Luke 24— WIE

¹Men tidligt i dæmringen på den første dag i ugen kom de til graven med de vellugtende urter, de havde tillavet -

²men de fandt stenen væltet bort fra graven!

³Og da de gik derind, fandt de ikke HErren Jesu legeme;

⁴mens de nu stod rådvilde overfor dette, se: da skete det, at to mænd i skinnende klæder stod hos dem.

⁵Da de blev bange og bøjede deres ansigter til jorden, sagde han til dem: "Hvorfor søger I efter DEN LEVENDE blandt de døde?

⁶Han er ikke her - Han er opstanden! Ihukom, hvordan Han talte til jer, mens I endnu var i Galilæa

⁷og sagde: "Menneskets Søn bør overgives i syndige menneskers hænder og korsfæstes - og på den tredje dag [[skal Han]] opstå!"

⁸Og de kom Hans Ord i hu!

⁹Og de vendte tilbage fra graven og fortalte alt dette til de elleve og alle de andre,

¹⁰Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobs moder og de andre, der var sammen med dem. De fortalte disse ting til apostlene,

¹¹men deres ord syntes dem at være tom snak, og de troede dem ikke!

¹²Men Peter rejste sig og løb ud til graven, og da han bøjede sig og kiggede derind, ser han linklæderne ligge for sig selv; og han gik hjem, idet han undrede sig over det, der var sket.

¹³Og se, to af dem var samme dag undervejs til fods til en landsby, ved navn Emmaus, der ligger tres stadier fra Jerusalem.

¹⁴Og de talte med hinanden om alle de ting, der var sket.

¹⁵Og det skete, mens de talte sammen og drøftede det, at Jesus Selv kom hen til dem og fulgtes med dem.

¹⁶Men deres øjne holdtes i, så at de ikke kendte Ham.

¹⁷Og Han sagde til dem: "Hvad er det, I går og taler med hinanden om og er nedtrykte over?"

¹⁸Og den eene af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til Ham: "Er Du Den Eeneste Fremmede i Jerusalem, siden Du ikke veed om de ting, der er sket i disse dage?"

¹⁹Han spurgte dem: "Hvilket?" Og de svarede Ham: "Dét om Jesus, Nazaræeren, Som var En Mand, En Profet, mægtig i gerning og Ord for Gud og hele folket;

²⁰og hvordan ypperstepræsterne og vore rådsherrer overgav Ham til dødsdom og korsfæstede Ham.

²¹Vi havde håbet, at Han er Den, Som skulle forløse Israel; men udover dette er det tillige i dag den tredje dag, siden dette skete,

²²og nogle kvinder blandt os har forskrækket os, for meget tidligt i morges var de ude ved graven,

²³og de fandt ikke Hans legeme, men de kom tilbage og fortalte os, at de i et syn havde set engle, som siger, at Han lever!

²⁴Og nogle af dem, som er sammen med os, gik så ud til graven og fandt, at det var, som kvinderne havde sagt - men Ham så de ikke!"

²⁵Da sagde Han til dem: "O, hvor er I dog uforstandige og træge i hjertet til at tro på alt det, profeterne har talt!

²⁶Burde Kristus ikke lide dette og så gå ind til Sin herlighed?"

²⁷Og idet Han gik ud fra Moses og alle Profeterne, udlagde Han for dem alt dét, som i alle Skrifterne gælder Ham.

²⁸Og da de nærmede sig landsbyen, de var på vej til, lod Han, som om Han ville drage videre.

²⁹Men de nødte Ham og sagde: "Bliv hos os, for det går mod aften, og dagen hælder allerede!" Og Han gik ind for at blive hos dem.

³⁰Og det skete, da Han havde lagt Sig til bords med dem, at Han tog brødet, velsignede det, og da Han havde brudt det, gav Han det til dem.

³¹Da åbnedes deres øjne, og de kendte Ham! - men så blev Han usynlig for dem.

³²Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vore hjerter i os, da Han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?"

³³Og de brød op i samme stund og vendte tilbage til Jerusalem, og dér fandt de de elleve samlede med de andre, der var med dem;

³⁴de sagde: "HErren er virkelig opstanden og er set af Simon!"

³⁵Og selv fortalte de om dét, der var sket på vejen, og om hvordan de havde genkendt Ham, da Han brød brødet.

³⁶Men mens de talte om disse ting, stod Han Selv, Jesus, midt iblandt dem og siger til dem: "Fred være med jer! JEG ER! Frygt ikke!"

³⁷Men da de blev bange og fulde af frygt, troede de, at de så en ånd.

³⁸Men Han sagde til dem: "Hvorfor er I forfærdede, og hvorfor stiger tvivlens tanker op i jeres hjerter?

³⁹Se Mine hænder og Mine fødder, at Det er JEG ER Selv! Føl på Mig og se: thi en ånd har ikke kød og ben, som I ser, Jeg har!"

⁴⁰Og da Han havde sagt dette, viste Han dem Sine hænder og Sine fødder.

⁴¹Men da de af lutter glæde stadig ikke kunne tro og undrede sig, sagde Han til dem: "Har i noget spiseligt her?"

⁴²Så gav de Ham et stykke stegt fisk og noget af en honningkage.

⁴³Og Han tog imod det og spiste det for øjnene af dem.

⁴⁴Og Han sagde til dem: "Dette er Mine Ord, Som Jeg talte til jer, da Jeg endnu var hos jer: at alt dét må opfyldes, som er skrevet om Mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne!"

⁴⁵Da åbnede Han deres forstand, så de kunne forstå Skrifterne.

⁴⁶Og Han sagde til dem: "Således er det skrevet: at Kristus måtte lide således og opstå fra de døde på den tredje dag.

⁴⁷Og i Mit navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag, idet der begyndes fra Jerusalem.

⁴⁸Og I er vidner om dette!

⁴⁹Og se: Jeg sender Det, Som Min Fader har lovet, over jer; men I skal blive her i byen, indtil I bliver iklædt Kraft fra Det Høje!"

⁵⁰Så førte Han dem ud til Betania, og Han løftede Sine hænder og velsignede dem.

⁵¹Og det skete, mens Han velsignede dem, at Han skiltes fra dem og blev optaget til Himmelen.

⁵²Da tilbad de Ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor glæde.

⁵³Og de var til stadighed i templet, idet de priste og velsignede Gud! Amen! --- [Evangeliet efter Lukas.]