Bible

1 Han fortalte dem også en lignelse om, at de altid burde bede og ikke blive trætte, 2 idet Han sagde: "I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og ikke skånede noget menneske. 3 Der var også en enke i denne by, og hun gik uafladeligt til ham og sagde: "Skaf mig ret over min modpart!" 4 En tid lang ville han ikke, men efter nogen tid sagde han til sig selv: "Selv om jeg ikke frygter Gud og ikke tager hensyn til mennesker, 5 så vil jeg dog skaffe hende ret, fordi denne enke bereder mig møje, og så at hun ikke til sidst kommer og slår mig i ansigtet"!" 6 Og HErren sagde: "Hør, hvad den uretfærdige dommer siger! 7 Skulle Gud da ikke skaffe Sine udvalgte ret, dem, som råber til Ham dag og nat; og tøver Han, når det gælder dem? 8 Jeg siger jer: Han skal skaffe dem deres ret i hast! Men mon Menneskets Søn vil finde troen på jorden, når Han kommer?" 9 Han fortalte også nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede andre, denne lignelse: 10 "To mænd gik op til templet for at bede; den eene var farisæer og den anden tolder. 11 Farisæeren stod og bad således for sig selv: "Gud! Jeg takker Dig, fordi jeg ikke er som de andre mennesker: røvere, uretfærdige, horkarle - og heller ikke som denne tolder! 12 Jeg faster to gange om ugen og giver tiende af alt, hvad jeg tjener." 13 Tolderen derimod stod langt borte og turde end ikke løfte sine øjne mod Himmelen; nej, han slog sig for brystet og sagde: "O Gud! vær mig synder nådig!" 14 Jeg siger jer: han gik retfærdiggjort hjem - den anden ikke! Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, men den, som ydmyger sig selv, skal ophøjes!" 15 De bar også småbørn til Ham, for at Han skulle lægge hånden på dem; men da disciplene så det, irettesatte de dem. 16 Jesus kaldte dem dog til Sig og sagde: "Lad de små børn komme til Mig og hindrer dem ikke! Thi Guds Rige hører sådanne til! 17 Sandelig, Jeg siger jer: den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille barn, kommer overhovedet ikke ind i Det!" 18 Og en rådsherre spurgte Ham og sagde: "Gode Mester! Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" 19 Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du Mig "god"? Ingen er god, uden Een: nemlig Gud! 20 Men du kender budene: "Du må ikke bedrive hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; ær din fader og moder....."!" 21 Han sagde: "Alt dette har jeg taget vare på lige fra min ungdom." 22 Da Jesus hørte dette, sagde Han til ham: "Endnu eet mangler du: sælg alt, hvad du har, og del ud til de fattige, så skal du få en skat i Himlene - og kom så og følg Mig!" 23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet - thi han var meget rig. 24 Da Jesus nu så, at han blev dybt bedrøvet, sagde Han: "Hvor vanskeligt er det dog for dem, som har store rigdomme, at komme ind i Guds Rige! 25 Det er lettere for et skibstov at gå gennem et nåleøje, end for en rig at gå ind i Guds Rige!" 26 De, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?" 27 Da svarede Han: "Det, som er umuligt for mennesker, er muligt for Gud!" 28 Peter sagde så: "Se, vi har forladt alt og fulgt Dig!" 29 Han svarede dem: "Sandelig, Jeg siger jer: der er ingen, som har forladt hjem eller forældre eller brødre eller hustru eller børn for Guds Riges skyld, 30 som ikke skal få [[det]] mangedobbelt igen i denne tid, og i den tid, som kommer: evigt liv!" 31 Og Han tog de tolv til Sig og sagde til dem: "Se, vi drager op til Jerusalem, og alt dét, som er skrevet ved profeten om Menneskets Søn, skal opfyldes! 32 Thi Han skal overgives til hedningerne og blive hånet og mishandlet og spyttet på, 33 og når de har pisket Ham, skal de dræbe Ham; og på den tredje dag skal Han opstå!" 34 Men de fattede intet af dette; Dette Ord var skjult for dem, og de forstod ikke dét, som blev sagt! 35 Men det skete, da Han nærmede Sig Jeriko, at en blind sad ved vejen og tiggede. 36 Da han hørte en stor skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var. 37 De fortalte ham da, at Jesus, Nazaræeren, gik forbi. 38 Så råbte han og sagde: "Jesus, Davids Søn! Forbarm Dig over mig!" 39 Og de, som gik foran, irettesatte ham og sagde, at han skulle tie. Men han råbte blot endnu højere: "Davids Søn! Forbarm Dig over mig!" 40 Da standsede Jesus og bød, at de skulle føre ham til Ham; og da han var kommet nærmere, spurgte Han ham: 41 "Hvad vil du, at Jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "HErre! at jeg må kunne se!" 42 Og Jesus sagde til ham: "Se igen! Din tro har frelst dig!" 43 Og strax fik han sit syn igen, og han fulgte Jesus, idet han priste Gud! Og hele folket, som havde set dette, priste Gud!