1Så rejste hele forsamlingen sig, og de førte Ham for Pilatus.
2Dér begyndte de at anklage Ham ved at sige: "Vi har fundet, at Denne Mand forfører vort folk og forbyder dem at betale kejseren skat og siger, at Han Selv er Kristus, En Konge!"
3Pilatus spurgte Ham og sagde: "Er Du jødernes Konge?" Han svarede og sagde: "Du siger det selv!"
4Men Pilatus sagde til ypperstepræsterne og skarerne: "Jeg finder ingen skyld hos Denne Mand!"
5Men de pressede på og sagde: "Han ophidser folket med det, Han lærer over hele Judæa, lige fra Galilæa, hvor Han begyndte, og helt hertil!"
6Men da Pilatus hørte ordet "Galilæa", spurgte han, om Manden er Galilæer;
7og da han havde erfaret, at Han var under Herodes' autoritet, sendte han Ham til Herodes, da også han var i Jerusalem i disse dage.
8Og da Herodes så Jesus, blev han meget glad, thi han havde længe ønsket at se Ham, fordi han havde hørt mange ting om Ham, og han håbede at se Ham gøre et tegn.
9Han stillede Ham nu mange spørgsmål - men Han svarede intet!
10Men ypperstepræsterne og de skriftlærde stod der og anklagede Ham heftigt.
11Og da også Herodes og hans tropper havde hånet Ham og spottet Ham ved at iføre Ham en skinnende hvid klædning, sendte de Ham tilbage til Pilatus.
12På denne dag blev Pilatus og Herodes venner; tidligere havde der nemlig været fjendskab imellem dem.
13Så sammenkaldte Pilatus ypperstepræsterne og rådsherrerne og folkets ledere
14og sagde til dem: "I har ført Denne Mand til mig Som Een, Der forfører folket; og se: jeg har nu forhørt Ham i jeres påhør, men jeg har ikke fundet Denne Mand skyldig i noget af det, I anklager Ham for,
15ej heller Herodes! Jeg sendte Ham nemlig til ham, [[og han sendte Ham tilbage]]. Se: Han har altså intet gjort, for hvilket man fortjener døden!
16Jeg vil derfor lade Ham piske og så løslade Ham!"
17Han var nemlig nødt til at løslade folket een i højtiden.
18Men hele skaren råbte og sagde: "Bort med Ham! - nej, løslad os Barabbas!"
19Han var een, som var blevet kastet i fængsel på grund af et oprør, der havde fundet sted i byen, og på grund af mord.
20Derfor råbte Pilatus atter til dem, da han gerne ville løslade Jesus.
21Men de råbte tilbage og sagde: "Korsfæst! Korsfæst Ham!"
22For tredje gang sagde han da til dem: "Hvad ondt har Han da gjort? Jeg har intet fundet hos Ham, for hvilket Han er skyldig at dø; når jeg har pisket Ham vil jeg derfor løslade Ham!"
23Men de trængte på med høje råb, idet de krævede, at Han skulle korsfæstes; og deres råb fik overtaget!
24Pilatus dømte da, at deres vilje skulle ske!
25Og han løslod dem [[ham, der var]] fængslet på grund af oprør og mord, som de bad om; men Jesus overlod han til deres vilje!
26Og som de nu førte Han bort, greb de fat i Simon, een fra Kyrene, som var på vej ind fra marken, og de lagde [[bjælken til]] korset på ham, for at han skulle bære det bag efter Jesus.
27Og med Ham fulgte en stor skare af folket, deriblandt kvinder, som slog sig for brystet og sørgede over Ham.
28Da vendte Jesus Sig mod dem og sagde: "Jerusalems døtre! Græd ikke over Mig! Græd snarere over jer selv og over jeres børn!
29Thi se, der kommer dage, på hvilke I skal sige: "Salige er de ufrugtbare og de moderliv, som ikke har født, og de bryster, som ikke har givet die!
30Da skal man sige til bjergene: "Fald over os!" og til højderne: "Skjul os!"
31Thi hvis man gør således med Det grønne Træ, hvad vil da ske med det visne?"
32De førte også to andre forbrydere ud for at henrette dem sammen med Ham.
33Og da de kom til det sted, som kaldes "Hovedskal", korsfæstede de Ham og forbryderne dér, den eene på Hans højre og den anden på venstre side.
34Men Jesus sagde: "Fader, tilgiv dem! Thi de veed ikke, hvad de gør!" Og de delte Hans klæder imellem sig ved at kaste lod om dem!
35Og folket stod og betragtede det; men også rådsherrerne hånede Ham sammen med dem og sagde: "Andre har Han frelst; lad Ham nu frelse Sig Selv, hvis Han er Kristus, Guds Udvalgte!"
36Også soldaterne hånede Ham, idet de bragte Ham eddike at drikke
37og sagde: "Hvis Du er jødernes Konge, så frels Dig Selv!"
38Der var nemlig sat en indskrift oven over Ham, skrevet med græske, latinske og hebraiske bogstaver: "Dette er jødernes Konge."
39Og een af forbryderne, som hang der, spottede Ham og sagde: "Hvis Du er Kristus, så frels Dig Selv og os!"
40Men den anden svarede, irettesatte ham og sagde: "Frygter end ikke du Gud, skønt du er under den samme dom?
41Og vi er det jo med rette! Thi efter det, vi har gjort, har vi fortjent dét, vi nu får - men Han har intet ondt gjort!"
42Og han sagde til Jesus: "Ihukom mig, HErre, når Du kommer i Dit Rige!"
43Og Jesus sagde til ham: "Sandelig, Jeg siger dig: i dag skal du være med Mig i Paradiset!"
44Det var omkring den sjette time, og der kom mørke over hele landet indtil den niende [[time]],
45idet solen formørkedes. Og templets forhæng flængedes midt igennem.
46Og idet Jesus råbte med høj røst, sagde Han: "Fader! I Dine hænder overgiver Jeg Min Ånd!" - og da Han havde sagt dette, udåndede Han.
47Men da hundredmandsføreren så, hvad der skete, priste han Gud og sagde: "Sandelig, Denne Mand var retfærdig!"
48Og alle i den skare, der var tilstede for at overvære dette skue, slog sig for brystet, da de så, hvad der skete, og vendte hjem.
49Men alle Hans bekendte og de kvinder, som havde fulgt Ham fra Galilæa, stod og så disse ting på afstand.
50Og se: der var en mand ved navn Josef, som var rådsherre og en god og retfærdig mand;
51han havde ikke været enig med rådet i deres handlinger. Han var fra Arimathæa, en by i Judæa, og også han ventede Guds Rige;
52han gik til Pilatus og bad om Jesu legeme.
53Og da han havde taget Ham ned, svøbte han Ham i et linklæde og lagde Ham i en grav, udhugget i klippen, hvori endnu ingen havde ligget.
54Det var beredelsesdag, og sabbaten stundede til.
55Også de kvinder, som var kommet med Ham fra Galilæa, var fulgt bagefter, og de så graven og hvordan Hans legeme blev lagt deri.
56Så vendte de tilbage og tilberedte vellugtende urter og myrra, men sabbaten over holdt de sig i ro efter [[Lovens]] bud.