hører, men når de har hørt, kommer Djævelen og tager Ordet bort fra deres hjerter, for at de ikke skal komme til tro og blive frelst. 13 Og de på stengrunden er dem, som, når de får Ordet at høre, modtager Det med glæde, men de lader Det ikke slå rod, så de tror en tid, men i prøvelsens tid falder de fra. 14 Og det, som faldt blandt tornebuske, er dem som, når de har hørt, kvæles af bekymringer og rigdom og nydelser, når de vandrer frem i livet, og de modnes ikke. 15 Men det i den gode jord, det er dem, som bevarer Ordet i et smukt og godt hjerte, når de har hørt Det, og bærer frugt i udholdenhed. 16 Ingen, der har tændt et lys, gemmer det under et kar eller sætter det under en seng; nej, man sætter det i lysestagen, for at de, som kommer ind i huset, skal se lyset. 17 Thi intet er skjult, som ikke skal blive åbenbart; intet er heller hemmeligt, som ikke skal blive kendt og komme for dagen. 18 Se derfor til, hvordan I hører! Thi den, der har, til ham skal der gives; og den, som ikke har, skal også fratages det, som han synes at have!" 19 Og Hans moder og Hans brødre kom til Ham; men de kunne ikke komme hen til Ham på grund af folkemængden. 20 Og det blev meldt Ham: "Din moder og Dine brødre står udenfor og ønsker at se Dig." 21 Men Han svarede og sagde til dem: "Min moder og Mine brødre er de, som hører Guds Ord og gør efter Det!" 22 Og det skete een af dagene, at Han og Hans disciple gik ombord i en båd, og Han sagde til dem: "Lad os sætte over til den anden side af søen", og de satte af sted. 23 Medens de sejlede, sov Han. Da slog en storm ned over søen, og båden fyldtes af vand, så den kom i fare. 24 De gik da til Ham, vækkede Ham og sagde: "Mester, Mester! vi går under!" Så rejste Han Sig, truede ad vinden og søens bølger - og det stilnedes, så det blev blikstille! 25 Han sagde da til dem: "Hvor er jeres tro?" Men de var blevet grebet af frygt, undrede sig og sagde til hinanden: "Hvem er dog Han? Endog vindene byder Han over, og havet - og de adlyder Ham!" 26 Og de sejlede Ham ind til Gerasenernes land, som ligger overfor Galilæa. 27 Da Han gik i land, kom en mand fra byen Ham i møde; han havde været besat af dæmoner i lang tid, han var ikke iført klæder, og han boede ikke i noget hus, men i gravene. 28 Da han så Jesus, råbte han og faldt ned for Ham, og med høj røst sagde han: "Hvad har Du med mig at gøre, Jesus, Du Guds, Den Højestes Søn? Jeg beder Dig: pin mig ikke!", 29 thi Han bød den urene ånd at fare ud af manden; den havde nemlig i lange tider haft tag i ham, og han var blevet bundet med lænker og fodjern, og man havde holdt vagt over ham, men han havde sprængt lænkerne og var af dæmonen blevet drevet ud i ørkenerne. 30 Jesus spurgte ham da og sagde: "Hvad er dit navn?" Han svarede: "Legion!", for mange dæmoner var faret i ham. 31 Og de bad [[Jesus]] om ikke at byde dem at fare ned i afgrunden. 32 Nu var der en stor svineflok, som græssede på bjerget. De bad Ham da om at lade dem fare i dem, og det tillod Han dem. 33 Da dæmonerne så fór ud af manden, fór de i svinene, og flokken styrtede ud over randen, ned i søen og druknede. 34 Men da svinehyrderne så, hvad der skete, flygtede de, og de gik hen og fortalte om det i byen og i landsbyerne. 35 Folk gik da ud for at se, hvad der var sket; da de kom til Jesus, fandt de manden, af hvem dæmonerne var faret ud, siddende påklædt og ved sans og samling ved Jesu fødder, og de blev grebet af frygt. 36 Men de, som havde set det, fortalte dem, hvordan den dæmonbesatte var blevet helbredt. 37 Og hele folket fra Gerasenernes område bad Ham om at gå bort fra dem, for de var grebet af stor frygt. Han gik så ombord i båden og vendte tilbage. 38 Manden, af hvem dæmonerne var faret ud, bad om at få lov til at tage med Ham, men Jesus sendte ham bort og sagde: 39 "Vend tilbage til dit hjem og fortæl om alt, hvad Gud har gjort for dig!" Og han gik bort, og i hele byen forkyndte han alt det, Jesus havde gjort for ham. 40 Men det skete, da Jesus vendte tilbage, at folkeskaren tog imod Ham; thi de ventede alle på Ham. 41 Og se, der kom en mand, hvis navn var Jairus, og han var synagogeforstander. Han faldt ned for Jesu fødder og beder Ham komme til sit hjem; 42 for han havde en datter, hans eeneste, på omkring tolv år, og hun var døende. Og det skete, mens Han gik med ham, at mængden trængte sig ind på Ham. 43 Og [[der var]] en kvinde, som havde haft blødninger i tolv år, og som havde brugt alt, hvad hun ejede, på læger, uden at nogen havde kunnet helbrede hende. 44 Hun rørte bagfra ved kvasten på Hans kappe - og strax standsede hendes blødning. 45 Jesus sagde da: "Hvem var det, der rørte ved Mig?" Men da alle nægtede, sagde Peter og de, som var sammen med Ham: "Mester! mængden trænger Dig på alle sider og presser på, og dog spørger Du: "Hvem var det, der rørte ved Mig"?" 46 Men Jesus sagde: "Nogen rørte ved Mig, thi Jeg mærkede, at en kraft udgik fra Mig!" 47 Da kvinden nu så, at det ikke var til at skjule, kom hun skælvende og faldt ned for Ham og fortalte for hele folket, af hvilken grund hun havde rørt ved Ham, og hvordan hun strax var blevet helbredt. 48 Men Han sagde til hende: "Vær ved godt mod, datter! Din tro har frelst dig; gå bort med fred!" 49 Endnu medens Han talte, kom een fra synagogeforstanderens hus og sagde: "Din datter er død; vold ikke Mesteren mere ulejlighed!" 50 Men da Jesus hørte det, sagde Han [[til ham]]: "Frygt ikke, tro blot - og hun skal blive frelst!" 51 Da Han gik ind i huset, lod Han ingen gå med ind, undtagen Peter og Jakob og Johannes og barnets fader og moder. 52 Og alle græd og [[holdt dødeklage]] over hende. Men Han sagde: "Græd ikke! Thi hun er ikke død - hun sover!" 53 Og de lo ad Ham, for de vidste, at hun var død. 54 Men Han drev alle ud, greb hendes hånd, råbte og sagde: "Barn! Stå op!" 55 Og hendes ånd vendte tilbage, og hun rejste sig strax. Han befalede da, at der skulle gives hende noget at spise. 56 Og hendes forældre var ude af sig selv - men Han bød dem ikke at fortælle det, der var sket, til nogen!