Bible

1 Eftersom mange er gået igang med at sammensætte en beretning om de begivenheder, som er fuldbyrdede iblandt os, 2 sådan som de, der fra begyndelsen var Ordets øjenvidner og tjenere, har overleveret os dem, 3 har også jeg besluttet, efter nøje at have prøvet alt lige fra begyndelsen af, at nedskrive det i sammenhæng for dig, kære Teofilus, 4 for at du kan erkende, hvor pålidelige de beretninger, du har hørt, er. 5 Der var i Herodes', Judas konges, dage en præst ved navn Zakarias, af Abias' ugeskifte; hans hustru var af Arons døtre, og hendes navn var Elisabet. 6 De var begge retfærdige for Gud og vandrede ulasteligt i alle HErrens bud og forskrifter. 7 Men de havde ingen børn, da Elisabet var ufrugtbar, og da de begge var højt oppe i årene. 8 Det skete nu engang under [[Zakarias']] præstetjeneste for Guds åsyn, da det efter turen var hans ugeskifte, 9 at det ved den sædvanlige lodkastning mellem præsterne faldt på ham at bringe røgelsesofferet. Han gik da ind i HErrens tempel, 10 og hele folket stod udenfor og bad, mens [[han frembar]] røgelsesofferet. 11 Men en HErrens engel viste sig for ham, stående på højre side af røgelsesalteret. 12 Zakarias blev forfærdet, da han så ham, og rædsel faldt på ham. 13 Men engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Zakarias! thi din bøn er hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. 14 Og han skal være dig til glæde og fryd, og mange skal glæde sig over hans fødsel; 15 thi han skal blive stor for HErrens åsyn. Vin og stærke drikke skal han ikke drikke, og han skal være fyldt af Helligånd lige fra moders liv. 16 Han skal omvende mange af Israels [[børn]] til HErren, deres Gud, 17 og selv skal han gå foran Ham i Elias' kraftfulde ånd, idet han "omvender fædres hjerter til børnene" og genstridige til retfærdiges sindelag, og han skal berede HErren et velrustet folk!" 18 Zakarias sagde da til engelen: "Hvorledes skal jeg kende, at dette er sandt? Jeg er jo gammel, og min hustru højt oppe i årene." 19 Og engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og forkynde dig dette glædesbudskab; 20 men se: du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord - Som dog skal opfyldes, når tiden er inde!" 21 Alt imens ventede folket på Zakarias, og de undrede sig over, at han tøvede så længe i templet. 22 Men da han kom ud og ikke kunne tale, forstod de, at han havde haft et syn i templet. Og han gav tegn til dem med hænderne, men forblev stum. 23 Og det skete, da dagene for hans præstetjeneste var til ende, at han gik til sit hjem. 24 Nogen tid efter undfangede hans hustru Elisabet, og hun gemte sig i fem måneder, idet hun sagde: 25 "Det er HErren, Som har gjort således med mig i disse dage, i hvilke Han har set til mig i nåde for at borttage min vanære blandt menneskene." 26 I den sjette måned derefter blev engelen Gabriel af Gud sendt til en by i Galilæa ved navn Nazaret 27 til en jomfru, der var trolovet med en mand ved navn Josef af Davids hus; og jomfruens navn var Maria. 28 Da engelen kom ind til hende, sagde han: "Hil dig, [[Maria]], fuld af nåde, HErren er med dig! Velsignet er du blandt kvinder!" 29 Men da hun så ham, blev hun forfærdet på grund af hans Ord og tænkte over, hvad denne hilsen mon skulle betyde. 30 Da sagde engelen til hende: "Frygt ikke, Maria, thi du har fundet nåde hos Gud. 31 Og se: du skal undfange i dit moderliv og føde En Søn, og Ham skal du give navnet "Jesus". 32 Han skal være stor, og Han skal kaldes Den Højestes Søn! Og Gud HErren skal give Ham Davids, Hans faders, trone. 33 Han skal herske [[Som Konge]] over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på Hans Kongedømme!" 34 Men Maria sagde til engelen: "Hvorledes skal dette gå til; jeg kender jo ikke til nogen mand?" 35 Engelen svarede og sagde til hende: "Helligånden skal komme over dig, og Den Højestes kraft skal overskygge dig! Derfor skal også Det Hellige, du føder, kaldes Guds Søn! 36 Og se: også Elisabet, din slægtning, har undfanget en søn i sin alderdom; denne måned er allerede den sjette for hende, som ellers blev kaldt ufrugtbar - 37 thi for Gud er intet umuligt!" 