Bible

1 Fuld af Helligånd vendte Jesus tilbage fra Jordan og blev så af Ånden ført ud i ørkenen 2 i fyrre dage, hvor Han blev fristet af Djævelen. Og Han spiste intet i disse dage, så da de var til ende, led Han sult. 3 Djævelen sagde da til Ham: "Hvis Du er Guds Søn, så sig til denne sten, at den skal blive til brød!" 4 Men Jesus svarede ham og sagde: "Der er skrevet: "Mennesket ikke skal leve af brød alene, men af hvert Guds Ord"!" 5 Djævelen førte Ham så til et højt bjerg og viste Ham i eet øjeblik alle verdens riger. 6 Og Djævelen sagde til Ham: "Jeg vil give Dig al magten over disse og al deres herlighed - thi mig er den givet, og jeg giver den, til hvem jeg vil! 7 Hvis Du nu vil tilbede mig, skal alt dette være Dit!" 8 Men Jesus svarede ham og sagde: "Vig bag Mig, Satan! Thi der er skrevet: "Du skal tilbede HErren din Gud, og Ham aleene skal du tjene"!" 9 Så førte han Ham til Jerusalem, stillede Ham på templets tinde og sagde til Ham: "Hvis Du er Guds Søn, så kast Dig ned herfra; 10 thi der er skrevet: "Han skal give Sine engle befaling om Dig, at de skal vogte Dig!" 11 og: "De skal bære Dig på hænder, så at Du ikke skal støde Din fod på nogen sten"!" 12 Da svarede Jesus og sagde til ham: "Der er også sagt: "Du må ikke friste HErren, din Gud"!" 13 Og da han havde fuldført hele fristelsen, forlod Djævelen Ham for en tid. 14 Jesus vendte så i Åndens kraft tilbage til Galilæa, og rygtet om Ham kom ud over hele egnen, 15 og Han underviste i deres synagoger og blev prist af alle. 16 Han kom også til Nazaret, hvor Han var opfostret, og efter Sin sædvane gik Han på sabbatsdagen ind i synagogen, og Han rejste Sig for at læse op. 17 Man gav Ham da profeten Esajas' Bog, og Han rullede bogen op og fandt det sted, hvor der står skrevet: 18 "HErrens Ånd er over Mig, fordi Han har salvet Mig til at forkynde Evangeliet for fattige! Han har sendt Mig for at helbrede dem, som er sønderbrudte i hjertet, for at forkynde løsladelse for fanger, og for blinde, at de skal få deres syn igen, for at sætte undertrykte i frihed, 19 og for at proklamere et HErren velbehageligt år......!" 20 Så rullede Han bogen sammen, gav den til tjeneren og satte Sig, og alle i synagogen fæstede deres øjne på Ham. 21 Da begyndte Han at tale til dem: "I dag er Dette Skriftord, som lød for jeres ører, gået i opfyldelse!" 22 Og alle gav Ham godt vidnesbyrd og undrede sig over De nådens Ord, Som udgik af Hans mund. Men nogle sagde: "Er Han ikke Josefs Søn?" 23 Han sagde da til dem: "I vil sikkert bruge dette ordsprog om Mig: "Læge, helbred Dig Selv! alt dét, som vi har hørt, at [[Du har gjort]] i Kapernaum - gør også dét her på Dit hjemsted"!" 24 Men Han sagde: "Sandelig, Jeg siger jer: ingen profet er værdsat i sin hjemby! 25 Og Jeg siger jer i sandhed: der var mange enker i Israel i Elias' dage, da himmelen blev lukket i tre år og sex måneder, så der kom en stor hungersnød i hele landet - 26 til ingen af dem blev Elias dog sendt, men til en enke i Sarepta i Sidonien! 27 Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid - ingen af dem blev dog renset, men syreren Na'aman." 28 Da de hørte dette, fyldtes alle i synagogen af harme. 29 Og de rejste sig og drev Ham ud af byen, og de førte Ham hen til randen af det bjerg, på hvilket deres by var bygget, for at styrte Ham ned! 30 Men Han gik blot ud midt gennem skaren og drog bort derfra! 31 Han drog så ned til Kapernaum, en by i Galilæa, og der underviste Han på sabbaten. 32 Og de blev slået af forundring over Hans Lære, for Hans Ord var talt med myndighed. 33 I synagogen var der en mand, som havde en uren dæmons ånd; den råbte med høj røst 34 og sagde: "Åh! hvad er der mellem os og Dig, Jesus fra Nazaret? Er Du kommet for at ødelægge os? Jeg veed, Hvem Du er, Du Guds Hellige!" 35 Men Jesus truede den og sagde: "Ti stille! - og far ud af ham!" Da kastede ånden ham ned iblandt dem og fór så ud af ham uden at have skadet ham. 36 Da kom der forfærdelse over alle, og de talte indbyrdes og sagde: "Hvad er dog Dette for Et Ord? Han befaler jo med myndighed og kraft over de urene ånder, så de farer ud!" 37 Og rygtet om Ham kom ud overalt i hele omegnen. 38 Da rejste Han Sig, forlod synagogen og gik til Simons hus. Men Simons svigermoder led under en høj feber, og de bad Ham om at hjælpe hende. 39 Han trådte så hen til hende og truede ad feberen - og den forlod hende, og strax rejste hun sig vartede dem op. 40 Da solen gik ned, blev alle, som led af forskellige sygdomme, ført til Ham. Og Han lagde hænderne på hver og een af dem og helbredte dem. 41 Og af mange fór også dæmoner ud, mens de råbte og sagde: "Du er Kristus, Guds Søn!", men Han formanede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at Han var Kristus! 42 Da det blev dag, gik Han ud til et øde sted. Men skarerne søgte efter Ham, og de kom til Ham og holdt på Ham, for at Han ikke skulle gå fra dem. 43 Men Han sagde til dem: "Også i de andre byer bør Jeg forkynde Evangeliet om Guds Rige; thi dertil er Jeg blevet sendt!" 44 Og Han forkyndte i Galilæas synagoger.