Luke 7WIE

1Da Han havde fuldendt hele Sin tale for folket, drog Han ind i Kapernaum.

2Der var en hundredmandsfører, hvis tjener var syg, ja, døden nær, og hundredmandsføreren var meget glad for ham.

3Da han nu hørte om Jesus, sendte han jødernes præster til Ham for at bede Ham om at komme og helbrede sin tjener.

4Da de kom til Jesus, bad de Ham indtrængende og sagde: "Han er værdig til, at Du gør dette for ham,

5thi han elsker vort folk, og han har bygget synagogen til os!"

6Jesus gik så med dem; men da Han var nær ved huset, sendte hundredmandsføreren nogle venner til Ham, som sagde: "HErre! gør Dig ikke ulejlighed - thi jeg er ikke værdig til, at Du går ind under mit tag;

7derfor har jeg heller ikke agtet mig selv værdig til at komme til Dig; men sig blot Eet Ord, så bliver min tjener helbredt!

8Jeg er jo også et menneske, som står under kommando, og jeg har soldater under mig. Og siger jeg til den eene: "Gå!", så går han, og til en anden: "Kom!", så kommer han, og til min tjener: "Gør dette!", så gør han det!"

9Da Jesus hørte dette, undrede Han Sig over ham. Og Han vendte Sig mod skaren, som fulgte Ham, og sagde: "Jeg siger jer: end ikke i Israel har Jeg fundet så stor en tro!"

10Og da de, som var sendt ud, vendte tilbage til huset, fandt de den syge tjener rask.

11Og det skete den følgende dag, at Han gik til en by kaldet Nain, og Hans disciple og en stor folkeskare ledsagede Ham.

12Men da Han nærmede Sig byens port, se: da blev en død båret ud, en moders eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte hende.

13Da HErren så hende, ynkedes Han over hende og sagde til hende: "Græd ikke!"

14Han trådte så hen og rørte ved båren; og de, som bar, standsede. Han sagde så: "Unge mand, Jeg siger dig: stå op!"

15Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og Jesus gav ham til hans moder.

16Da blev alle grebet af frygt, og de priste Gud og sagde: "En stor Profet er oprejst iblandt os, ja, Gud har besøgt Sit folk!"

17Og Dette Ord om Ham kom ud i hele Judæa og i hele omlandet.

18Johannes' disciple fortalte ham nu om alle disse ting.

19Han kaldte så to af sine disciple til sig og sendte dem til HErren Jesus for at spørge: "Er Du "DEN, SOM KOMMER", eller skal vi vente en anden?"

20Da de kom til Ham, sagde de: "Johannes Døberen har sendt os til Dig for at spørge: "Er Du "DEN, SOM KOMMER", eller skal vi vente en anden?"

21I samme stund helbredte Han mange for sygdomme og plager og onde ånder, og mange blinde gav Han synet igen.

22Og Jesus svarede og sagde til dem: "Gå og fortæl Johannes, hvad I har set og hørt: blinde får synet igen, lamme går, spedalske renses, døve hører, døde står op og Evangeliet forkyndes for fattige -

23og salig er den, som ikke tager anstød af Mig!"

24Da sendebudene fra Johannes så var gået bort, begyndte Han at tale til skaren om Johannes: "Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et rør, som svajer for vinden?

25Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske, klædt i bløde klæder? Se, de, som går i prægtige klæder og lever i vellevned, er i paladserne.

26Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, Jeg siger jer: [[han er]] endog mere end en profet!

27Han er den, om hvem det er skrevet: "Se, Jeg sender Min engel foran Dit åsyn; han skal rydde Din Vej foran Dig!"

28Thi Jeg siger jer: Ingen blandt kvindefødte er større end profeten Johannes Døber - dog: den mindste i Guds Rige er større end han!"

29Og hele folket, som havde hørt det - selv tolderne - gav Gud ret og lod sig døbe med Johannes' dåb.

30Men farisæerne og de lovlærde forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham.

31HErren sagde da: "Hvad skal Jeg ligne denne slægts mennesker med, og hvad er de lig?

32De er ligesom børn, der sidder på torvet og råber til hinanden og siger: "Vi spillede på fløjte for jer, men I dansede ikke; og vi sang klagesange for jer, men I græd ikke!"

33Thi Johannes Døberen kom, han, som hverken spiser mad eller drikker vin, og I siger: "Han har en dæmon!"

34Så kommer Menneskets Søn, Som spiser og drikker, og I siger: "Se, Hvilken Mand, en Frådser og Dranker, tolderes og synderes Ven!"

35Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle Sine børn!"

36Een af farisæerne bad Ham da om at spise hos sig, og da Han kom ind i farisæerens hus, lagde Han Sig til bords.

37Og se, der var i byen en kvinde, som var en synderinde, og som havde fået at vide, at Han lå til bords i farisæerens hus; [[hun]] kom derhen, og hun havde bragt en alabasterkrukke med myrra med sig.

38Og hun stod ved Hans fødder, bag ved Ham, og græd; så begyndte hun at væde Hans fødder med sine tårer, og med sine hovedhår tørrede hun dem, kyssede Hans fødder og salvede dem med myrra.

39Men da farisæeren, som havde indbudt Ham, så det, tænkte han ved sig selv: "Hvis Denne Mand var en profet, ville Han dog vide, hvem og hvad slags kvinde det er, der berører Ham: at hun er en synderinde!"

40Jesus svarede da og sagde til ham: "Simon; Jeg har noget at sige dig!" Han siger: "Mester! sig frem!"

41"En pengeudlåner havde to skyldnere; den eene skyldte ham fem hundrede denarer, den anden halvtreds.

42Da nu ingen af dem havde noget at betale med, eftergav han dem begge gælden. Sig Mig: hvem af dem vil nu elske ham mest?"

43Simon svarede og sagde: "Jeg går ud fra, at det er ham, hvem han eftergav mest." Han sagde til ham: "Du dømte ret!"

44Så vendte Han Sig mod kvinden og sagde til Simon: "Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav Mig ikke vand til mine fødder, men hun har vædet Mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår.

45Du gav Mig intet kys; men fra det øjeblik, Jeg kom ind, er hun ikke ophørt med at kysse Mine fødder.

46Du salvede ikke Mit hovede med olie; men hun har salvet Mine fødder med myrra!

47Derfor Siger Jeg dig: hendes mange synder skal være forladte, for hun elsker meget; men du, hvem kun lidet forlades, elsker kun lidt!"

48Og Han sagde til hende: "Dine synder er dig forladt!"

49Da begyndte de, som lå sammen med Ham, at sige til hinanden: "Hvem er Han, Som endog forlader synder?"

50Men Han sagde til kvinden: "Din tro har frelst dig! Gå bort i fred!"

Choose Translation

Switch translation for Luke 7.

Reading Settings

Paragraph viewDisplay verses as flowing paragraphs instead of individual lines
Show verse numbersDisplay verse numbers inline
Red letterHighlight the words of Christ in red

Sign in to save your reading preferences across sessions.