1Men det skete på en sabbat, den næstførste, at [[Jesus]] gik gennem en kornmark, og Hans disciple plukkede ax og spiste dem efter at have gnedet dem i hænderne.
2Nogle af farisæerne sagde da til dem: "Hvorfor gør I noget, som man ikke har lov at gøre på sabbaten?"
3Jesus svarede dem og sagde: "Har I da ikke læst, hvad David gjorde, da han og hans ledsagere blev sultne:
4hvordan han gik ind i Guds hus og tog skuebrødene, ja, han tog dem og spiste dem og gav også til sine ledsagere - de brød, som ingen har lov at spise, undtagen præsterne?"
5Og Han sagde til dem: "Menneskets Søn er HErre også over sabbaten!"
6Det skete også på en anden sabbat, at Han gik ind i synagogen for at undervise, og der var en mand, hvis højre hånd var vissen.
7Farisæerne og de skriftlærde vogtede nu på, om Han ville helbrede på sabbaten, for at de kunne finde noget at anklage Ham for.
8Men da Han kendte deres tanker, sagde Han til manden med den visne hånd: "Rejs dig og træd frem"; og han rejste sig og trådte frem.
9Jesus sagde da til dem: "Jeg vil spørge jer: har man lov til på sabbaten at gøre godt eller at gøre ondt, at bjærge liv eller at dræbe?"
10Og Han så rundt på dem alle og sagde så til manden: "Ræk din hånd frem!" Og da han gjorde det, blev hans hånd genoplivet og var rask som den anden.
11Da fyldtes de af raseri og talte med hinanden om, hvad de skulle gøre med Jesus.
12Men det skete i de dage, at Han gik op i bjergene for at bede; hele natten igennem var Han i bøn til Gud.
13Da det blev dag, kaldte Han Sine disciple til Sig, og Han udvalgte af dem tolv, som Han kaldte "apostle":
14Simon, som Han også kaldte "Peter", og Andreas, hans broder, og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus
15og Mattæus og Thomas og Jakob, Alfæus' søn, og Simon, som blev kaldt "Zelotes",
16og Judas, Jakobs broder, og Judas Iskariot, som jo blev forræder.
17Engang gik Han sammen med dem til et jævnt sted; og en stor mængde af Hans disciple og en stor skare af folk fra hele Judæa og Jerusalem og havnebyerne ved Tyrus og Sidon var kommet for at høre Ham og blive helbredt for deres sygdomme.
18Også de, som var plaget af urene ånder, blev helbredte.
19Og hele mængden søgte at berøre Ham, for en kraft udgik fra Ham og helbredte alle.
20Han løftede da Sine øjne på Sine disciple og sagde: "Salige [[er]] de fattige, thi Guds Rige er deres!
21Salige [[er]] I, som nu sulter, thi I skal mættes! Salige [[er]] I, som nu græder, thi I skal le!
22Salige er I, når menneskene hader jer, og når de udstøder jer og spotter jer og forkaster jeres navn som ondt på grund af Menneskets Søn!
23På Hin Dag skal I glæde jer og springe af fryd; thi se: jeres løn skal være stor i Himlene! Thi således har deres fædre gjort med profeterne!
24Men vé jer, I rige, thi I får jeres trøst [[i denne verden]]!
25Og vé jer, som nu er mætte, thi I skal sulte! Vé jer, som nu ler, thi I skal sørge og græde!
26Vé jer, når alle mennesker taler vel om jer; thi således har jeres fædre gjort med de falske profeter!
27Men til jer, som hører Mig, siger Jeg: elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer,
28velsign dem, der forbander jer og bed for dem, der håner jer!
29Og vend den anden kind til den, der slår dig på den eene, og den, der tager din kappe fra dig, nægt ham ikke kjortelen heller!
30Giv til enhver, som beder dig, og kræv ikke tilbage fra dem, som fratager dig, hvad der er dit!
31Som I vil, at menneskene skal gøre mod jer, således skal I gøre mod dem!
32Thi hvis I elsker dem, der elsker jer, hvad tak får I for det? Synderne elsker jo også dem, som elsker dem!
33Og hvis I gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak får I for det? Synderne gør jo det samme!
34Og hvis I låner ud til dem, fra hvem I håber at få igen, hvad tak får I for det? Synderne låner jo også ud for at få det samme igen!
35Nej, elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe at få noget tilbage; og jeres løn skal blive stor i Himlene, og I skal være Den Højestes sønner! Thi Han er god mod de utaknemmelige og onde!
36Vær derfor barmhjertige, Som også jeres Fader er barmhjertig!
37Døm ikke, og I skal ikke blive dømt; fordøm ikke, og I skal ikke blive fordømt; tilgiv, og I skal blive tilgivet!
38Giv, og der skal gives jer: et godt, stampet, rystet og topfyldt mål skal man give i jeres favn. Thi med samme mål, hvormed I måler,7 skal der måles jer igen."
39Han fortalte også en lignelse: "Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften?
40En discipel står ikke over sin mester; men [[når man er]] udlært, vil man blive som sin lærer.
41Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men bjælken i dit eget øje bemærker du ikke?
42Eller hvordan kan du sige til din broder: "Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje", når du ikke ser den bjælke, du har i dit eget øje? Hykler! Tag først bjælken ud af dit eget øje, så du kan se; så kan du tage den splint ud, som er i din broders øje.
43Thi et godt træ bærer ikke dårlige frugter, ej heller bærer et dårligt træ gode frugter.
44Ethvert træ kendes på sin frugt. Man kan jo ikke plukke figener af tjørnebuske, og man kan heller ikke høste vindruer af tornebuske!
45Et godt menneske bærer godt frem af sit hjertes gode forråd; men et ondt menneske bærer ondt frem af sit hjertes onde forråd! Thi hvad hjertet er fuldt af, taler eens mund!
46Hvorfor kalder I Mig: "HErre, HErre!", men gør ikke, hvad Jeg siger?
47Enhver, som kommer til Mig og hører Mine Ord og gør efter Dem, ham vil Jeg vise, hvem han ligner:
48han er ligesom en mand, der byggede et hus, og han gravede, ja, han gravede dybt og lagde en grundmur på klippen. Da der så kom en stormflod, slog strømmen mod dette hus - men den kunne ikke rokke det, thi det var grundfæstet på klippen!
49Men den, som har hørt, og ikke gør efter Ordet, er ligesom en mand, der byggede et hus på jorden uden grundmur; og strømmen slog mod det, og det faldt med det samme - og dette hus' fald blev stort!"