Luke 18— WIE

¹Han fortalte dem også en lignelse om, at de altid burde bede og ikke blive trætte,

²idet Han sagde: "I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og ikke skånede noget menneske.

³Der var også en enke i denne by, og hun gik uafladeligt til ham og sagde: "Skaf mig ret over min modpart!"

⁴En tid lang ville han ikke, men efter nogen tid sagde han til sig selv: "Selv om jeg ikke frygter Gud og ikke tager hensyn til mennesker,

⁵så vil jeg dog skaffe hende ret, fordi denne enke bereder mig møje, og så at hun ikke til sidst kommer og slår mig i ansigtet"!"

⁶Og HErren sagde: "Hør, hvad den uretfærdige dommer siger!

⁷Skulle Gud da ikke skaffe Sine udvalgte ret, dem, som råber til Ham dag og nat; og tøver Han, når det gælder dem?

⁸Jeg siger jer: Han skal skaffe dem deres ret i hast! Men mon Menneskets Søn vil finde troen på jorden, når Han kommer?"

⁹Han fortalte også nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede andre, denne lignelse:

¹⁰"To mænd gik op til templet for at bede; den eene var farisæer og den anden tolder.

¹¹Farisæeren stod og bad således for sig selv: "Gud! Jeg takker Dig, fordi jeg ikke er som de andre mennesker: røvere, uretfærdige, horkarle - og heller ikke som denne tolder!

¹²Jeg faster to gange om ugen og giver tiende af alt, hvad jeg tjener."

¹³Tolderen derimod stod langt borte og turde end ikke løfte sine øjne mod Himmelen; nej, han slog sig for brystet og sagde: "O Gud! vær mig synder nådig!"

¹⁴Jeg siger jer: han gik retfærdiggjort hjem - den anden ikke! Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, men den, som ydmyger sig selv, skal ophøjes!"

¹⁵De bar også småbørn til Ham, for at Han skulle lægge hånden på dem; men da disciplene så det, irettesatte de dem.

¹⁶Jesus kaldte dem dog til Sig og sagde: "Lad de små børn komme til Mig og hindrer dem ikke! Thi Guds Rige hører sådanne til!

¹⁷Sandelig, Jeg siger jer: den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille barn, kommer overhovedet ikke ind i Det!"

¹⁸Og en rådsherre spurgte Ham og sagde: "Gode Mester! Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?"

¹⁹Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du Mig "god"? Ingen er god, uden Een: nemlig Gud!

²⁰Men du kender budene: "Du må ikke bedrive hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; ær din fader og moder....."!"

²¹Han sagde: "Alt dette har jeg taget vare på lige fra min ungdom."

²²Da Jesus hørte dette, sagde Han til ham: "Endnu eet mangler du: sælg alt, hvad du har, og del ud til de fattige, så skal du få en skat i Himlene - og kom så og følg Mig!"

²³Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet - thi han var meget rig.

²⁴Da Jesus nu så, at han blev dybt bedrøvet, sagde Han: "Hvor vanskeligt er det dog for dem, som har store rigdomme, at komme ind i Guds Rige!

²⁵Det er lettere for et skibstov at gå gennem et nåleøje, end for en rig at gå ind i Guds Rige!"

²⁶De, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"

²⁷Da svarede Han: "Det, som er umuligt for mennesker, er muligt for Gud!"

²⁸Peter sagde så: "Se, vi har forladt alt og fulgt Dig!"

²⁹Han svarede dem: "Sandelig, Jeg siger jer: der er ingen, som har forladt hjem eller forældre eller brødre eller hustru eller børn for Guds Riges skyld,

³⁰som ikke skal få [[det]] mangedobbelt igen i denne tid, og i den tid, som kommer: evigt liv!"

³¹Og Han tog de tolv til Sig og sagde til dem: "Se, vi drager op til Jerusalem, og alt dét, som er skrevet ved profeten om Menneskets Søn, skal opfyldes!

³²Thi Han skal overgives til hedningerne og blive hånet og mishandlet og spyttet på,

³³og når de har pisket Ham, skal de dræbe Ham; og på den tredje dag skal Han opstå!"

³⁴Men de fattede intet af dette; Dette Ord var skjult for dem, og de forstod ikke dét, som blev sagt!

³⁵Men det skete, da Han nærmede Sig Jeriko, at en blind sad ved vejen og tiggede.

³⁶Da han hørte en stor skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.

³⁷De fortalte ham da, at Jesus, Nazaræeren, gik forbi.

³⁸Så råbte han og sagde: "Jesus, Davids Søn! Forbarm Dig over mig!"

³⁹Og de, som gik foran, irettesatte ham og sagde, at han skulle tie. Men han råbte blot endnu højere: "Davids Søn! Forbarm Dig over mig!"

⁴⁰Da standsede Jesus og bød, at de skulle føre ham til Ham; og da han var kommet nærmere, spurgte Han ham:

⁴¹"Hvad vil du, at Jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "HErre! at jeg må kunne se!"

⁴²Og Jesus sagde til ham: "Se igen! Din tro har frelst dig!"

⁴³Og strax fik han sit syn igen, og han fulgte Jesus, idet han priste Gud! Og hele folket, som havde set dette, priste Gud!