1I mellemtiden, da titusinder af folk havde samlet sig, så de næsten trådte hinanden ned, begyndte Han at tale, først og fremmest til Sine disciple: "Tag jer i vare for farisæernes surdej, som er hykleri!
2Dog: intet er tildækket, som ikke skal afdækkes, og intet skjult, som ikke skal blive åbenbaret.
3Derfor: alt det, I siger i mørket, skal høres i lyset, og det, I har hvisket nogen i øret i lønkammeret, skal råbes ud fra tagene!
4Men Jeg siger jer, Mine venner: frygt ikke for dem, som dræber legemet og derefter ikke kan gøre mere!
5Nej, Jeg skal sige jer, Hvem I skal frygte: frygt Ham, Som, efter at have dræbt, har magt til at kaste i Helvede! Ja, Jeg siger jer: frygt Ham!
6Sælges ikke fem spurve for et par småskillinger? Og [[dog er]] ikke een af dem er glemt hos Gud!
7Ja, endog alle jeres hovedhår er talte; frygt altså ikke - I er mere [[værd]] end mange spurve!
8Og Jeg siger jer: enhver, som kendes ved Mig overfor menneskene, ham skal Menneskets Søn også kendes ved overfor Guds engle.
9Men den, som har fornægtet Mig overfor menneskene, skal også blive fornægtet overfor Guds engle!
10Og enhver, som taler et ord mod Menneskets Søn vil blive tilgivet; men den, som spotter Helligånden, vil ikke blive tilgivet!
11Men når de fører jer frem for synagogerne og øvrighederne og myndighederne, skal I ikke bekymre jer for, hvordan eller med hvad I skal forsvare jer, eller hvad I skal sige,
12thi Helligånden skal i samme stund lære jer, hvad I bør sige!"
13Men een fra skaren sagde til Ham: "Mester! sig til min broder, at han skal dele arven med mig!"
14Men Han sagde: "Menneske! hvem har sat Mig til at dømme eller skifte mellem jer?"
15Og Han sagde til dem: "Se til, at I vogter jer for al havesyge! For selvom een har overflod, er hans liv dog ikke [[afhængigt]] af hans ejendomme."
16Og Han fortalte dem en lignelse og sagde: "En rigmands jord bar godt;
17han tænkte da ved sig selv og sagde: "Hvad skal jeg gøre? - jeg har jo ikke noget sted, hvor jeg kan samle min afgrøde?"
18Og han sagde: "Dette vil jeg gøre: jeg vil rive mine lader ned og bygge større, og dér vil jeg samle al den hvede, jeg har avlet, og alt mit gods.
19Og jeg vil sige til min sjæl: "Sjæl! du har meget gods liggende - nok til mange år! Slå dig til ro, spis, drik og vær glad!"
20Men Gud sagde til ham: "Du dåre! I denne nat kræves din sjæl af dig! Hvem skal da have det, du har oplagret?"
21Sådan går det dem, der samler sig selv skatte, men ikke er rige i Gud!"
22Og Han sagde til Sine disciple: "Derfor siger Jeg jer: bekymrer jer ikke for jeres liv, hvad I skal spise, eller for jeres legeme, hvad I skal klæde jer i!
23Thi livet er mere end maden og legemet mere end klæderne.
24Læg mærke til ravnene: de hverken sår eller høster, de har hverken spisekammer eller lade - men Gud føder dem! Og hvor meget mere [[værd]] er ikke I end fuglene?
25Og hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin alder?
26Hvis I altså ikke kan gøre dette mindste, hvorfor er I da bekymrede for de andre ting?
27Læg mærke til liljerne, hvordan de voxer: de arbejder ikke, heller ikke spinder de; men Jeg siger jer: end ikke Salomon i al sin herlighed var klædt som een af dem!
28Hvis Gud da således klæder græsset på marken,som er i dag og i morgen kastes i ovnen,hvor meget mere da ikke jer,I lidettroende?
