Luke 2— WIE

¹Men det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle indskrives.

²Denne indskrivning var den første [[af dem,]] Quirinius [[lod afholde,]] mens han var guvernør i Syrien.

³Og alle gik hen for at lade sig indskrive, enhver til sin by.

⁴Også Josef drog op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt,

⁵for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var med barn.

⁶Og det skete, mens de var der, at tiden fuldendtes til, at hun skulle føde.

⁷Og hun fødte sin Søn, Den Førstefødte, og svøbte Ham og lagde Ham i en krybbe, thi der var ikke plads til dem i herberget.

⁸I den samme egn var der hyrder ude på marken, som holdt til i det fri og holdt nattevagt over deres hjord.

⁹Og se: en HErrens engel stod for dem, og HErrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt.

¹⁰Men engelen sagde til dem: "Frygt ikke! Thi se: jeg forkynder jer et glædeligt budskab, en stor glæde, som skal blive hele folket til del:

¹¹thi jer er i dag En Frelser født i Davids by - Han er Kristus, HErren!

¹²Og dette skal være jer tegnet: I skal finde Et Barn, svøbt og liggende i en krybbe."

¹³Og i det samme var der med engelen en mangfoldig himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sagde:

¹⁴"Ære være Gud i Det Højeste, og på jorden fred i mennesker, i hvem Han har velbehag!"

¹⁵Og det skete, da englene fór bort fra dem til Himmelen, at hyrderne sagde til hinanden: "Lad os dog gå til Betlehem og se det, som dér er sket, dét, HErren har kundgjort os!"

¹⁶Og de skyndte sig derhen, og de fandt Maria og Josef tillige med Barnet, Som lå i en krybbe.

¹⁷Og da de havde set Ham, åbenbarede de Det Ord, Som var blevet forkyndt dem om Dette Barn.

¹⁸Og alle, som hørte det, undrede sig over dét, hyrderne fortalte dem.

¹⁹Men Maria gemte alle Disse Ord i sit hjerte og grundede over Dem.

²⁰Og hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som det var blevet sagt til dem.

²¹Da otte dage var gået, så at Spædbarnet skulle omskæres, fik Han navnet Jesus, Som Han var blevet kaldt af engelen, før Han undfangedes i Sin moders liv.

²²Og da hendes renselsesdage efter Moseloven var omme, bragte de Ham igen op til Jerusalem for at fremstille Ham for HErren -

²³som skrevet i HErrens Lov: "Alt mandkøn, som åbner moders liv, skal kaldes helligt for HErren" -

²⁴og for at bringe det offer, som er foreskrevet i HErrens Lov: et par turtelduer eller to dueunger.

²⁵Og se: der levede i Jerusalem en mand, der hed Simeon; han var retfærdig og gudfrygtig og ventede altid Israels Trøst, og Helligånden var over ham.

²⁶Og Helligånden havde varslet ham, at han ikke skulle se døden, førend han havde set HErrens Salvede.

²⁷Tilskyndet af Ånden kom han nu til templet, mens forældrene førte Spædbarnet Jesus ind for at gøre med Ham efter Lovens sædvane.

²⁸Og han tog Barnet i sine arme, lovpriste Gud og sagde:

²⁹"HErre; nu lader Du Din tjener fare efter Dit Ord i fred,

³⁰thi mine øjne har set Din frelse,

³¹Som Du har beredt for alle folkeslagenes åsyn:

³²Et Lys til åbenbaring for hedningerne og til ære for Dit folk, Israel!"

³³Og Hans fader og moder undrede sig over det, der blev sagt om Ham.

³⁴Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, Hans moder: "Se: Han er sat til fald og oprejsning for mange i Israel, og Som et Tegn, Der vil blive modsagt -

³⁵ja, også din egen sjæl skal gennembores af et sværd, så at mange hjerters tanker skal blive åbenbaret!"

³⁶Der var også en profetinde, Anna Fanuels datter, af Asers stamme; hun var højt oppe i årene og havde levet syv år med sin mand efter sin jomfrutid.

³⁷Hun var nu en enke på omtrent fireogfirs år, og hun forlod aldrig templet, men tjente Gud med faster og bønner nat og dag.

³⁸Hun stod frem i samme stund, lovpriste HErren og talte om [[Barnet]] til alle dem, som ventede Jerusalems forløsning.

³⁹Da de så havde fuldført alt det, som er foreskrevet efter HErrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by, Nazaret.

⁴⁰Og Det lille Barn voxede og blev stærkt i Ånden, Han fyldtes af visdom, og Guds nåde var over Ham.

⁴¹Hans forældre drog årligt op til Jerusalem til påskens højtid.

⁴²Da Han var tolv år, drog de også op til Jerusalem efter højtidens sædvane,

⁴³og da [[højtids-]]dagene var fuldendte, og de var i færd med at vende hjem, blev Barnet Jesus tilbage i Jerusalem, men Josef og Maria, Hans forældre, vidste det ikke -

⁴⁴de regnede med, at Han var i rejsefølget. De kom da een dagsrejse frem og ledte så efter Ham blandt deres slægtninge og bekendte.

⁴⁵Men da de ikke fandt Ham, vendte de tilbage til Jerusalem og søgte efter Ham.

⁴⁶Og det skete efter tre dage, at de fandt Ham i templet, hvor Han sad midt iblandt lærerne og lyttede til dem og udspurgte dem.

⁴⁷Og alle, som hørte Ham, undrede sig over Hans kundskabsfulde svar.

⁴⁸Da de nu så Ham, blev de ude af sig selv af forundring, og Hans moder sagde til Ham: "Barn! Hvorfor har Du gjort dette mod os? Se: Din fader og jeg har ledt efter Dig med smerte!"

⁴⁹Han sagde da til dem: "Hvorfor ledte I efter Mig? Vidste I ikke, at Jeg bør være i Min Faders -?"

⁵⁰Men de forstod ikke, hvad Han [[mente]] med det, Han sagde til dem.

⁵¹Så drog Han med dem og kom til Nazaret; og Han var lydig mod dem. Og Hans moder bevarede alle Disse Ord i sit hjerte.

⁵²Og Jesus voxede i visdom og alder og i gunst hos Gud og mennesker.