Luke 10WIE

1Derefter udpegede HErren halvfjerds andre og udsendte dem to og to foran Sit åsyn, til enhver by og ethvert sted, hvorhen Han Selv ville gå.

2Og Han sagde til dem: "Høsten er stor, men arbejderne få; bed derfor høstens HErre om at drive arbejdere ud til Sin høst!

3Gå nu! Thi se, Jeg sender jer som lam midt iblandt ulve!

4Bær ikke pung, ikke vadsæk og heller ikke sko; og [[besøg]] ikke nogen undervejs.

5Og i hvilket hus, I end går ind, skal I først sige: "Fred være med dette hus!"

6Hvis der da er en fredens søn dér, skal jeres fred komme over ham. Men hvis ikke, vil jeres fred vende tilbage til jer!

7Og bliv i dét hus, idet I spiser og drikker det, man byder jer; thi arbejderen er sin løn værd. Gå ikke fra hus til hus.

8Og i hvilken by, I end går ind, og man tager imod jer, skal I spise dét, som bliver sat for jer;

9og helbred de syge og sig til dem: "Guds Rige er kommet jer nær!"

10Men hvis I går ind i en by, og de ikke tager imod jer, skal I gå ud på gaden og sige:

11"Selv det støv fra denne by, som hænger ved vore fødder, ryster vi af mod jer! Dog skal I vide dette: at Guds Rige er kommet jer nær!"

12Jeg siger jer: for Sodoma skal det blive tåleligere på Hin Dag end for denne by!

13Vé dig, Korazin - og vé dig, Betsajda! Thi hvis de kraftgerninger, som er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, da havde de forlængst omvendt sig og siddet i sæk og aske!

14Dog det skal blive tåleligere for Tyrus og Sidon i Dommen end for jer!

15Og du, Kapernaum - mon du skal løftes op til Himmelen? Til Dødsriget skal du stødes ned!

16Den, som hører jer, hører Mig, og den, som forkaster jer, forkaster Mig; men den, som forkaster Mig, forkaster Den, Som har sendt Mig!"

17De halvfjerds vendte da tilbage med stor glæde og sagde: "HErre! selv dæmonerne adlyder os i Dit navn!"

18Men Han sagde til dem: "Jeg så Satan falde som et lyn fra Himmelen!

19Se, Jeg har givet jer myndighed til at træde på slanger og skorpioner og over al fjendens magt; og intet skal kunne skade jer på nogen måde!

20Dog: glæd jer ikke over dét, at ånderne adlyder jer; nej, glæd jer hellere over, at jeres navne er indskrevet i Himlene!"

21I samme stund frydede Jesus Sig i Helligånden og sagde: "Jeg priser Dig, Fader, Himmelens og jordens HErre, fordi Du har skjult dette for de viise og forstandige og åbenbaret det for de umyndige! Ja, Fader - thi dette er sket til Dit velbehag!"

22Og vendt mod Sine disciple sagde Han: "Alle ting er blevet Mig overgivet af Min Fader! Og ingen veed, Hvem Sønnen er, uden Faderen, eller Hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare Ham!"

23Og da Han havde vendt Sig mod disciplene, da de var alene, sagde Han: "Salige de øjne, som ser Det, I ser!

24Thi Jeg siger jer: mange profeter og konger har ønsket at se Det, I ser - men fik Det ikke at se! og at høre Det, I hører - men fik Det ikke at høre!"

25Og se, en lovlærd stod frem og spurgte for at friste Ham: "Mester! hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?"

26Han svarede: "Hvad står der skrevet i Loven? Hvordan læser du?"

27Han svarede og sagde: "Du skal elske HErren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af al din magt og af al din forstand - og din næste som dig selv!"

28Og Han sagde til ham: "Du svarede ret! Gør dette, og du skal leve!"

29Men idet han ville retfærdiggøre sig selv, spurgte han Jesus: "Og hvem er så min næste?"

30Jesus tog da dette op og sagde: "En mand gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt blandt røvere. De klædte ham da først af og slog ham så; så gik de bort og efterlod ham halvdød.

31Ved en tilfældighed gik en præst ned ad samme vej, men da han så ham, veg han til side og gik forbi.

32Ligeledes kom også en levit forbi; da han kom til stedet og så ham, veg også han til side og gik forbi.

33Men også en samaritaner, som var på rejse, kom forbi; da han så ham, fik han medlidenhed med ham.

34Han trådte til, forbandt hans sår og hældte olie og vin på dem; så satte han ham op på sit eget dyr, førte ham til et herberge og plejede ham.

35Og næste morgen, da han skulle drage videre, tog han to denarer frem, gav dem til værten og sagde til ham: "Plej ham! Og hvad du yderligere måtte lægge ud, skal jeg godtgøre dig, når jeg kommer tilbage."

36Hvem af disse tre synes du nu har været en næste for ham, der faldt blandt røvere?"

37Han svarede: "Han, som øvede barmhjertighed mod ham!" Da sagde Jesus til ham: "Så gå du hen og gør ligeså!"

38Og det skete, da de drog videre, at Han kom ind i en landsby; og en kvinde ved navn Martha modtog Ham i sit hjem.

39Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ned ved HErren Jesu fødder og lyttede til Hans Ord.

40Men Martha, som havde meget travlt med at varte op, gik da hen og sagde: "HErre! Tager Du Dig slet ikke af, at min søster lader mig alene om at tjene? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig!"

41Men HErren Jesus svarede og sagde til hende: "Martha, Martha! du bekymrer dig og er travlt optaget af mange ting;

42men eet er nødvendigt! Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende."

Choose Translation

Switch translation for Luke 10.

Reading Settings

Paragraph viewDisplay verses as flowing paragraphs instead of individual lines
Show verse numbersDisplay verse numbers inline
Red letterHighlight the words of Christ in red

Sign in to save your reading preferences across sessions.