29Og bekymrer jer ikke for, hvad I skal spise og hvad I skal drikke, og vær ikke urolige;
30thi efter disse ting søger hedningerne i verden; men jeres Fader veed, at I trænger til dette.
31Nej, søg Guds Rige, så vil alt dette blive givet jer i tilgift!
32Frygt ikke, du lille hjord; thi det er jeres Faders agt at give jer Riget!
33Sælg jeres ejendele og giv almisse; lav jer punge, som ikke ældes, en uudtømmelig skat i Himlene, hvor tyve ikke kommer nær, og hvor heller ikke møl fortærer.
34Thi hvor jeres skat er, dér vil også jeres hjerte være!
35Lad jeres lænder være ombundne og lysene være tændte,
36og vær I ligesom mennesker, der venter på deres herre, når han vender hjem fra brylluppet, for at I, når han kommer og banker på, da strax kan lukke op for ham.
37Salige de tjenere, som HErren, når Han kommer, finder vågne! Sandelig, Jeg siger jer: Han skal ombinde Sig og bede dem til bords og Selv træde til og varte dem op!
38Og enten Han kommer i den anden nattevagt, eller Han kommer i den tredje vagt og finder dem således - salige er disse tjenere!
39Men dette skal I vide: hvis husbonden vidste, i hvilken time tyven kom, ville han våge, og så lod han ikke nogen bryde ind i sit hus.
40Vær derfor også I rede! Thi Menneskets Søn kommer i den time, I ikke regner med!"
41Peter sagde til Ham: "HErre! Taler Du i denne lignelse om os eller om alle?"
42Men HErren svarede: "Hvem er vel den trofaste og kloge husholder, som HErren vil sætte over Sin husholdning for at uddele kost-rationerne i rette tid?
43Salig den tjener, som HErren, når Han kommer, finder i færd med at gøre således!
44Sandelig, Jeg siger jer: Han vil sætte ham over al Sin ejendom!
45Men hvis denne tjener siger i sit hjerte: "Min HErre tøver med at komme" og så begynder at slå tjenerne og tjenerinderne og både æde og drikke og svire,
46da skal denne tjeners HErre komme på en dag, som han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og Han skal sønderhugge ham og give ham del med de vantro!
47Den tjener, som kender sin HErres vilje og ikke har gjort sig rede eller gjort efter Hans vilje, skal få mange slag!
48Men den, som ikke kender til den, og har gjort ting, for hvilke han fortjener slag, skal få få slag! Den, hvem meget blev givet, af ham skal forlanges meget, og den, hvem meget blev overgivet, af ham skal kræves des mere!
49Ild er Jeg kommet at kaste ud over jorden! - og hvor ville Jeg ønske, at den allerede havde fænget!
50Men en dåb må Jeg døbes med - og hvor Jeg gruer, indtil det er fuldendt!
51Tror I, at Jeg er kommet for at bringe fred på jorden? Nej, siger Jeg jer! - snarere strid!!
52Thi fra nu af skal fem i et hus være i indbyrdes splid: tre mod to og to mod tre!
53Fader skal strides med søn og søn med fader, moder med datter og datter med moder, svigermoder med sin svigerdatter og svigerdatter med sin svigermoder!"
54Han sagde også til skarerne: "Når I ser skyen stige op fra solens nedgang, siger I strax, at der kommer regn; og det sker også.
55Og når en søndenvind blæser, siger I, at det bliver hedt; og det sker også således.
56I hyklere! jordens og himmelens åsyn forstår I at tyde - hvorfor kan I da ikke tyde tiden[[-s tegn]]?
57Og hvorfor dømmer I ikke af jer selv, hvad ret er?
58Thi mens du går med din modstander for øvrigheden, så gør dig umage for at forliges med ham på vejen, for at han ikke skal slæbe dig for dommeren, og dommeren overgive dig til fangevogteren, og fangevogteren kaste dig i fængsel!
59Jeg siger dig: du skal ikke slippe ud derfra, før du har betalt selv den sidste skilling!"