John 5— WIE

¹Derefter kom een af jødernes højtider, og Jesus drog op til Jerusalem.

²Nu er der i Jerusalem ved Fåreporten en dam, som på hebraisk kaldes "Betesda", og som har fem søjlegange.

³I disse lå en stor mængde syge: blinde, lamme og visne, som alle ventede på, at vandet skulle komme i bevægelse.

⁴Thi en HErrens engel steg fra tid til anden ned i dammen og bragte vandet i bevægelse. Den, som da, efter at vandet var kommet i bevægelse, først steg ned deri, blev rask, hvilken sygdom han end plagedes af!

⁵Nu var der en mand, der havde lidt under sygdom i otteogtredive år.

⁶Da nu Jesus så ham ligge dér og vidste, at han allerede havde ligget der i lang tid, siger Han til ham: "Vil du være rask?"

⁷Den syge mand svarede Ham: "HErre! Jeg har ikke nogen, som kan bringe mig ned i dammen, når vandet kommer i bevægelse; nej, når jeg kommer, er en anden steget ned før mig!"

⁸Jesus siger da til ham: "Rejs dig op, tag din seng og gå!"

⁹Og strax blev manden rask, bar sin seng og gik omkring! - men det var sabbat den dag!

¹⁰Derfor sagde jøderne til den helbredte: "Det er sabbat! Du har ikke lov til at bære din seng!"

¹¹Men han svarede dem: "Han, Som helbredte mig, sagde til mig: "Tag din seng og gå!"

¹²De spurgte ham derfor: "Hvem er Den Mand, Som sagde til dig: "Tag din seng og gå!"?"

¹³Men den helbredte vidste ikke, Hvem Han er - for Jesus havde trukket Sig tilbage, da der var en stor skare til stede.

¹⁴Senere finder Jesus ham i templet og siger til ham: "Se, nu er du rask! Synd nu ikke mere, for at ikke noget værre skal ske dig!"

¹⁵Manden gik da hen og fortalte jøderne, at Det var Jesus, Der havde helbredt ham.

¹⁶Derfor forfulgte jøderne Jesus, ja, de søgte at dræbe Ham, fordi Han havde gjort dette på en sabbat!

¹⁷Han svarede dem dog: "Min Fader arbejder indtil nu - og også Jeg arbejder!"

¹⁸Derfor stræbte jøderne end mere at dræbe Ham, fordi Han ikke blot brød sabbaten men også kaldte Gud Sin Eegen Fader og [[derved]] gjorde Sig Selv Gud lig.

¹⁹Da svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: Sønnen kan ikke af Sig Selv gøre noget, uden dét, Han ser Faderen gøre; thi hvad Han gør, dét gør Sønnen ligeså!

²⁰Thi Faderen elsker Sønnen og viser Ham alt, hvad Han Selv gør. Ja, Han skal vise Ham større gerninger end disse, så at I skal undres!

²¹Thi ligesom Faderen opvækker de døde og levendegør dem, således vil også Sønnen levendegøre, hvem Han vil!

²²Faderen dømmer jo heller ikke nogen, nej, al dom har Han overladt til Sønnen,

²³for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer heller ikke Faderen, Som har sendt Ham!

²⁴Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: den, som hører Mit Ord og tror på Ham, Som har sendt Mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet!

²⁵Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: der kommer en time - ja, den er nu! - da de døde skal høre Guds Søns røst, og de, som hører den, skal leve!

²⁶Thi ligesom Faderen har liv i Sig Selv, således har Han også givet Sønnen at have liv i Sig Selv.

²⁷Ja, Han har givet Ham magt til at holde dom, fordi Han er Menneskets Søn.

²⁸Undres ikke over dette! Thi der kommer en time, i hvilken alle de, som er i gravene, skal høre Hans røst,

²⁹og de skal gå ud - de, som har gjort det gode, for at opstå til liv, de derimod, som har gjort det onde, for at opstå til dom!

³⁰Jeg kan ikke gøre noget af Mig Selv! Jeg dømmer efter dét, Jeg hører, og Min dom er retfærdig, for Jeg søger ikke Min vilje, men Hans vilje, Som har sendt Mig: nemlig Faderens!

³¹Hvis Jeg vidner om Mig Selv, er Mit vidnesbyrd ikke gyldigt!

³²Nej, Det er En Anden, Som vidner om Mig, og Jeg veed, at dét vidnesbyrd, Han aflægger om Mig, er sandt!

³³I sendte bud til Johannes, og han vidnede om Sandheden.

³⁴Jeg modtager dog ikke et menneskes vidnesbyrd - dette siger Jeg, for at I skal blive frelst:

³⁵Han var lyset, som brændte og skinnede, men I ville ikke andet end for en stund glædes i hans lys!

³⁶Men Jeg har et vidnesbyrd, større end Johannes': de gerninger, Faderen har givet Mig at fuldføre; thi selve de gerninger, Jeg gør, de vidner om Mig: at Faderen har sendt Mig!

³⁷Ja, Han, Som Har sendt Mig, Faderen, Han har vidnet om Mig. I har hverken nogensinde hørt Hans røst eller set Hans skikkelse,

³⁸og I har ikke Hans Ord blivende i jer - for I tror ikke på Ham, Som Han har sendt!

³⁹I gransker Skrifterne, fordi I tror i Dem at have evigt liv - og det er Dem, Som vidner om Mig -

⁴⁰og dog I vil ikke komme til Mig for at få liv!

⁴¹Ære fra mennesker modtager Jeg ikke -

⁴²men Jeg kender jer: I har ikke Guds kærlighed i jer!

⁴³Jeg er kommet i Min Faders navn, men I tager ikke imod Mig! Hvis en anden kommer i sit eget navn - ham ville I tage imod!

⁴⁴Hvordan skulle I kunne tro, når I tager imod ære fra hinanden, men ikke søger æren fra Den eeneste Gud?

⁴⁵Tro ikke, at Jeg vil anklage jer hos Faderen! Nej, det er Moses, som anklager jer, ham, på hvem I har håbet!

⁴⁶Thi havde I troet Moses, havde I også troet Mig - det var jo om Mig, han skrev!

⁴⁷Men tror I ikke hans Skrifter, hvordan skulle I da kunne tro Mine Ord?"