Luke 24
1 Men tidligt i dæmringen på den første dag i ugen kom de til graven med de vellugtende urter, de havde tillavet -
2 men de fandt stenen væltet bort fra graven!
3 Og da de gik derind, fandt de ikke HErren Jesu legeme;
4 mens de nu stod rådvilde overfor dette, se: da skete det, at to mænd i skinnende klæder stod hos dem.
5 Da de blev bange og bøjede deres ansigter til jorden, sagde han til dem: "Hvorfor søger I efter DEN LEVENDE blandt de døde?
6 Han er ikke her - Han er opstanden! Ihukom, hvordan Han talte til jer, mens I endnu var i Galilæa
7 og sagde: "Menneskets Søn bør overgives i syndige menneskers hænder og korsfæstes - og på den tredje dag [[skal Han]] opstå!"
8 Og de kom Hans Ord i hu!
9 Og de vendte tilbage fra graven og fortalte alt dette til de elleve og alle de andre,
10 Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobs moder og de andre, der var sammen med dem. De fortalte disse ting til apostlene,
11 men deres ord syntes dem at være tom snak, og de troede dem ikke!
12 Men Peter rejste sig og løb ud til graven, og da han bøjede sig og kiggede derind, ser han linklæderne ligge for sig selv; og han gik hjem, idet han undrede sig over det, der var sket.
13 Og se, to af dem var samme dag undervejs til fods til en landsby, ved navn Emmaus, der ligger tres stadier fra Jerusalem.
14 Og de talte med hinanden om alle de ting, der var sket.
15 Og det skete, mens de talte sammen og drøftede det, at Jesus Selv kom hen til dem og fulgtes med dem.
16 Men deres øjne holdtes i, så at de ikke kendte Ham.
17 Og Han sagde til dem: "Hvad er det, I går og taler med hinanden om og er nedtrykte over?"
18 Og den eene af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til Ham: "Er Du Den Eeneste Fremmede i Jerusalem, siden Du ikke veed om de ting, der er sket i disse dage?"
19 Han spurgte dem: "Hvilket?" Og de svarede Ham: "Dét om Jesus, Nazaræeren, Som var En Mand, En Profet, mægtig i gerning og Ord for Gud og hele folket;
20 og hvordan ypperstepræsterne og vore rådsherrer overgav Ham til dødsdom og korsfæstede Ham.
21 Vi havde håbet, at Han er Den, Som skulle forløse Israel; men udover dette er det tillige i dag den tredje dag, siden dette skete,
22 og nogle kvinder blandt os har forskrækket os, for meget tidligt i morges var de ude ved graven,
23 og de fandt ikke Hans legeme, men de kom tilbage og fortalte os, at de i et syn havde set engle, som siger, at Han lever!
24 Og nogle af dem, som er sammen med os, gik så ud til graven og fandt, at det var, som kvinderne havde sagt - men Ham så de ikke!"
25 Da sagde Han til dem: "O, hvor er I dog uforstandige og træge i hjertet til at tro på alt det, profeterne har talt!
26 Burde Kristus ikke lide dette og så gå ind til Sin herlighed?"
27 Og idet Han gik ud fra Moses og alle Profeterne, udlagde Han for dem alt dét, som i alle Skrifterne gælder Ham.
28 Og da de nærmede sig landsbyen, de var på vej til, lod Han, som om Han ville drage videre.
29 Men de nødte Ham og sagde: "Bliv hos os, for det går mod aften, og dagen hælder allerede!" Og Han gik ind for at blive hos dem.
30 Og det skete, da Han havde lagt Sig til bords med dem, at Han tog brødet, velsignede det, og da Han havde brudt det, gav Han det til dem.
31 Da åbnedes deres øjne, og de kendte Ham! - men så blev Han usynlig for dem.
32 Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vore hjerter i os, da Han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?"
33 Og de brød op i samme stund og vendte tilbage til Jerusalem, og dér fandt de de elleve samlede med de andre, der var med dem;
34 de sagde: "HErren er virkelig opstanden og er set af Simon!"
35 Og selv fortalte de om dét, der var sket på vejen, og om hvordan de havde genkendt Ham, da Han brød brødet.
36 Men mens de talte om disse ting, stod Han Selv, Jesus, midt iblandt dem og siger til dem: "Fred være med jer! JEG ER! Frygt ikke!"
37 Men da de blev bange og fulde af frygt, troede de, at de så en ånd.
38 Men Han sagde til dem: "Hvorfor er I forfærdede, og hvorfor stiger tvivlens tanker op i jeres hjerter?
39 Se Mine hænder og Mine fødder, at Det er JEG ER Selv! Føl på Mig og se: thi en ånd har ikke kød og ben, som I ser, Jeg har!"
40 Og da Han havde sagt dette, viste Han dem Sine hænder og Sine fødder.
41 Men da de af lutter glæde stadig ikke kunne tro og undrede sig, sagde Han til dem: "Har i noget spiseligt her?"
42 Så gav de Ham et stykke stegt fisk og noget af en honningkage.
43 Og Han tog imod det og spiste det for øjnene af dem.
44 Og Han sagde til dem: "Dette er Mine Ord, Som Jeg talte til jer, da Jeg endnu var hos jer: at alt dét må opfyldes, som er skrevet om Mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne!"
45 Da åbnede Han deres forstand, så de kunne forstå Skrifterne.
46 Og Han sagde til dem: "Således er det skrevet: at Kristus måtte lide således og opstå fra de døde på den tredje dag.
47 Og i Mit navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag, idet der begyndes fra Jerusalem.
48 Og I er vidner om dette!
49 Og se: Jeg sender Det, Som Min Fader har lovet, over jer; men I skal blive her i byen, indtil I bliver iklædt Kraft fra Det Høje!"
50 Så førte Han dem ud til Betania, og Han løftede Sine hænder og velsignede dem.
51 Og det skete, mens Han velsignede dem, at Han skiltes fra dem og blev optaget til Himmelen.
52 Da tilbad de Ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor glæde.
53 Og de var til stadighed i templet, idet de priste og velsignede Gud! Amen! --- [Evangeliet efter Lukas.]