John 1WIE

1I begyndelsen var Ordet, og Ordet var for Guds åsyn, og Ordet var Gud!

2Han var i begyndelsen hos Gud.

3Alt er blevet til ved Ham, og uden Ham blev intet til af det, som er.

4I Ham var Liv, og Livet var menneskenes Lys.

5Og Lyset skinner i mørket, men mørket tog ikke imod Ham!

6Der fremstod et menneske, udsendt fra Gud; hans navn var Johannes.

7Han kom som et vidnesbyrd for at vidne om Lyset, så at alle skulle komme til tro ved Ham.

8Selv var han ikke Lyset, nej, han skulle vidne om Lyset:

9Det sande Lys, Som, idet Han kommer til verden, oplyser alle mennesker.

10Han var i verden, og verden er blevet til ved Ham - men verden kendte Ham ikke!

11Han kom til Sit Eget - men Hans Egne tog ikke imod Ham!

12Alle dem, som tog imod Ham, gav Han ret til at blive Guds børn: dem, som tror på Hans navn,

13nemlig de, som ikke er født af blod, ej heller af køds vilje, ej heller af mands vilje, men af Gud!

14Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så Hans herlighed, en herlighed som dén, En Eenbåren Søn har den fra En Fader: fuld af nåde og sandhed!

15Johannes vidner om Ham, han råbte og sagde: "Ham var det, om Hvem jeg sagde: HAN, SOM KOMMER efter mig, er kommet forud for mig, thi Han var før mig!"

16Af Hans fylde har vi alle modtaget, og dét nåde over nåde!

17Thi Loven blev givet ved Moses, men den sande nåde er kommet ved Jesus Kristus!

18Ingen har nogen sinde set Gud; Den Eenbårne Søn, [[Som Selv er]] Gud, og Som er i Faderens favn, Han har [[set Gud og]] åbenbaret Ham!

19Og dette er Johannes' vidnesbyrd, da jøderne sendte levitpræster fra Jerusalem til ham, for at de skulle spørge ham: "Hvem er du?"

20Da bekendte han og nægtede ikke, han bekendte: "Jeg er ikke Kristus!"

21De spurgte ham så: "Hvem da? Er du Elias?", han siger: "Nej, jeg er ej!"; "Er du Profeten?", men han svarede: "Nej!"

22Da spurgte de ham: "Hvem er du da? Svar os, så vi kan give dem, som har sendt os, et svar! Hvad siger du om dig selv?"

23Han svarede da: "Jeg er [[ham, om hvem det er skrevet:]] "en røst, der råber i ørkenen: ryd HErrens Vej!", som profeten Esajas har sagt!"

24De var udsendte fra farisæerne,

25og de spurgte ham og sagde til ham: "Hvorfor døber du da, hvis du hverken er Kristus eller Elias eller Profeten?"

26Johannes svarede dem og sagde: "Jeg døber i vand. Midt iblandt jer står Han, Som I ikke kender!

27Han er DEN, SOM KOMMER efter mig; Han har været før mig, Han, Hvis sandalrem jeg end ikke er værdig at løse!"

28Dette skete i Betania, hinsides Jordan, hvor Johannes opholdt sig og døbte.

29Dagen efter ser Johannes Jesus komme hen imod sig, og han siger: "Se Det Guds Lam, Som borttager verdens synder!

30Ham er Det, om Hvem jeg sagde: Efter mig kommer En Mand, Som er kommet forud for mig, thi Han var før mig -

31og jeg kendte Ham ikke! Men for at Han skulle åbenbares for Israel, er jeg kommet og døber med vand."

32Og Johannes vidnede og sagde: "Jeg så Ånden dale ned fra Himmelen Som En Due og forblive over Ham!

33Og jeg kendte Ham ikke - men Han, Som sendte mig for at døbe med vand, sagde mig: "Ham, over Hvem du ser Ånden dale ned og forblive over, Han er Den, Som døber med Helligånd!

34Og nu har jeg selv set det og vidnet, at Han er Guds Søn!"

35Dagen efter stod Johannes og to af hans disciple der atter.

36Da de nu så Jesus gå omkring, siger Johannes: "Se Det Guds Lam, Som borttager verdens synder!"

37Da hans to disciple hørte ham sige det, fulgte de Jesus.

38Men Jesus vendte Sig om, og da Han så, at de fulgte efter Ham, siger Han til dem: "Hvad søger I?" De sagde til Ham: "Rabbi!" - det betyder oversat: "Mester" - "hvor bor Du?"

39Han siger til dem: "Kom og se!" De kom da og så, hvor Han boede, og de blev hos Ham denne dag - det var omkring den tiende time.

40Andreas, Simon Peters broder, var een af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og som havde fulgt Jesus;

41han finder nu sin broder, Simon, og siger til ham: "Vi har fundet Messias" - det betyder oversat: "Den Salvede" -

42og han førte ham til Jesus. Da Jesus så ham, sagde Han: "Du er Simon, søn af Johannes; du skal kaldes: Kefas!" - det betyder oversat: "Klippe".

43Dagen efter ville Jesus drage videre til Galilæa; Han finder så Filip og siger til ham: "Følg Mig!"

44Filip var fra Betsajda, Andreas' og Peters by.

45Filip finder så Natanael og siger til ham: "Ham, Som Moses i Loven og også Profeterne har skrevet om, Ham har vi fundet: Jesus, Josefs Søn fra Nazaret!"

46Natanael sagde da til ham: "Kan noget godt være fra Nazaret?" Filip svarer ham: "Kom og se!"

47Da Jesus nu så Natanael komme hen imod Sig, siger Han om ham: "Se, der er i sandhed en israelit, i hvem der ikke er svig!"

48Natanael spørger Ham: "Hvorfra kender Du mig?" Jesus svarede og sagde til ham: "Før Filip kaldte på dig, så Jeg dig, da du sad under figentræet."

49Natanael svarede og sagde til Ham: "Rabbi! Du er Guds Søn, Du er Israels Konge!"

50Jesus sagde til ham: "Tror du, fordi Jeg sagde dig, at Jeg så dig under figentræet? Sandelig - du skal se større ting end disse!"

51Og Han siger videre: "Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: fra nu af skal I se Himmelen åben, og Guds engle stige op og stige ned over Menneskets Søn!"

Choose Translation

Switch translation for John 1.

Reading Settings

Paragraph viewDisplay verses as flowing paragraphs instead of individual lines
Show verse numbersDisplay verse numbers inline
Red letterHighlight the words of Christ in red

Sign in to save your reading preferences across sessions.