Luke 22— WIE

¹Men de usyrede brøds fest, som bliver kaldet "påske", nærmede sig;

²og ypperstepræsterne og de skriftlærde pønsede på, hvordan de kunne dræbe Ham; thi de frygtede folket.

³Men Satan fór i Judas, der også kaldes "Iskariot", og som var een af de tolv.

⁴Han gik hen og talte med ypperstepræsterne og de skriftlærde og officererne om, hvordan han kunne forråde Ham til dem.

⁵Og de blev glade og blev enige om at give ham penge for det.

⁶Og han godtog det og søgte siden en anledning til at forråde Ham til dem uden at volde optøjer.

⁷Så kom da den dag i de usyrede brøds fest, på hvilken påskelammet skulle slagtes;

⁸og Han sendte Peter og Johannes afsted, idet Han sagde: "Gå hen og bered påsken for os, så vi kan spise den."

⁹De spurgte Ham: "Hvor vil Du, at vi skal berede det for Dig?"

¹⁰Men Han sagde til dem: "Se: når I er kommet ind i byen, vil I møde en mand, der bærer en krukke med vand; følg ham til det hus, han går ind i!

¹¹Og sig til husets ejer: "Mesteren spørger dig: hvor er det rum, hvor Jeg kan spise påsken med Mine disciple?"

¹²Så vil han vise jer en stor loftssal, hvor der er dækket op; dér skal I berede den!"

¹³Og da de var gået afsted, fandt de det, som Han havde sagt dem. Og de beredte påsken.

¹⁴Og da tiden kom, lagde Han Sig til bords, og de tolv apostle sammen med Ham.

¹⁵Og Han sagde: "Jeg har inderligt længtes efter at spise denne påske med jer, før Jeg skal lide!

¹⁶Thi Jeg siger jer, at Jeg ingenlunde skal gøre det mere, før det bliver fuldendt i Guds Rige!"

¹⁷Og da Han havde modtaget kalken og fremsagt takkebønnen, sagde Han: "Tag dette og del det mellem jer!

¹⁸Thi Jeg siger jer, at Jeg fra nu af ingenlunde skal drikke af vintræets frugt, før Guds Rige er kommet!"

¹⁹Og da Han havde taget et brød og havde fremsagt takkebønnen, brød Han det og gav dem det, idet Han sagde: "Dette er Mit legeme, som hengives for jer! Gør dette til Min ihukommelse!"

²⁰Ligeledes tog Han også kalken, efter at de havde spist aftenmåltidet, og sagde: "Denne kalk er Den nye Pagt i Mit blod, som udgydes for jer!

²¹Men se, han, som forråder Mig, rækker sin hånd sammen med Min ind over bordet!

²²Thi Menneskets Søn går vel bort, som det forud er bestemt - dog vé det menneske, ved hvem Han forrådes!"

²³Og de begyndte indbyrdes at spørge hinanden, hvem af dem det dog kunne være, der ville gøre dette.

²⁴Der opstod også en strid iblandt dem om, hvem af dem der skulle regnes for den største.

²⁵Men Han sagde til dem: "Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt, kaldes "velgørere";

²⁶men sådan skal I ikke være! Nej, den største af jer, han skal være som den ringeste, og den, som er fører, [[skal være]] som den, der tjener.

²⁷Thi hvem er størst: den, som ligger til bords, eller den, som tjener? Mon ikke han, som ligger til bords? Men JEG ER i jeres midte er Som Den, Der tjener!

²⁸Men I er dem, som har holdt ud sammen med Mig i Mine prøvelser;

²⁹og Jeg overgiver jer, hvad Min Fader overgav Mig: nemlig Riget! -

³⁰for at I skal spise og drikke ved Mit bord i Mit Rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer!"

³¹Og HErren sagde: "Simon, Simon! Se, Satan har begæret jer for at sigte jer som hveden;

³²men Jeg har bedt for dig, at din tro ikke skal svigte! Og du: når du har omvendt dig, så styrk dine brødre!"

³³Han sagde da til Ham: "HErre! med Dig er jeg rede til at gå i fængsel, ja, i døden!"

³⁴Men Han svarede: "Jeg siger dig, Peter: hanen skal ikke gale i nat, førend du tre gange har nægtet at kende Mig!"

³⁵Og Han sagde til dem: "Da Jeg sendte jer ud uden pung og taske og sandaler - manglede I da noget?" De sagde: "Intet!"

³⁶Derfor sagde Han til dem: "Men nu skal den, som har en pung, tage den med; ligeså også den, der har en taske, og den, som ikke har noget sværd, skal sælge sin kappe og købe sig et!

