Luke 5— WIE

¹Men det skete, at en mængde trængte sig sammen om Ham, mens Han stod ved Genesarets Sø, fordi de ville høre Guds Ord.

²Han så da to både ligge ved søen; fiskerne var gået fra dem og vaskede garnene.

³Han gik da ombord i een af bådene - det var Simons - og bad ham om at lægge lidt ud fra land. Så satte Han Sig og underviste mængden fra båden.

⁴Da Han var færdig med at tale, sagde Han til Simon: "Læg ud på dybet og kast jeres garn ud til fangst."

⁵Simon svarede og sagde til Ham: "Mester! Vi har slidt hele natten og intet fanget - på Dit Ord vil jeg dog alligevel kaste garnet ud!"

⁶Og de gjorde det - og fangede så mange fisk, at deres garn var ved at sprænges!

⁷De gav så tegn til kammeraterne i den anden båd om, at de skulle komme og hjælpe dem. Og de kom, og de fyldte begge bådene, så at de var nær ved at synke.

⁸Da Simon Peter så det, faldt han på knæ for Jesus og sagde: "Gå bort fra mig, HErre! - for jeg er en syndig mand!"

⁹Thi rædsel havde grebet ham og alle dem, som var sammen med ham, over den fangst, de havde fået!

¹⁰Også Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, som var Simons arbejdsfæller, [[faldt ned for Jesus]]. Men Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker!"

¹¹De lagde så bådene til land, forlod alt og fulgte Ham.

¹²Og det skete, mens Han var i een af byerne, se: da fik en mand fuld af spedalskhed øje på Jesus, faldt på sit ansigt, bad Ham og sagde: "HErre! Hvis Du vil, kan Du rense mig!"

¹³Han rakte da hånden ud, rørte ved ham og sagde: "Jeg vil! Bliv ren!" Og i det samme veg spedalskheden fra ham!

¹⁴Og Han [[forbød]] ham at sige det til nogen; "men gå hen", sagde Han, "og lad dig syne af præsterne og frembær dét offer for din renselse, som Moses har pålagt, til et vidnesbyrd for dem!"

¹⁵Rygtet om Ham kom dog blot videre ud! Derfor samledes store skarer for at høre Ham og for at blive helbredt for deres sygdomme!

¹⁶Men Han trak Sig tilbage til ørkenerne og bad.

¹⁷Og det skete een af dagene, mens Han underviste, at der sad nogle farisæere og skriftlærde, som var kommet fra landsbyerne i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem - og HErrens kraft helbredte dem!

¹⁸Og se: nogle mænd bar på en båre en mand, som var lam. De forsøgte at bære ham ind og sætte ham frem foran [[HErren]].

¹⁹Da de på grund af skaren ikke kunne finde en måde, hvorpå de kunne bære ham ind, gik de op på taget og firede ham sammen med båren ned mellem tagstenene, lige foran Jesus!

²⁰Da Han nu så deres tro, sagde Han til [[den lamme]]: "Menneske! dine synder er dig forladt!"

²¹De skriftlærde og farisæerne begyndte da at diskutere og sagde: "Hvem er dog Han, Som taler så blasfemisk? Thi Hvem kan forlade synder, uden Gud alene!?"

²²Men da Jesus kendte deres tanker, svarede Han og sagde til dem: "Hvad er det, I tænker i jeres hjerter?

²³Hvad er lettest at sige: "Dine synder er dig forladt", eller: "Rejs dig og gå?"

²⁴Men for at I skal kende, at Menneskets Søn har myndighed på jorden til at forlade synder" - så sagde Han til den lamme: "Jeg siger dig: rejs dig, tag din seng og gå hjem!"

²⁵Og strax rejste han sig for øjnene af dem og tog båren, på hvilken han havde ligget, og gik hjem, mens han priste Gud!

²⁶Og de blev alle grebet af forundring og priste Gud! Og fulde af frygt sagde de: "I dag har vi set forunderlige ting"!

²⁷Derefter gik Han bort. Han så da en tolder ved navn Levi sidde på toldboden, og Han sagde til ham: "Følg Mig!"

²⁸Og øjeblikkeligt forlod han alt, rejste sig og fulgte Ham!

²⁹Levi holdt da et stort gæstebud for Ham i sit hjem, og en stor mængde toldere og andre lå til bords sammen med dem.

³⁰Men de skriftlærde og farisæerne blandt dem brokkede sig overfor Hans disciple og sagde: "Hvorfor spiser og drikker I med toldere og syndere?"

³¹Jesus svarede og sagde til dem: "De sunde har ikke brug for læge, nej, kun de, som lider ondt!

³²Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse."

³³De spurgte Ham da: "Hvorfor faster Johannes' disciple og overholder bønnerne, ligesom farisæernes - mens Dine spiser og drikker?"

³⁴Han svarede dem: "Faster Brudgommens venner, mens Brudgommen er hos dem?

³⁵Nej! men dage skal komme, da Brudgommen skal tages fra dem - da skal de faste, i de dage!"

³⁶Han fortalte dem også en lignelse: "Ingen river en lap af en ny klædning og sætter den på en gammel klædning, som er revet itu, for så vil det nye rive [[det gamle itu]], og lappen fra det nye vil ikke passe sammen med det gamle.

³⁷Der er heller ingen, der hælder ny vin i gamle skindsække, for så vil den nye vin sprænge skindsækkene, vinen blive spildt, og skindsækkene blive ødelagt!

³⁸Nej, ny vin skal hældes på nye skindsække, og begge dele vil blive bjærget.

³⁹Men ingen, som har drukket af den gamle vin, ønsker den nye; thi han vil sige: "Den gamle er bedre!"