Bible

1 Men de usyrede brøds fest, som bliver kaldet "påske", nærmede sig; 2 og ypperstepræsterne og de skriftlærde pønsede på, hvordan de kunne dræbe Ham; thi de frygtede folket. 3 Men Satan fór i Judas, der også kaldes "Iskariot", og som var een af de tolv. 4 Han gik hen og talte med ypperstepræsterne og de skriftlærde og officererne om, hvordan han kunne forråde Ham til dem. 5 Og de blev glade og blev enige om at give ham penge for det. 6 Og han godtog det og søgte siden en anledning til at forråde Ham til dem uden at volde optøjer. 7 Så kom da den dag i de usyrede brøds fest, på hvilken påskelammet skulle slagtes; 8 og Han sendte Peter og Johannes afsted, idet Han sagde: "Gå hen og bered påsken for os, så vi kan spise den." 9 De spurgte Ham: "Hvor vil Du, at vi skal berede det for Dig?" 10 Men Han sagde til dem: "Se: når I er kommet ind i byen, vil I møde en mand, der bærer en krukke med vand; følg ham til det hus, han går ind i! 11 Og sig til husets ejer: "Mesteren spørger dig: hvor er det rum, hvor Jeg kan spise påsken med Mine disciple?" 12 Så vil han vise jer en stor loftssal, hvor der er dækket op; dér skal I berede den!" 13 Og da de var gået afsted, fandt de det, som Han havde sagt dem. Og de beredte påsken. 14 Og da tiden kom, lagde Han Sig til bords, og de tolv apostle sammen med Ham. 15 Og Han sagde: "Jeg har inderligt længtes efter at spise denne påske med jer, før Jeg skal lide! 16 Thi Jeg siger jer, at Jeg ingenlunde skal gøre det mere, før det bliver fuldendt i Guds Rige!" 17 Og da Han havde modtaget kalken og fremsagt takkebønnen, sagde Han: "Tag dette og del det mellem jer! 18 Thi Jeg siger jer, at Jeg fra nu af ingenlunde skal drikke af vintræets frugt, før Guds Rige er kommet!" 19 Og da Han havde taget et brød og havde fremsagt takkebønnen, brød Han det og gav dem det, idet Han sagde: "Dette er Mit legeme, som hengives for jer! Gør dette til Min ihukommelse!" 20 Ligeledes tog Han også kalken, efter at de havde spist aftenmåltidet, og sagde: "Denne kalk er Den nye Pagt i Mit blod, som udgydes for jer! 21 Men se, han, som forråder Mig, rækker sin hånd sammen med Min ind over bordet! 22 Thi Menneskets Søn går vel bort, som det forud er bestemt - dog vé det menneske, ved hvem Han forrådes!" 23 Og de begyndte indbyrdes at spørge hinanden, hvem af dem det dog kunne være, der ville gøre dette. 24 Der opstod også en strid iblandt dem om, hvem af dem der skulle regnes for den største. 25 Men Han sagde til dem: "Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt, kaldes "velgørere"; 26 men sådan skal I ikke være! Nej, den største af jer, han skal være som den ringeste, og den, som er fører, [[skal være]] som den, der tjener. 27 Thi hvem er størst: den, som ligger til bords, eller den, som tjener? Mon ikke han, som ligger til bords? Men JEG ER i jeres midte er Som Den, Der tjener! 28 Men I er dem, som har holdt ud sammen med Mig i Mine prøvelser; 29 og Jeg overgiver jer, hvad Min Fader overgav Mig: nemlig Riget! - 30 for at I skal spise og drikke ved Mit bord i Mit Rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer!" 31 Og HErren sagde: "Simon, Simon! Se, Satan har begæret jer for at sigte jer som hveden; 32 men Jeg har bedt for dig, at din tro ikke skal svigte! Og du: når du har omvendt dig, så styrk dine brødre!" 33 Han sagde da til Ham: "HErre! med Dig er jeg rede til at gå i fængsel, ja, i døden!" 34 Men Han svarede: "Jeg siger dig, Peter: hanen skal ikke gale i nat, førend du tre gange har nægtet at kende Mig!" 35 Og Han sagde til dem: "Da Jeg sendte jer ud uden pung og taske og sandaler - manglede I da noget?" De sagde: "Intet!" 