Luke 19— WIE

¹[[Derefter]] kom Han til Jeriko og drog gennem byen;

²og se: der var en mand ved navn Zakæus, han var overtolder, og han var rig.

³Han prøvede at få at se, Hvem Der var Jesus, men kunne ikke for folkeskaren, fordi han var lille af væxt.

⁴Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ, for at han kunne få Ham at se, for dér måtte Han komme forbi.

⁵Og da Jesus kom til stedet, så Han op, fik øje på ham og sagde til ham: "Zakæus! Skynd dig at komme ned, thi i dag bør Jeg være i dit hus!"

⁶Og han skyndte sig at komme ned og modtog Ham med stor glæde.

⁷Men alle, som så det, murrede og sagde: "Han er taget ind for at holde hvil hos en syndig mand!"

⁸Men Zakæus stod frem og sagde til HErren: "Se,HErre: halvdelen af min ejendom vil jeg give til de fattige; og har jeg presset noget ud af nogen, vil jeg give det firedobbelt tilbage!"

⁹Da sagde Jesus om ham: "I dag er frelsen kommet til dette hus, thi også han er Abrahams søn!

¹⁰Thi Menneskets Søn er kommet for at opsøge og frelse det fortabte!"

¹¹Mens de hørte alt dette, fortalte Han dem endnu en lignelse, fordi Han var nær ved Jerusalem, og de troede, at Guds Rige strax skulle åbenbares;

¹²Han sagde da: "En mand af ædel slægt drog til et land langt borte for at vinde sig et kongedømme og så vende tilbage.

¹³Han kaldte da [[ti af]] sine tjenere til sig, gav dem ti pund og sagde til dem: "Driv handel [[med dem]], indtil jeg kommer igen!"

¹⁴Men hans landsmænd hadede ham og sendte en delegation efter ham, som sagde: "Vi vil ikke, at denne mand skal være vor konge!"

¹⁵Og det skete, da han var kommet tilbage, efter at han havde vundet kongedømmet, at han sagde, at de tjenere skulle kaldes til ham, til hvem han havde givet pengene, for at han kunne få at vide, hvem der havde tjent hvad.

¹⁶Og den første kom frem og sagde: "Herre! dit pund har kastet ti pund af sig."

¹⁷Og han sagde til ham: "Godt, du gode tjener! Fordi du har været tro i det små, skal du sættes over ti byer."

¹⁸Også den anden kom frem og sagde: "Herre! dit pund har indbragt fem pund."

¹⁹Og til denne sagde han: "Så skal du også sættes over 5 byer!"

²⁰Og en anden kom og sagde: "Herre! se, her er dit pund; jeg har haft det liggende i et tørklæde;

²¹thi jeg frygtede dig, fordi du er en streng mand; du samler op, hvad du ikke har lagt ned og høster, hvad du ikke har sået!"

²²Men han sagde til ham: "Efter din egen mund vil jeg dømme dig, du dårlige tjener! Du vidste, at jeg er en streng mand, der samler op, hvad jeg ikke har lagt ned og høster, hvad jeg ikke har sået;

²³hvorfor gav du da ikke mine penge til vexelererne, så jeg, når jeg kom igen, kunne have fået dem igen med renter?"

²⁴Og til de omkringstående sagde han: "Tag hans pund fra ham og giv det til ham, der har de ti pund!"

²⁵Og de sagde til ham: "Herre! Han har allerede ti pund!"

²⁶"Jeg siger jer: enhver, som har, skal der gives; men dén, som ikke har, skal endog fratages dét, han har!

²⁷Men mine fjender dér, som ikke ville have mig til at være konge over dem: før dem hid og hug dem ned for mine øjne"!"

²⁸Og da Han havde sagt dette, drog Han videre, op mod Jerusalem.

²⁹Og det skete, da Han nærmede Sig Betfage og Betania, ved det bjerg, som kaldes "Olietræernes", at Han udsendte to af Sine disciple,

³⁰idet Han sagde: "Gå ind til landsbyen, som ligger foran jer; i den vil I, når I går derind, finde et føl bundet, på hvilket endnu intet menneske har siddet; løs det og før det hid!

³¹Og hvis nogen spørger jer: "Hvorfor gør I det?", skal I svare ham således: "HErren har brug for det!"

³²Da de, som var udsendt, var gået afsted, fandt de det, som Han havde sagt dem.

³³Og da de løste føllet, spurgte ejerne dem: "Hvorfor løser I føllet?"

³⁴De svarede: "HErren har brug for det!"

³⁵Så førte de det til Jesus. Og da de havde lagt deres klæder på føllet, satte de Jesus op.

³⁶Og som Han drog frem, bredte folk deres klæder på vejen.

³⁷Men allerede da Han nærmede Sig nedstigningen fra Olietræernes Bjerg, begyndte hele discipelskaren jublende at prise Gud med høj røst for alle de kraftgerninger, de havde set,

³⁸idet de sagde: "Velsignet være HAN, SOM KOMMER, Kongen, i HErrens navn! Fred i Himmelen og ære i Det Højeste!"

³⁹Men nogle af farisæerne i skaren sagde til Ham: "Mester! irettesæt dog Dine disciple!"

⁴⁰Han svarede og sagde til dem: "Jeg siger jer: hvis disse skulle tie, ville stenene råbe!"

⁴¹Da Han nærmede Sig og så byen, græd Han over den

⁴²og sagde: "Om blot også du kendte - om så først på denne dag - hvad der tjener dig til fred! Men nu er det blevet skjult for dine øjne!

⁴³Thi dage skal komme over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, og de skal omringe dig og trænge dig fra alle kanter!

⁴⁴Og de skal jævne dig med jorden og dine børn i dig og ikke efterlade sten på sten i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid!"

⁴⁵Og Han gik ind i templet og begyndte at smide dem ud, som solgte og købte i det,

⁴⁶idet Han sagde til dem: "Det er skrevet: "Mit hus er et bønnens hus!" - men I har gjort det til en røverhule"!"

⁴⁷Og Han underviste dagligt i templet; men ypperstepræsterne og de skriftlærde og de ledende blandt folket søgte at komme Ham til livs!

⁴⁸De kunne dog ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, thi hele folket hang ved Ham og lyttede til Ham.