Luke 14— WIE

¹Og det skete, at Han på en sabbat kom til een af de ledende farisæeres hus for at spise; og de vogtede på Ham.

²Og se: en mand, som havde vattersot, stod foran Ham.

³Jesus tog da til Orde og sagde til de lovlærde og farisæerne: "Er det tilladt at helbrede på sabbaten, eller er det ikke?"

⁴Men de tav! Og Han lagde hånden på ham, helbredte ham og sendte ham derfra.

⁵Og Han sagde til dem: "Hvis et æsel eller en oxe falder i brønden hos jer, drager I den da ikke strax op, selv på sabbatens dag?"

⁶Og de kunne ikke svare Ham på dette.

⁷Da Han nu lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte de forreste sæder, fortalte Han dem en lignelse og sagde til dem:

⁸"Når du er bedt til bryllup, så læg dig ikke på den forreste plads; thi hvis nu een, som er fornemmere end du, også skulle være indbudt,

⁹og han så kommer, så vil han, som har indbudt både dig og ham, sige til dig: "Giv din plads til ham!", og så må du med skam gå ned og sætte dig på den bageste plads.

¹⁰Nej, når du er indbudt, så læg dig, når du kommer, på den bageste plads, for at han, som har indbudt dig, når han kommer, skal sige til dig: "Ven! sæt dig højere op!" Så vil det blive dig til ære for øjnene af alle dem, som ligger [[til bords]] sammen med dig!

¹¹Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, som ydmyger sig selv, skal ophøjes!"

¹²Men Han sagde også til ham, som havde indbudt Ham: "Når du gør et middags- eller aftenselskab, så indbyd ikke dine venner eller dine brødre eller dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de så skal indbyde dig igen, og du dermed få gengæld.

¹³Nej, når du gør et gæstebud, så indbyd fattige, krøblinge, lamme, blinde -

¹⁴så skal du være salig! De har nemlig intet at give dig igen; thi så skal der gives dig gengæld derfor ved de retfærdiges opstandelse!"

¹⁵Da een af dem, som lå sammen med Ham, hørte dette, sagde han til Ham: "Salig den, som sidder til bords i Guds Rige!"

¹⁶Men Han sagde til ham: "En mand gjorde et stort gæstebud og indbød mange;

¹⁷ved gæstebudets time sendte han sine tjenere ud for at sige til de indbudte: "Kom! thi nu er alt rede!"

¹⁸Men de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til [[een af tjenerne]]: "Jeg har købt et stykke jord, jeg må nødvendigvis tage ud og se på det; jeg beder dig have mig undskyldt!"

¹⁹En anden sagde: "Jeg har købt fem par oxer, og jeg skal ud at prøve dem; jeg beder dig have mig undskyldt!"

²⁰Atter en anden sagde: "Jeg har ægtet en kvinde, derfor kan jeg ikke komme!"

²¹Da tjenerne nu kom tilbage, meldte [[een af dem]] dette til sin herre. Da blev husbonden vred, og han sagde til sin tjener: "Skynd dig ud på byens gader og smøger og før de fattige og krøblingene og de lamme og de blinde hid!"

²²Og tjeneren meldte: "Herre! Det er sket, som du befalede, men der er stadig plads!"

²³Da sagde herren til tjeneren: "Gå ud på vejene og til gærderne og nød folk til at gå ind, så at mit hus kan blive fyldt.

²⁴Thi jeg siger jer: ingen af de indbudte mænd skal smage mit måltid"!"

²⁵Mens store folkeskarer drog afsted sammen med Ham, vendte Han Sig og sagde til dem:

²⁶"Hvis nogen kommer til Mig og ikke hader sin fader og moder og hustru og børn og brødre og søstre, ja, endog sit eget liv, kan han ikke være Min discipel!

²⁷Og den, som ikke bærer sit kors og efterfølger Mig, kan ikke være Min discipel!

²⁸Thi hvem af jer ville bygge et tårn, uden først at have sat sig ned og beregnet omkostningerne, om han har nok til at fuldføre det? -

²⁹for at ikke alle skal begynde at spotte ham, når de ser, at han lagde grundstenen og ikke magtede at fuldføre det,

³⁰og sige: "Denne mand begyndte at bygge, men magtede ikke at fuldføre det".

³¹Eller: hvilken konge ville drage ud for at kæmpe mod en anden konge i krig, uden først at have sat sig ned og rådslået, om han er i stand til med ti tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve tusinde?

³²Hvis ikke, vil han, mens han endnu er langt borte, sende et sendebud for at anmode om fred.

³³Således kan altså ingen af jer være Min discipel, hvis han ikke giver afkald på alle sine ejendele!

³⁴Salt er ganske vist godt; men hvis saltet mister sin smag, hvad skal det da krydres med?

³⁵Det duer hverken til jord eller gødning - man kaster det ud! Den, som har ører at høre med, han høre!"