Luke 13WIE

1På samme tid var der nogle tilstede, som fortalte Ham om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres [[slagt-]]ofre.

2Jesus tog da til Orde og sagde til dem: "Mener I, at disse galilæere var større syndere end alle andre galilæere, fordi de måtte lide dette?

3Nej, siger Jeg jer! Men hvis I ikke omvender jer, skal I alle gå til grunde på samme måde!

4Eller de atten, over hvem tårnet i Siloam faldt, så de dræbtes - mener I, at de var større syndere end alle de [[andre]] mennesker i Jerusalem?

5Nej, siger Jeg jer! Men hvis I ikke omvender jer, skal I alle gå til grunde på samme måde!"

6Og Han fortalte denne lignelse: "En mand havde plantet et figentræ i sin vingård; og han kom og søgte efter frugt på det, men fandt ingen.

7Han sagde da til gartneren: "Se, i tre år er jeg nu kommet og har søgt efter frugt på dette figentræ, men har ikke fundet nogen. Hug det derfor ned! Hvorfor skal det tillige udsuge jorden?"

8Men [[gartneren]] svarede og siger til ham: "Herre! Lad det stå dette år med, til jeg får gravet omkring det og gødet det;

9måske det da bærer frugt? Men hvis ikke, kan du hugge det ned næste år"."

10Mens Han var ved at undervise i een af synagogerne på sabbaten,

11se, da var der en kvinde, som havde haft en sygdomsånd i atten år, så hun var krumbøjet og ikke kunne rette sig op.

12Da nu Jesus så hende, kaldte Han og sagde til hende: "Kvinde! Du er løst fra din sygdom!"

13Så lagde Han hænderne på hende, og strax rettedes hun op, og hun priste Gud.

14Men synagogeforstanderen, som var vred over, at Jesus helbredte på sabbaten, tog til orde og sagde til skaren: "Der er sex dage, på hvilke man skal arbejde; på disse kan I komme og blive helbredt - men ikke på sabbatens [[dag]]!"

15Men HErren svarede ham og sagde: "I hyklere! Mon ikke enhver af jer også på sabbaten løser sin oxe eller sit æsel fra krybben og leder det hen og giver det vand?

16Og se: denne [[kvinde]], som er en Abrahams datter, og som Satan har bundet i atten år! - burde hun ikke løses fra dette bånd [[også]] på sabbatens dag?"

17Ved at sige dette, gjorde Han alle dem, som stod Ham imod, til skamme; og hele skaren glædede sig over de herlige ting, som skete ved Ham.

18Han sagde da: "Hvad er Guds Rige ligt, og med hvad skal Jeg ligne Det?

19Det er ligesom et sennepsfrø, som en mand tog og lagde i sin have; og det voxede og blev til et stort træ, og himlens fugle byggede reder på dets grene."

20Og videre sagde Han: "Med hvad skal Jeg ligne Guds Rige?

21Det er ligesom en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål mel, indtil alt var gennemsyret."

22Og Han gik gennem byer og landsbyer og lærte, mens Han rejste mod Jerusalem.

23Og een spurgte Ham: "HErre! Er det kun få, som bliver frelst?" Men Han sagde til dem:

24"Kæmp for at komme ind gennem den trange port! For det siger Jeg jer: mange skal søge at komme ind, men ikke magte det!

25Fra det øjeblik, Husbonden har rejst Sig og låst døren, og I begynder udenfor at slå og banke på døren og sige: "HErre, HErre! Luk op for os!", vil Han svare og sige til jer: "Jeg veed ikke, hvorfra I er!"

26Da vil I sige: "Vi har da spist og drukket for Dit åsyn, og Du har lært på vore gader....."

27men Han vil sige: "Jeg siger jer: Jeg kender jer ikke og veed ikke, hvorfra I er; gå bort fra Mig, alle I, som øver uret!

28Der skal være gråd og tænders gnidsel, når I må se Abraham og Isak og Jakob og alle profeterne i Guds Rige - mens I selv er kastet udenfor!

29Og de skal komme fra solens opgang og nedgang og fra nord og syd og lægge sig til bords i Guds Rige;

30og se: der er nogle af de sidste, som skal være blandt de første, og der er nogle af de første, som skal være blandt de sidste!"

31I den samme stund kom nogle farisæere frem og sagde til Ham: "Drag bort og rejs herfra, for Herodes vil dræbe Dig!"

32Han sagde da til dem: "Gå hen og sig til denne ræv: "Se, Jeg uddriver dæmoner og helbreder i dag og i morgen, og på den tredje dag har Jeg opfyldt alt!"

33Men Jeg må drage videre i dag og i morgen og de følgende dage; for det går ikke an, at En Profet dræbes andre steder end i Jerusalem!

34Jerusalem, Jerusalem! [[Du,]] som ihjelslår profeterne og stener dem, som er udsendte til Hende! Hvor ofte har Jeg ikke villet samle dine børn, ligesom en høne samler sine kyllinger under vingerne - men I ville ikke!

35Se: jeres hus lades jer tomt! Men sandelig, Jeg siger jer: I skal ingenlunde se Mig, førend den tid kommer, da I siger: "Velsignet [[være]] HAN, SOM KOMMER, i HErrens navn!"

Choose Translation

Switch translation for Luke 13.

Reading Settings

Paragraph viewDisplay verses as flowing paragraphs instead of individual lines
Show verse numbersDisplay verse numbers inline
Red letterHighlight the words of Christ in red

Sign in to save your reading preferences across sessions.