1Men i kejser Tiberius' femtende regeringsår, da Pontius Pilatus var guvernør i Judæa, og Herodes var landsfyrste over Galilæa, mens hans broder Filip var landsfyrste over Ituræa og Trakonitis' land, og Lysanias var Abilenes landsfyrste,
2i ypperstepræsterne Annas' og Kajfas' tid, kom Guds Ord til Johannes, Zakarias' søn, i ørkenen.
3Han drog omkring i Jordans egne og forkyndte omvendelsens dåb til syndernes forladelse,
4som skrevet i Bogen med profeten Esajas' Ord, der siger: "En røst af een, der råber i ørkenen: "Ryd HErrens Vej, gør Hans stier rette!
5Hver dal skal fyldes op, og hvert bjerg, hver høj skal sænkes; de krogede [[stier]] skal blive rette, og de knudrede veje jævne,
6og alt kød skal se Guds frelse"!"
7Og han sagde til dem, som kom for at blive døbt af ham: "Slange-yngel! Hvem har givet jer den tanke at [[I kan]] flygte fra den kommende vrede?
8Bær I frugter, som er omvendelsen værdige, og sig ikke ved jer selv: "Vi har en fader: nemlig Abraham!", thi jeg siger jer: Gud kan opvække Abraham børn af disse sten!
9Øxen ligger allerede ved træernes rod; ethvert træ, som ikke bærer god frugt, vil altså blive hugget om og kastet på ilden!"
10Skarerne spurgte ham da og sagde: "Hvad skal vi da gøre?"
11Han svarede og sagde til dem: "Den, som har to kjortler, skal dele med den, som ingen har, og den, som har føde, skal gøre ligeså!"
12Også toldere kom for at blive døbt, og de sagde til ham: "Mester! Hvad skal vi gøre?"
13Og han sagde til dem: "Gør intet udover dét, som er pålagt jer!"
14Også soldater spurgte ham og sagde: "Og vi, hvad skal vi gøre?" Og han sagde til dem: "Skræm ingen og afpres heller ikke nogen noget, nej, lad jer nøje med jeres lønninger."
15Da folket nu var i forventning og grundede i deres hjerter over alt det med Johannes - om han mon ikke skulle være Kristus -
16svarede Johannes dem alle og sagde: "Jeg døber jer vel med vand til omvendelse; men HAN, SOM KOMMER, er stærkere end jeg, Han, Hvis sandalrem jeg end ikke er værdig at løse! Han skal døbe jer i Helligåndens ild.
17Han har kasteskovlen i Sin hånd, og Han vil gennemrense Sin lo og samle hveden i Sin lade - men avnerne vil Han brænde med uudslukkelig ild!"
18- og med mange sådanne formaninger forkyndte han Evangeliet for folket.
19Men Herodes, landsfyrsten, som var blevet irettesat af ham på grund af Herodias, hans broder Filips hustru, og for alle de andre onde ting, han havde gjort,
20gjorde nu også i tillæg til alt dette dét, at han indespærrede Johannes i fængslet.
21Men det skete, da alt folket lod sig døbe, at også Jesus blev døbt; og mens Han var i færd med at bede, åbnedes Himmelen,
22og Helligånden dalede i legemlig skikkelse som En Due ned over Ham, og en røst lød fra Himmelen og sagde: "Du er Min Søn, Den Elskede; i Dig har Jeg velbehag!"
23Jesus var omkring tredive år, da Han begyndte [[Sin gerning]], og Han var - efter hvad man mente - Søn af Josef, [[der var]] søn af Eli,
24af Mattat, af Levi, af Melki, af Jannai, af Josef,
25af Mattatias, af Amos, af Nahum, af Esli, af Naggaj,
26af Mahat, af Mattatias, af Sjim'i, af Josek, af Joda,
27af Johanan, af Resa, af Zerubbabel, af Sjealtiel, af Neri,
28af Melki, af Addi, af Kosam, af Elmadam, af Er,
29af Josua, af Eliezer, af Jorim, af Mattat, af Levi,
30af Simeon, af Juda, af Josef, af Jonam, af Eljakim,
31af Melea, af Menna, af Mattata, af Natan, af David,
32af Isaj, af Obed, af Boaz, af Salmon, af Nahasjon,
33af Amminadab, af Admin, af Arni, af Hezron, af Perez, af Juda,
34af Jakob, af Isak, af Abraham, af Tara, af Nakor,
35af Serug, af Re'u, af Peleg, af Eber, af Sjela,
36af Kenan, af Arpaksjad, af Sem, af Noa, af Lemek,
37af Metusalem, af Enok, af Jered, af Mahallal'el, af Kenan,
38af Enosj, af Set, af Adam, af Gud.