Luke 3
1 Men i kejser Tiberius' femtende regeringsår, da Pontius Pilatus var guvernør i Judæa, og Herodes var landsfyrste over Galilæa, mens hans broder Filip var landsfyrste over Ituræa og Trakonitis' land, og Lysanias var Abilenes landsfyrste,
2 i ypperstepræsterne Annas' og Kajfas' tid, kom Guds Ord til Johannes, Zakarias' søn, i ørkenen.
3 Han drog omkring i Jordans egne og forkyndte omvendelsens dåb til syndernes forladelse,
4 som skrevet i Bogen med profeten Esajas' Ord, der siger: "En røst af een, der råber i ørkenen: "Ryd HErrens Vej, gør Hans stier rette!
5 Hver dal skal fyldes op, og hvert bjerg, hver høj skal sænkes; de krogede [[stier]] skal blive rette, og de knudrede veje jævne,
6 og alt kød skal se Guds frelse"!"
7 Og han sagde til dem, som kom for at blive døbt af ham: "Slange-yngel! Hvem har givet jer den tanke at [[I kan]] flygte fra den kommende vrede?
8 Bær I frugter, som er omvendelsen værdige, og sig ikke ved jer selv: "Vi har en fader: nemlig Abraham!", thi jeg siger jer: Gud kan opvække Abraham børn af disse sten!
9 Øxen ligger allerede ved træernes rod; ethvert træ, som ikke bærer god frugt, vil altså blive hugget om og kastet på ilden!"
10 Skarerne spurgte ham da og sagde: "Hvad skal vi da gøre?"
11 Han svarede og sagde til dem: "Den, som har to kjortler, skal dele med den, som ingen har, og den, som har føde, skal gøre ligeså!"
12 Også toldere kom for at blive døbt, og de sagde til ham: "Mester! Hvad skal vi gøre?"
13 Og han sagde til dem: "Gør intet udover dét, som er pålagt jer!"
14 Også soldater spurgte ham og sagde: "Og vi, hvad skal vi gøre?" Og han sagde til dem: "Skræm ingen og afpres heller ikke nogen noget, nej, lad jer nøje med jeres lønninger."
15 Da folket nu var i forventning og grundede i deres hjerter over alt det med Johannes - om han mon ikke skulle være Kristus -
16 svarede Johannes dem alle og sagde: "Jeg døber jer vel med vand til omvendelse; men HAN, SOM KOMMER, er stærkere end jeg, Han, Hvis sandalrem jeg end ikke er værdig at løse! Han skal døbe jer i Helligåndens ild.
17 Han har kasteskovlen i Sin hånd, og Han vil gennemrense Sin lo og samle hveden i Sin lade - men avnerne vil Han brænde med uudslukkelig ild!"
18 - og med mange sådanne formaninger forkyndte han Evangeliet for folket.
19 Men Herodes, landsfyrsten, som var blevet irettesat af ham på grund af Herodias, hans broder Filips hustru, og for alle de andre onde ting, han havde gjort,
20 gjorde nu også i tillæg til alt dette dét, at han indespærrede Johannes i fængslet.
21 Men det skete, da alt folket lod sig døbe, at også Jesus blev døbt; og mens Han var i færd med at bede, åbnedes Himmelen,
22 og Helligånden dalede i legemlig skikkelse som En Due ned over Ham, og en røst lød fra Himmelen og sagde: "Du er Min Søn, Den Elskede; i Dig har Jeg velbehag!"
23 Jesus var omkring tredive år, da Han begyndte [[Sin gerning]], og Han var - efter hvad man mente - Søn af Josef, [[der var]] søn af Eli,
24 af Mattat, af Levi, af Melki, af Jannai, af Josef,
25 af Mattatias, af Amos, af Nahum, af Esli, af Naggaj,
26 af Mahat, af Mattatias, af Sjim'i, af Josek, af Joda,
27 af Johanan, af Resa, af Zerubbabel, af Sjealtiel, af Neri,
28 af Melki, af Addi, af Kosam, af Elmadam, af Er,
29 af Josua, af Eliezer, af Jorim, af Mattat, af Levi,
30 af Simeon, af Juda, af Josef, af Jonam, af Eljakim,
31 af Melea, af Menna, af Mattata, af Natan, af David,
32 af Isaj, af Obed, af Boaz, af Salmon, af Nahasjon,
33 af Amminadab, af Admin, af Arni, af Hezron, af Perez, af Juda,
34 af Jakob, af Isak, af Abraham, af Tara, af Nakor,
35 af Serug, af Re'u, af Peleg, af Eber, af Sjela,
36 af Kenan, af Arpaksjad, af Sem, af Noa, af Lemek,
37 af Metusalem, af Enok, af Jered, af Mahallal'el, af Kenan,
38 af Enosj, af Set, af Adam, af Gud.