38 Da sagde Maria: "Se, [[jeg er]] HErrens tjenerinde; det ske mig efter dit Ord!" Og engelen forlod hende. 39 Kort efter brød Maria op og drog i hast til bjerglandet, til en by i Juda, 40 og hun tog ind i Zakarias' hjem og hilste Elisabet. 41 Og det skete, da Elisabet hørte Marias hilsen, at fosteret sprang i hendes liv. Og Elisabet fyldtes af Helligånden, 42 råbte med høj røst og sagde: "Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er dit livs Frugt! 43 Men hvorfor times det mig, at min HErres moder besøger mig? 44 Thi se: da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang fosteret i mit liv af fryd! 45 Men salig er hun, som troede, thi dét, som er sagt hende af HErren, skal gå i opfyldelse!" 46 Da sagde Maria: "Min sjæl ophøjer HErren, 47 og min ånd fryder sig over Gud, min Frelser! 48 Thi Han har set i nåde til Sin ringe tjenerinde - se: herefter skal alle slægter prise mig salig! 49 Thi Den Mægtige har gjort store ting imod mig, og Hans navn er helligt! 50 Og Hans barmhjertighed varer fra slægt til slægt over dem, som frygter Ham! 51 Han har øvet vælde med Sin arm: Han har adspredt dem, som er hovmodige i deres hjertes tanke, 52 Han har nedstødt mægtige fra troner og ophøjet ringe, 53 hungrige har Han mættet med gode gaver, og rige har Han sendt bort med tomme hænder; 54 Han har taget Sig af Israel, Sin tjener, for at ihukomme barmhjertighed 55 imod Abraham og hans sæd til evig tid, således Som Han lovede vore fædre!" 56 Og Maria blev hos [[Elisabeth]] omkring tre måneder og vendte så tilbage til sit hjem. 57 Men for Elisabet fuldendtes tiden til, at hun skulle føde, og hun fødte en søn. 58 Da naboerne og hendes slægtninge nu hørte, at HErren havde øvet så stor en barmhjertighed mod hende, glædede de sig sammen med hende. 59 Og det skete på den ottende dag, da de kom for at omskære barnet, at de ville opkalde ham efter hans fader og give ham navnet Zakarias. 60 Men hans moder svarede og sagde: "Nej! - han skal hedde Johannes!" 61 De sagde da til hende: "Der er ingen i din slægt, som kaldes ved dette navn!" 62 Så gjorde de tegn til hans fader, hvad han ville, at barnet skulle hedde. 63 Han bad da om en tavle og skrev disse ord: "Johannes er hans navn!" Og de undrede sig alle. 64 Men i det samme løsnedes hans tunges mæle, og han talte og lovpriste Gud! 65 Og der kom frygt over alle, som boede omkring dem, og i hele Judæas bjergland taltes der meget om alle disse hændelser. 66 Og alle, som hørte det, lagde sig det på hjerte og sagde: "Hvad mon der skal blive af dette lille barn?" Thi HErrens hånd var med ham! 67 Og Zakarias, hans fader, fyldtes af Helligånden, talte profetisk og sagde: 68 "Lovet være HErren, Israels Gud; thi Han har besøgt og forløst Sit folk! 69 Han har oprejst os et frelsens horn i Sin tjener Davids hus 70 således, som Han lovede ved Sine hellige profeters mund fra fordums tid: 71 en frelse fra vore fjender og fra alle deres hånd, som hader os, 72 for at øve barmhjertighed mod vore fædre og ihukomme Sin hellige Pagt, 73 den ed, som Han svor vor fader Abraham, at Han ville give os, 74 så at vi, udfriede af vore fjenders hånd, skulle tjene Ham uden frygt 75 i hellighed og retfærdighed for Hans åsyn alle vore dage. 76 Men også du, barnlille, skal kaldes Den Højestes profet; thi du skal gå foran HErrens åsyn for at rydde Hans veje, 77 for at give Hans folk kundskab om frelse ved deres synders forladelse 78 ved vor Guds inderlige barmhjertighed, i hvilken Solopgangen fra Det Høje vil besøge os 79 for at skinne for dem, som sidder i dødsmørkets skygge, og for at lede vore fødder på fredens Vej!" 80 Og det lille barn voxede og blev stærkt i Ånden, og [[han]] var i ørkenerne indtil den dag, da han skulle træde frem for Israel.