Bible

1 Men det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle indskrives. 2 Denne indskrivning var den første [[af dem,]] Quirinius [[lod afholde,]] mens han var guvernør i Syrien. 3 Og alle gik hen for at lade sig indskrive, enhver til sin by. 4 Også Josef drog op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, 5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var med barn. 6 Og det skete, mens de var der, at tiden fuldendtes til, at hun skulle føde. 7 Og hun fødte sin Søn, Den Førstefødte, og svøbte Ham og lagde Ham i en krybbe, thi der var ikke plads til dem i herberget. 8 I den samme egn var der hyrder ude på marken, som holdt til i det fri og holdt nattevagt over deres hjord. 9 Og se: en HErrens engel stod for dem, og HErrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. 10 Men engelen sagde til dem: "Frygt ikke! Thi se: jeg forkynder jer et glædeligt budskab, en stor glæde, som skal blive hele folket til del: 11 thi jer er i dag En Frelser født i Davids by - Han er Kristus, HErren! 12 Og dette skal være jer tegnet: I skal finde Et Barn, svøbt og liggende i en krybbe." 13 Og i det samme var der med engelen en mangfoldig himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sagde: 14 "Ære være Gud i Det Højeste, og på jorden fred i mennesker, i hvem Han har velbehag!" 15 Og det skete, da englene fór bort fra dem til Himmelen, at hyrderne sagde til hinanden: "Lad os dog gå til Betlehem og se det, som dér er sket, dét, HErren har kundgjort os!" 16 Og de skyndte sig derhen, og de fandt Maria og Josef tillige med Barnet, Som lå i en krybbe. 17 Og da de havde set Ham, åbenbarede de Det Ord, Som var blevet forkyndt dem om Dette Barn. 18 Og alle, som hørte det, undrede sig over dét, hyrderne fortalte dem. 19 Men Maria gemte alle Disse Ord i sit hjerte og grundede over Dem. 20 Og hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som det var blevet sagt til dem. 21 Da otte dage var gået, så at Spædbarnet skulle omskæres, fik Han navnet Jesus, Som Han var blevet kaldt af engelen, før Han undfangedes i Sin moders liv. 22 Og da hendes renselsesdage efter Moseloven var omme, bragte de Ham igen op til Jerusalem for at fremstille Ham for HErren - 23 som skrevet i HErrens Lov: "Alt mandkøn, som åbner moders liv, skal kaldes helligt for HErren" - 24 og for at bringe det offer, som er foreskrevet i HErrens Lov: et par turtelduer eller to dueunger. 25 Og se: der levede i Jerusalem en mand, der hed Simeon; han var retfærdig og gudfrygtig og ventede altid Israels Trøst, og Helligånden var over ham. 26 Og Helligånden havde varslet ham, at han ikke skulle se døden, førend han havde set HErrens Salvede. 27 Tilskyndet af Ånden kom han nu til templet, mens forældrene førte Spædbarnet Jesus ind for at gøre med Ham efter Lovens sædvane. 28 Og han tog Barnet i sine arme, lovpriste Gud og sagde: 29 "HErre; nu lader Du Din tjener fare efter Dit Ord i fred, 30 thi mine øjne har set Din frelse, 31 Som Du har beredt for alle folkeslagenes åsyn: 32 Et Lys til åbenbaring for hedningerne og til ære for Dit folk, Israel!" 33 Og Hans fader og moder undrede sig over det, der blev sagt om Ham. 34 Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, Hans moder: "Se: Han er sat til fald og oprejsning for mange i Israel, og Som et Tegn, Der vil blive modsagt - 35 ja, også din egen sjæl skal gennembores af et sværd, så at mange hjerters tanker skal blive åbenbaret!" 36 Der var også en profetinde, Anna Fanuels datter, af Asers stamme; hun var højt oppe i årene og havde levet syv år med sin mand efter sin jomfrutid. 37 Hun var nu en enke på omtrent fireogfirs år, og hun forlod aldrig templet, men tjente Gud med faster og bønner nat og dag. 38 Hun stod frem i samme stund, lovpriste HErren og talte om [[Barnet]] til alle dem, som ventede Jerusalems forløsning. 39 Da de så havde fuldført alt det, som er foreskrevet efter HErrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by, Nazaret. 40 Og Det lille Barn voxede og blev stærkt i Ånden, Han fyldtes af visdom, og Guds nåde var over Ham. 41 Hans forældre drog årligt op til Jerusalem til påskens højtid. 42 Da Han var tolv år, drog de også op til Jerusalem efter højtidens sædvane, 43 og da [[højtids-]]dagene var fuldendte, og de var i færd med at vende hjem, blev Barnet Jesus tilbage i Jerusalem, men Josef og Maria, Hans forældre, vidste det ikke - 44 de regnede med, at Han var i rejsefølget. De kom da een dagsrejse frem og ledte så efter Ham blandt deres slægtninge og bekendte. 45 Men da de ikke fandt Ham, vendte de tilbage til Jerusalem og søgte efter Ham. 46 Og det skete efter tre dage, at de fandt Ham i templet, hvor Han sad midt iblandt lærerne og lyttede til dem og udspurgte dem. 47 Og alle, som hørte Ham, undrede sig over Hans kundskabsfulde svar. 48 Da de nu så Ham, blev de ude af sig selv af forundring, og Hans moder sagde til Ham: "Barn! Hvorfor har Du gjort dette mod os? Se: Din fader og jeg har ledt efter Dig med smerte!" 49 Han sagde da til dem: "Hvorfor ledte I efter Mig? Vidste I ikke, at Jeg bør være i Min Faders -?" 50 Men de forstod ikke, hvad Han [[mente]] med det, Han sagde til dem. 51 Så drog Han med dem og kom til Nazaret; og Han var lydig mod dem. Og Hans moder bevarede alle Disse Ord i sit hjerte. 52 Og Jesus voxede i visdom og alder og i gunst hos Gud og mennesker.