John 4— WIE

¹Da HErren altså vidste, at farisæerne havde hørt, at Han vandt flere disciple og døbte flere end Johannes,

²- selvom Jesus dog ikke Selv døbte, nej: Hans disciple [[døbte]] -

³forlod Han Judæa og drog atter til Galilæa.

⁴Han måtte dog drage gennem Samaria.

⁵Han kommer da til en by i Samaria, kaldet Sykar, nær det stykke jord, som Jakob gav sin søn Josef.

⁶Dér var Jakobs brønd. Træt efter vandringen satte Jesus Sig da ved brønden; det var omkring den sjette time.

⁷En samaritansk kvinde kommer da for at øse vand op. Jesus siger til hende: "Giv Mig noget at drikke",

⁸thi Hans disciple var gået ind til byen for at købe mad.

⁹Da siger den samaritanske kvinde til Ham: "Hvordan kan dog Du, Som er Jøde, bede mig, der er en samaritansk kvinde, om noget at drikke?" - jøder omgås nemlig ikke med samaritanerne!

¹⁰Jesus svarede og sagde til hende: "Hvis du kendte Guds Gave og vidste, Hvem Han er, Som nu siger til dig: "Giv Mig at drikke", så ville du bede Ham, og Han ville give dig levende vand!"

¹¹Kvinden siger til Ham: "HErre! Du har intet øsekar, og brønden er dyb; hvorfra har Du da det levende vand?

¹²Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom også hans sønner og hans kvæg?"

¹³Jesus svarede og sagde til hende: "Enhver, som drikker af dette vand, vil tørste igen.

¹⁴Den derimod, som drikker af dét vand, Jeg giver ham, vil ikke tørste i evigheden! Nej, dét vand, Jeg giver ham, vil i ham blive en kilde med vand, der vælder frem til evigt liv!"

¹⁵Kvinden siger til Ham: "HErre! giv mig dette vand, så jeg ikke mere skal tørste og gå herud for at øse!"

¹⁶Jesus siger til hende: "Gå og kald på din mand og kom så herud!"

¹⁷Kvinden svarede og sagde: "Jeg har ingen mand!" Jesus siger til hende: "Det var sandt, dét, du sagde: "Jeg har ingen mand!"

¹⁸Thi du har haft fem mænd, og ham, du har nu, er ikke din mand! Dér talte du virkelig sandhed!"

¹⁹Kvinden siger til Ham: "HErre! Jeg ser, at Du er En Profet!

²⁰Vore fædre har tilbedt på dette bjerg - men I siger, at man bør tilbede i Jerusalem?"

²¹Jesus siger da til hende: "Kvinde, tro Mig: der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen!

²²I tilbeder Ham, I ikke kender; Vi tilbeder Ham, Vi kender - thi frelsen [[udgår fra]] fra jøderne!

²³Men der kommer en time - ja, den er nu! - da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i Sandhedens Ånd! Thi Faderen søger dem, der tilbeder Ham således!

²⁴Ånd er Gud - og de, som tilbeder Ham, skal tilbede i Sandhedens Ånd!"

²⁵Kvinden siger til Ham: "Jeg veed, at Messias, Som kaldes Kristus, kommer, og at Han, når Han kommer, skal åbenbare os alt."

²⁶Jesus siger til hende: "JEG ER, - Som taler med dig!"

²⁷Alt imens kom Hans disciple. Og de undrede sig over, at Han talte med en kvinde. Men ingen sagde: "Hvad vil du?", eller: "Hvorfor taler Du med hende?"

²⁸Kvinden lod da sit vandkar stå og gik afsted mod byen, og hun siger til folk:

²⁹"Kom og se En Mand, Som har sagt mig alt, hvad jeg har gjort! Skulle Han mon ikke være Kristus?"

³⁰De drog da ud fra byen og kom til Ham.

³¹I mellemtiden nødte disciplene Ham og sagde: "Rabbi! Kom og spis!"

³²Men Han sagde til dem: "Jeg har mad at spise, som I ikke veed om!"

³³Da sagde disciplene til hverandre: "Mon nogen har bragt Ham noget at spise?"

³⁴Men Jesus siger til dem: "Min mad er at gøre Hans gerninger, Som har sendt Mig, og at fuldføre Hans gerning!

³⁵Siger I ikke: "Der endnu er fire måneder, så kommer høsten?" Se, Jeg siger jer: løft jeres øjne - se: markerne er hvide til høst!

³⁶Den, der høster, får løn og samler frugt til evigt liv, så den, der såer, kan glæde sig sammen med den, der høster.

³⁷Her er nemlig Dét Ord sandt, Som siger: "Een er Den, Som såer, en anden er den, som høster!".

³⁸Jeg har sendt jer for at høste det, I ikke har arbejdet med. Andre har arbejdet, I er gået ind i deres arbejde."

³⁹Fra denne by kom mange af samaritanerne til tro på Ham ved kvindens ord, da hun vidnede og sagde: "Han sagde mig alt dét, jeg har gjort."

⁴⁰Samaritanerne kom så til Ham og bad Ham om at blive hos dem; og Han blev der to dage.

⁴¹Mange flere kom nu til tro ved Hans Ord.

⁴²De sagde så til kvinden: "Nu er det ikke længere på grund af din tale, vi tror, thi nu har vi selv hørt Ham, og vi veed, at Han virkelig er Kristus, verdens Frelser!"

⁴³To dage efter gik Han derfra og drog bort til Galilæa.

⁴⁴Thi Han Selv vidnede: "En Profet er ikke agtet i Sin Eegen hjemby!"

⁴⁵Da Han nu kom til Galilæa, tog galilæerne vel imod Ham, fordi de havde set alle de ting, Han havde gjort i Jerusalem i højtiden, thi de var også kommet op til højtiden.

⁴⁶Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor Han havde gjort vandet til vin. Der var nu i Kapernaum en kongelig embedsmand, hvis søn var syg.

⁴⁷Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, drog han hen til Ham og bad Ham om at komme ned og helbrede hans søn; thi han lå for døden.

⁴⁸Da sagde Jesus til ham: "Hvis I ikke ser tegn og undere, vil I ikke tro!"

⁴⁹Embedsmanden siger til Ham: "HErre! Kom, før mit barn dør!"

⁵⁰Jesus siger til ham: "Gå kun! Din søn lever!" Og manden troede Det Ord, Jesus talte til ham, og drog bort.

⁵¹Og allerede, da han var på vej hjem, kom hans tjenere ham imøde og sagde: "Din søn lever!"

⁵²Han udspurgte dem da om timen, i hvilken han havde fået det bedre, og de sagde til ham: "I går ved den syvende time forlod feberen ham."

⁵³Da erkendte faderen, at det var i dén time, i hvilken Jesus havde sagt til ham: "Din søn lever!" Og han kom til tro, han selv og hele hans hus!

⁵⁴Dette, det andet tegn, gjorde Jesus, da Han var kommet fra Judæa til Galilæa.