³⁷Thi Jeg siger jer: endnu må dét, som er skrevet om Mig, opfyldes på Mig, dette at ".... Han blev regnet blandt overtrædere"; thi med Mig går det mod enden!"

³⁸Men de sagde: "HErre! se, her er to sværd!" Og Han sagde til dem: "Det er nok!"

³⁹Så brød Han op og gik efter Sin sædvane til Olietræernes Bjerg, og Hans disciple fulgte Ham.

⁴⁰Men da de var kommet til stedet, sagde Han til dem: "Bed om, at I ikke må komme i fristelse!"

⁴¹Og Han trak Sig tilbage fra dem, omtrent så langt som et stenkast; og idet Han faldt på knæ, bad Han

⁴²og sagde: "Fader! Om Du vil, så lad denne kalk gå Mig forbi; dog ske ikke Min vilje, men Din!"

⁴³Da viste en engel fra Himmelen sig for Ham og styrkede Ham.

⁴⁴Og Han kom i dødskamp og bad endnu mere indtrængende; og Hans sved blev som bloddråber, der faldt til jorden.

⁴⁵Da Han rejste Sig fra bønnen og kom til Sine disciple, fandt Han dem sovende af sorg.

⁴⁶Og Han sagde til dem: "Hvorfor sover I? Rejs jer og bed, for at I ikke skal komme i fristelse!"

⁴⁷Endnu mens Han talte, se, da kom en skare, og han, som kaldes Judas, een af de tolv, gik forrest; og han gik hen til Jesus for at kysse Ham.

⁴⁸Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskets Søn med et kys?"

⁴⁹Men da de, som var omkring Ham så, hvad der ville ske, sagde de til Ham: "HErre! Skal vi slå med sværd?"

⁵⁰Og een af dem slog efter ypperstepræstens tjener og huggede hans højre øre af.

⁵¹Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem blot gøre dette!" Og Han rørte ved hans øre og helbredte ham.

⁵²Da sagde Jesus til dem, som var kommet imod Ham, ypperstepræsterne og templets ledere og præsterne: "Som mod en røver er I draget ud med sværd og stokke!

⁵³Da Jeg dagligt var hos jer i templet, udrakte I ikke jeres hænder imod Mig - men dette er jeres time og mørket har magten!"

⁵⁴Så greb de Ham og førte Ham bort, ind i ypperstepræstens hus; og Peter fulgte efter på afstand.

⁵⁵Da de nu havde tændt et bål midt i gården og havde sat sig ved det, satte også Peter sig iblandt dem.

⁵⁶Men da en tjenestepige så ham siddende i lysskæret, stirrede hun på ham og sagde: "Denne mand var også sammen med Ham!"

⁵⁷Men han fornægtede Ham, idet han sagde: "Kvinde, jeg kender Ham ikke!"

⁵⁸Og kort efter var der en anden, som så ham og sagde: "Du er også een af dem!" Men Peter sagde: "Nej, menneske - det er jeg ikke!"

⁵⁹Og omtrent en time senere var der en anden, der forsikrede og sagde: "I sandhed! Denne mand var også sammen med Ham - han er jo også en galilæer!"

⁶⁰Men Peter svarede: "Menneske! jeg veed ikke, hvad du taler om!" Og i det samme, mens han endnu talte, galede hanen!

⁶¹Da vendte HErren Sig om og så på Peter; og Peter kom HErrens Ord i hu, hvordan Han havde sagt til ham: "Før hanen galer i nat, skal du fornægte Mig tre gange!"

⁶²Og Peter gik udenfor og græd bitterligt!

⁶³De mænd, som holdt vagt over Jesus, hånede Ham nu og slog Ham;

⁶⁴og de indhyllede Ham i et klæde, slog Ham i ansigtet, spurgte Ham og sagde: "Profetér: Hvem var det, som slog Dig?"

⁶⁵Også mange andre spottende ting sagde de til Ham.

⁶⁶Og da det blev dag, samledes folkets præsteråd, ypperstepræsterne og de skriftlærde, og de førte Ham til Synedriet og sagde:

⁶⁷"Hvis Du er Kristus, så sig os det!" Men Han sagde til dem: "Selvom Jeg siger jer det, ville I dog ikke tro det;

⁶⁸og selvom Jeg ville spørge, ville I ikke svare Mig eller lade Mig gå!

⁶⁹Men fra nu af skal Menneskets Søn sidde ved Guds Krafts højre!"

⁷⁰Da spurgte alle: "Du er altså Guds Søn?" Men Han sagde til dem: "I siger det selv: JEG ER!"

⁷¹Men de sagde: "Hvilket vidnesbyrd har vi endnu behov? Nu har vi jo selv hørt det af Hans mund!"