Bible

1 Så rejste hele forsamlingen sig, og de førte Ham for Pilatus. 2 Dér begyndte de at anklage Ham ved at sige: "Vi har fundet, at Denne Mand forfører vort folk og forbyder dem at betale kejseren skat og siger, at Han Selv er Kristus, En Konge!" 3 Pilatus spurgte Ham og sagde: "Er Du jødernes Konge?" Han svarede og sagde: "Du siger det selv!" 4 Men Pilatus sagde til ypperstepræsterne og skarerne: "Jeg finder ingen skyld hos Denne Mand!" 5 Men de pressede på og sagde: "Han ophidser folket med det, Han lærer over hele Judæa, lige fra Galilæa, hvor Han begyndte, og helt hertil!" 6 Men da Pilatus hørte ordet "Galilæa", spurgte han, om Manden er Galilæer; 7 og da han havde erfaret, at Han var under Herodes' autoritet, sendte han Ham til Herodes, da også han var i Jerusalem i disse dage. 8 Og da Herodes så Jesus, blev han meget glad, thi han havde længe ønsket at se Ham, fordi han havde hørt mange ting om Ham, og han håbede at se Ham gøre et tegn. 9 Han stillede Ham nu mange spørgsmål - men Han svarede intet! 10 Men ypperstepræsterne og de skriftlærde stod der og anklagede Ham heftigt. 11 Og da også Herodes og hans tropper havde hånet Ham og spottet Ham ved at iføre Ham en skinnende hvid klædning, sendte de Ham tilbage til Pilatus. 12 På denne dag blev Pilatus og Herodes venner; tidligere havde der nemlig været fjendskab imellem dem. 13 Så sammenkaldte Pilatus ypperstepræsterne og rådsherrerne og folkets ledere 14 og sagde til dem: "I har ført Denne Mand til mig Som Een, Der forfører folket; og se: jeg har nu forhørt Ham i jeres påhør, men jeg har ikke fundet Denne Mand skyldig i noget af det, I anklager Ham for, 15 ej heller Herodes! Jeg sendte Ham nemlig til ham, [[og han sendte Ham tilbage]]. Se: Han har altså intet gjort, for hvilket man fortjener døden! 16 Jeg vil derfor lade Ham piske og så løslade Ham!" 17 Han var nemlig nødt til at løslade folket een i højtiden. 18 Men hele skaren råbte og sagde: "Bort med Ham! - nej, løslad os Barabbas!" 19 Han var een, som var blevet kastet i fængsel på grund af et oprør, der havde fundet sted i byen, og på grund af mord. 20 Derfor råbte Pilatus atter til dem, da han gerne ville løslade Jesus. 21 Men de råbte tilbage og sagde: "Korsfæst! Korsfæst Ham!" 22 For tredje gang sagde han da til dem: "Hvad ondt har Han da gjort? Jeg har intet fundet hos Ham, for hvilket Han er skyldig at dø; når jeg har pisket Ham vil jeg derfor løslade Ham!" 23 Men de trængte på med høje råb, idet de krævede, at Han skulle korsfæstes; og deres råb fik overtaget! 24 Pilatus dømte da, at deres vilje skulle ske! 25 Og han løslod dem [[ham, der var]] fængslet på grund af oprør og mord, som de bad om; men Jesus overlod han til deres vilje! 26 Og som de nu førte Han bort, greb de fat i Simon, een fra Kyrene, som var på vej ind fra marken, og de lagde [[bjælken til]] korset på ham, for at han skulle bære det bag efter Jesus. 27 Og med Ham fulgte en stor skare af folket, deriblandt kvinder, som slog sig for brystet og sørgede over Ham. 28 Da vendte Jesus Sig mod dem og sagde: "Jerusalems døtre! Græd ikke over Mig! Græd snarere over jer selv og over jeres børn! 29 Thi se, der kommer dage, på hvilke I skal sige: "Salige er de ufrugtbare og de moderliv, som ikke har født, og de bryster, som ikke har givet die! 30 Da skal man sige til bjergene: "Fald over os!" og til højderne: "Skjul os!" 31 Thi hvis man gør således med Det grønne Træ, hvad vil da ske med det visne?" 32 De førte også to andre forbrydere ud for at henrette dem sammen med Ham. 33 Og da de kom til det sted, som kaldes "Hovedskal", korsfæstede de Ham og forbryderne dér, den eene på Hans højre og den anden på venstre side. 34 Men Jesus sagde: "Fader, tilgiv dem! Thi de veed ikke, hvad de gør!" Og de delte Hans klæder imellem sig ved at kaste lod om dem! 35 Og folket stod og betragtede det; men også rådsherrerne hånede Ham sammen med dem og sagde: "Andre har Han frelst; lad Ham nu frelse Sig Selv, hvis Han er Kristus, Guds Udvalgte!" 36 Også soldaterne hånede Ham, idet de bragte Ham eddike at drikke 37 og sagde: "Hvis Du er jødernes Konge, så frels Dig Selv!" 38 Der var nemlig sat en indskrift oven over Ham, skrevet med græske, latinske og hebraiske bogstaver: "Dette er jødernes Konge." 39 Og een af forbryderne, som hang der, spottede Ham og sagde: "Hvis Du er Kristus, så frels Dig Selv og os!" 40 Men den anden svarede, irettesatte ham og sagde: "Frygter end ikke du Gud, skønt du er under den samme dom? 41 Og vi er det jo med rette! Thi efter det, vi har gjort, har vi fortjent dét, vi nu får - men Han har intet ondt gjort!" 42 Og han sagde til Jesus: "Ihukom mig, HErre, når Du kommer i Dit Rige!" 43 Og Jesus sagde til ham: "Sandelig, Jeg siger dig: i dag skal du være med Mig i Paradiset!" 44 Det var omkring den sjette time, og der kom mørke over hele landet indtil den niende [[time]], 45 idet solen formørkedes. Og templets forhæng flængedes midt igennem. 46 Og idet Jesus råbte med høj røst, sagde Han: "Fader! I Dine hænder overgiver Jeg Min Ånd!" - og da Han havde sagt dette, udåndede Han. 47 Men da hundredmandsføreren så, hvad der skete, priste han Gud og sagde: "Sandelig, Denne Mand var retfærdig!" 48 Og alle i den skare, der var tilstede for at overvære dette skue, slog sig for brystet, da de så, hvad der skete, og vendte hjem. 49 Men alle Hans bekendte og de kvinder, som havde fulgt Ham fra Galilæa, stod og så disse ting på afstand. 50 Og se: der var en mand ved navn Josef, som var rådsherre og en god og retfærdig mand; 51 han havde ikke været enig med rådet i deres handlinger. Han var fra Arimathæa, en by i Judæa, og også han ventede Guds Rige; 52 han gik til Pilatus og bad om Jesu legeme. 53 Og da han havde taget Ham ned, svøbte han Ham i et linklæde og lagde Ham i en grav, udhugget i klippen, hvori endnu ingen havde ligget. 54 Det var beredelsesdag, og sabbaten stundede til. 55 Også de kvinder, som var kommet med Ham fra Galilæa, var fulgt bagefter, og de så graven og hvordan Hans legeme blev lagt deri. 56 Så vendte de tilbage og tilberedte vellugtende urter og myrra, men sabbaten over holdt de sig i ro efter [[Lovens]] bud.