36 Derfor sagde Han til dem: "Men nu skal den, som har en pung, tage den med; ligeså også den, der har en taske, og den, som ikke har noget sværd, skal sælge sin kappe og købe sig et! 37 Thi Jeg siger jer: endnu må dét, som er skrevet om Mig, opfyldes på Mig, dette at ".... Han blev regnet blandt overtrædere"; thi med Mig går det mod enden!" 38 Men de sagde: "HErre! se, her er to sværd!" Og Han sagde til dem: "Det er nok!" 39 Så brød Han op og gik efter Sin sædvane til Olietræernes Bjerg, og Hans disciple fulgte Ham. 40 Men da de var kommet til stedet, sagde Han til dem: "Bed om, at I ikke må komme i fristelse!" 41 Og Han trak Sig tilbage fra dem, omtrent så langt som et stenkast; og idet Han faldt på knæ, bad Han 42 og sagde: "Fader! Om Du vil, så lad denne kalk gå Mig forbi; dog ske ikke Min vilje, men Din!" 43 Da viste en engel fra Himmelen sig for Ham og styrkede Ham. 44 Og Han kom i dødskamp og bad endnu mere indtrængende; og Hans sved blev som bloddråber, der faldt til jorden. 45 Da Han rejste Sig fra bønnen og kom til Sine disciple, fandt Han dem sovende af sorg. 46 Og Han sagde til dem: "Hvorfor sover I? Rejs jer og bed, for at I ikke skal komme i fristelse!" 47 Endnu mens Han talte, se, da kom en skare, og han, som kaldes Judas, een af de tolv, gik forrest; og han gik hen til Jesus for at kysse Ham. 48 Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskets Søn med et kys?" 49 Men da de, som var omkring Ham så, hvad der ville ske, sagde de til Ham: "HErre! Skal vi slå med sværd?" 50 Og een af dem slog efter ypperstepræstens tjener og huggede hans højre øre af. 51 Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem blot gøre dette!" Og Han rørte ved hans øre og helbredte ham. 52 Da sagde Jesus til dem, som var kommet imod Ham, ypperstepræsterne og templets ledere og præsterne: "Som mod en røver er I draget ud med sværd og stokke! 53 Da Jeg dagligt var hos jer i templet, udrakte I ikke jeres hænder imod Mig - men dette er jeres time og mørket har magten!" 54 Så greb de Ham og førte Ham bort, ind i ypperstepræstens hus; og Peter fulgte efter på afstand. 55 Da de nu havde tændt et bål midt i gården og havde sat sig ved det, satte også Peter sig iblandt dem. 56 Men da en tjenestepige så ham siddende i lysskæret, stirrede hun på ham og sagde: "Denne mand var også sammen med Ham!" 57 Men han fornægtede Ham, idet han sagde: "Kvinde, jeg kender Ham ikke!" 58 Og kort efter var der en anden, som så ham og sagde: "Du er også een af dem!" Men Peter sagde: "Nej, menneske - det er jeg ikke!" 59 Og omtrent en time senere var der en anden, der forsikrede og sagde: "I sandhed! Denne mand var også sammen med Ham - han er jo også en galilæer!" 60 Men Peter svarede: "Menneske! jeg veed ikke, hvad du taler om!" Og i det samme, mens han endnu talte, galede hanen! 61 Da vendte HErren Sig om og så på Peter; og Peter kom HErrens Ord i hu, hvordan Han havde sagt til ham: "Før hanen galer i nat, skal du fornægte Mig tre gange!" 62 Og Peter gik udenfor og græd bitterligt! 63 De mænd, som holdt vagt over Jesus, hånede Ham nu og slog Ham; 64 og de indhyllede Ham i et klæde, slog Ham i ansigtet, spurgte Ham og sagde: "Profetér: Hvem var det, som slog Dig?" 65 Også mange andre spottende ting sagde de til Ham. 66 Og da det blev dag, samledes folkets præsteråd, ypperstepræsterne og de skriftlærde, og de førte Ham til Synedriet og sagde: 67 "Hvis Du er Kristus, så sig os det!" Men Han sagde til dem: "Selvom Jeg siger jer det, ville I dog ikke tro det; 68 og selvom Jeg ville spørge, ville I ikke svare Mig eller lade Mig gå! 69 Men fra nu af skal Menneskets Søn sidde ved Guds Krafts højre!" 70 Da spurgte alle: "Du er altså Guds Søn?" Men Han sagde til dem: "I siger det selv: JEG ER!" 71 Men de sagde: "Hvilket vidnesbyrd har vi endnu behov? Nu har vi jo selv hørt det af Hans mund!"