1Han sagde også til Sine disciple: "Der var en rig mand, som havde en forvalter, der overfor ham blev anklaget for at øde hans ejendomme bort.
2Da lod han ham kalde til sig og sagde til ham: "Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning - thi du kan ikke længere være [[min]] forvalter!"
3Forvalteren sagde da til sig selv: "Hvad skal jeg gøre - min herre fratager mig jo forvaltningen? Grave orker jeg ikke, tigge skammer jeg mig ved...?
4Jo, nu veed jeg, hvad jeg skal gøre, for at folk vil modtage mig i deres hjem, når jeg er afsat fra forvaltningen!"
5Så kaldte han alle sin herres skyldnere til sig een for een. Og han spurgte den første: "Hvor meget skylder du min herre?"
6Han svarede: "Hundrede ankre olie." Så sagde han til ham: "Tag dit gældsbrev, og sæt dig strax ned og skriv: "halvtreds"!"
7Derefter spurgte han en anden: "Og du, hvor meget skylder du?" Han sagde: "Hundrede tønder hvede." Og han siger til ham: "Tag dit gældsbrev og skriv: "firs"!"
8Herren roste da den uretfærdige forvalter, fordi han havde handlet klogt! Thi denne verdens sønner er klogere end Lysets sønner overfor deres egen slægt!
9Så Jeg siger jer: skaf jer venner ved hjælp af uretfærdighedens mammon, for at de, når den slipper op, kan modtage jer i de evige boliger!
10Den, som er tro i det små, er også tro i det store, og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store!
11Hvis I altså ikke er tro med den uretfærdige mammon, hvem vil da betro jer den sande?
12Og hvis I ikke er tro med det, som hører andre til, hvem vil da give jer noget at eje selv?
13Ingen kan tjene to herrer! Han vil nemlig enten hade den eene og elske den anden, eller holde sig til den eene og foragte den anden; I kan ikke tjene både Gud og Mammon!"
14Alt dette hørte dog også farisæerne, som var pengekære, og de hånede Ham.
15Da sagde Han til dem: "Det er jer, som retfærdiggør jer selv overfor menneskene - men Gud kender jeres hjerter! Thi det, som er højt anset blandt mennesker, er en vederstyggelighed for Gud!
16Loven og Profeterne [[rådede]] indtil Johannes; fra da af forkyndes Guds Rige - og enhver maser sig ind i Det med magt!
17Men snarere skal Himmelen og jorden forgå, end blot en tøddel af Loven bortfalde!
18Enhver, som skiller sig fra sin hustru og ægter en anden, bedriver hor! Og enhver, som ægter en kvinde, der er skilt fra sin mand, bedriver hor!
19Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og dagligt glædede sig i overdådig pragt.
20Men ved hans port lå en fattig mand ved navn Lazarus, fuld af sår;
21han ønskede blot at mættes af de smuler, som faldt fra den riges bord, ja, endog hundene kom og slikkede hans sår.
22Men det skete, at den fattige døde og af englene blev båret til Abrahams skød; også den rige døde og blev gravlagt.
23Da han nu slog sine øjne op i Dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød.
24Da råbte han og sagde: "Fader Abraham! Forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og svale min tunge - thi jeg lider i denne lue!"
25Men Abraham sagde: "Barn! Husk på, at du har fået dine goder, mens du levede, og Lazarus ligeså det onde! Nu trøstes han her, mens du pines!
26Og fremfor alt er der mellem os og jer lagt en stor kløft, for at de, som ønsker at gå herfra over til jer, ikke kan det; heller ikke kan de derfra komme over til os."
27Da sagde [[den rige]]: "Så beder jeg dig, fader, at du sender ham til min faders hus -
28jeg har nemlig fem brødre - for at han kan vidne for dem, så at ikke også de skal ende i dette pinested!"
29Abraham siger da til ham: "De har Moses og Profeterne! Lad dem høre Dem!"
30Men han sagde: "Nej, fader Abraham! Men hvis een kom til dem fra de døde, ville de omvende sig!"
31Men han svarede ham: "Hvis ikke de hører Moses og Profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selvom een opstod fra døde"!"