Luke 17
1 Og Han sagde til Sine disciple: "Det er umuligt at undgå, at anstødene kommer; men vé den, ved hvem de kommer!
2 Det ville være bedre for ham, om en kværnsten var blevet hængt om hans hals, og han var kastet i havet, end at han skal lægge anstød for een af disse små!
3 Tag jer i agt! Hvis din broder synder mod dig, så irettesæt ham, og hvis han angrer, så tilgiv ham!
4 Ja, hvis han syv gange om dagen synder mod dig, og hvis han syv gange om dagen vender tilbage til dig og siger: "Jeg angrer", så skal du tilgive ham!"
5 Apostlene sagde da til HErren: "Forøg vor tro!"
6 Men HErren sagde: "Hvis I havde tro som et sennepskorn, og I sagde til dette morbærtræ: "Ryk dig op med rode og plant dig i havet!", så ville det adlyde jer!
7 Hvem af jer, som har en tjener, der pløjer eller vogter får, ville, når han kommer ind fra marken, sige til ham: "Kom og læg dig til bords?"
8 Nej, mon ikke han vil sige til ham: "Tilbered noget, jeg kan spise, og bind så op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; derefter kan du selv spise og drikke"?
9 Og mon han er tjeneren taknemmelig, fordi han har gjort det, som var pålagt ham? Nej, det tror Jeg ikke!
10 Således [[er det]] også med jer: når I har gjort alt, hvad der er pålagt jer, skal I sige: "Vi er kun unyttige tjenere; vi har blot gjort dét, vi var skyldige at gøre"!"
11 Og det skete, mens Han drog videre mod Jerusalem, at Han fulgte grænsen mellem Samaria og Galilæa.
12 Da Han kom ind i en landsby, blev Han mødt af ti spedalske mænd, som stod langt borte,
13 råbte og sagde: "Jesus, Mester! Forbarm Dig over os!"
14 Da Han så dem, sagde Han til dem: "Gå hen og lad jer syne af præsterne!" Og det skete, mens de gik derhen, at de blev renset!
15 Og een af dem vendte tilbage, da han havde set, at han var blevet helbredt, og priste Gud med høj røst.
16 Han faldt på sit ansigt for [[Jesu]] fødder og takkede Ham; det var en samaritaner!
17 Men Jesus sagde: "Var det ikke ti, der blev renset? Hvor er de ni?
18 Var der ingen, som vendte tilbage for at give Gud ære, udover denne eene fremmede?"
19 Men til ham sagde Han: "Rejs dig og gå bort! Din tro har frelst dig!"
20 Da Han engang af farisæerne blev spurgt om, hvornår Guds Rige kommer, svarede Han dem og sagde: "Guds Rige kommer ikke, så man kan iagttage det!
21 Heller ikke skal man sige: "Se hér", eller "Se dér"; thi se, Guds Rige er midt iblandt jer!"
22 Så sagde Han til disciplene: "Se, dage skal komme, da I vil længes efter at se blot een af Menneskets Søns dage, men I skal ikke se den!
23 Og man vil sige til jer: "Se hér", eller: "Se dér!" - men gå ikke derhen og følg ikke efter!
24 Thi ligesom lynet skinner fra den eene ende af himmelen til den anden, når det lyner, således skal også Menneskets Søn være på Sin Dag!
25 Men først må Han lide meget og forkastes af denne slægt!
26 Som det var i Noas dage, således skal det også være i Menneskets Søns dage:
27 de åd, drak, giftede sig og bortgiftedes lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og floden kom og dræbte dem alle!
28 Eller som det var i Lots dage: de åd, drak, købte, solgte, plantede og byggede -
29 men på dén dag, da Lot drog ud af Sodoma, regnede ild og svovl fra himmelen og dræbte dem alle!
30 På samme måde skal det være på Dén Dag, da Menneskets Søn åbenbares!
31 På Dén Dag skal den, som er på taget og har sine redskaber i huset, ikke stige ned og hente dem; ej heller skal den, som er ude på marken, vende tilbage;
32 ihukom Lots hustru!
33 Den, som søger at bjærge sit liv, skal miste det, og den, som mister det, skal bevare det!
34 Jeg siger jer: i den nat skal to ligge i samme seng - den eene skal tages med og den anden lades tilbage!
35 To skal male på samme kværn - den eene skal tages med, men den anden lades tilbage!
36 To skal være på marken - den eene skal tages med, men den anden lades tilbage!"
37 De svarer og siger til Ham: "Hvor, HErre?" - men Han svarede dem: "Hvor ådselet er, der vil også gribbene samles!"