1Derefter drog Jesus bort til den anden side af Galilæas sø, Tiberiassøen,
2og en stor skare fulgte Ham, fordi de så de tegn, Han gjorde på de syge.
3Men Jesus gik op i bjergene og satte Sig dér sammen med Sine disciple.
4Nu var påsken, jødernes højtid, nær.
5Da Jesus nu så op og fik øje på en stor skare, som kom til Ham, siger Han til Filip: "Hvor skal vi købe brød, så alle disse kan [[få noget at]] spise?"
6- dette sagde Han dog for at sætte ham på prøve, thi Selv vidste Han, hvad Han ville gøre!
7Filip svarede Ham: "Brød for to hundrede denarer ville ikke være nok til, at hver af dem kunne få blot en smule [[at spise]]!"
8Een af Hans disciple, Andreas, Simon Peters broder, siger da til Ham:
9"Der er en lille dreng her, som har fem bygbrød og to småfisk - men hvad er dét til så mange?"
10Jesus sagde da: "Få folk til at sætte sig!" Der var meget græs der på stedet. Da lagde mændene sig ned - der var omtrent fem tusinde!
11Jesus tog da brødene, fremsagde takkebønnen, delte ud til disciplene, og disciplene [[delte ud]] til de, som lå der. Ligeså [[delte de ud]] af småfiskene, så meget de ville.
12Da alle var mætte, siger [[Jesus]] til Sine disciple: "Saml de tiloversblevne smuler sammen, så intet går til spilde."
13De samlede derfor sammen og fyldte tolv kurve med smuler fra de fem bygbrød, dét, som var blevet tilovers efter dem, som havde spist!
14De mennesker, som havde set det tegn, Jesus havde gjort, sagde nu: "Han er virkelig PROFETEN, SOM KOMMER til verden!"
15Da Jesus nu vidste, at de ville komme og gribe Ham for at gøre Ham til Konge, gik Han atter op i bjergene, Han Selv alene.
16Da det blev sent, gik Hans disciple ned til søen.
17De gik så ombord i en båd og satte over søen til Kapernaum. Da var det allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommet til dem.
18Da kom søen i oprør, fordi der blæste en kraftig vind.
19Da de nu havde roet omtrent femogtyve eller tredive stadier, får de øje på Jesus, Der vandrer på søen og nærmer Sig båden - og de blev bange!
20Men Han siger til dem: "JEG ER! Frygt ikke!"
21De ville da tage Ham op i båden - men i det samme var båden ved den bred, de sejlede mod!
22Dagen efter så skaren, som stod på den anden side af søen, at der ikke var andre både end den, i hvilken Hans disciple var gået ombord, og de havde set, at Jesus ikke var gået sammen med Sine disciple ombord i den lille båd, men at kun Hans disciple var draget bort.
23Andre småbåde kom nu fra Tiberias og lagde til nær det sted, hvor de havde spist brødet, da HErren havde fremsagt takkebønnen.
24Da skaren nu så, at Jesus ikke var der, og heller ikke Hans disciple, gik også de i bådene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
25Da de så fandt Ham på den anden side af søen, sagde de til Ham: "Mester! hvornår er Du kommet hertil?"
26Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: I søger Mig, ikke fordi I har set tegn, men fordi I spiste af brødene og blev mætte!
27Arbejd ikke for den forgængelige føde, men for dén føde, som varer til evigt liv, dén, som Menneskets Søn vil give jer! Thi Ham har Gud Fader Selv beseglet!"
28Derfor sagde de til Ham: "Hvad skal vi gøre for at udføre Guds gerninger?"
29Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds gerning: at I tror på Ham, Som Han har sendt!"
30De sagde da til Ham: "Hvilket tegn gør Du, så vi kan se og tro på Dig? Hvad gør Du?
31Vore fædre åd manna i ørkenen, som det er skrevet: "Brød fra Himmelen gav Han dem at æde"!"
32Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: ikke Moses har givet jer brødet fra Himmelen, nej, Min Fader giver jer Det Sande Brød fra Himmelen!
33Thi Guds Brød er Det, Som kommer ned fra Himmelen og giver liv til verden!"
34Da sagde de til Ham: "HErre! Giv os Dette Brød!"
35Jesus svarede dem: "JEG ER Livets Brød! Den, som kommer til Mig, skal aldrig hungre, og den, som tror på Mig, skal aldrig tørste.
36Men Jeg siger jer: I har set Mig - og dog tror I ikke!
37Alt dét, Faderen giver Mig, skal komme til Mig; og den, som kommer til Mig, vil Jeg aldrig støde bort,
38thi Jeg er kommet ned fra Himmelen, ikke for at gøre Min vilje, men Hans vilje, Som har sendt Mig!
39Og dette er Faderens vilje, Han, Som har sendt Mig: at Jeg ikke skal miste noget af dét, Han har givet Mig, men oprejse det på Den yderste Dag!
40Thi dette er Faderens vilje, Han, Som har sendt Mig: at enhver, som ser Sønnen og tror på Ham, skal have evigt liv, og Jeg skal oprejse ham på Den yderste Dag!"
41Da brokkede jøderne sig over Ham, fordi Han sagde: "JEG ER Brødet, Som kommer ned fra Himmelen."
42Og de sagde: "Er Han ikke Jesus, Josefs Søn, Hvis fader og moder vi kender? Hvordan kan Han da sige: "Jeg er kommet ned fra Himmelen"?"
43Jesus svarede da og sagde til dem: "Brok jer ikke indbyrdes!
44Ingen kan komme til Mig, hvis ikke Faderen, Som har sendt Mig, drager ham. Og Jeg skal oprejse ham på Den yderste Dag!
45Det er skrevet hos Profeterne: "..... og de skal alle være oplærte af Gud;" altså vil enhver, som hører dét, der er fra Faderen og lærer deraf, komme til Mig!
46Ikke at nogen har set Faderen; nej, kun HAN, SOM ER fra Gud - Han har set Faderen!
47Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: den, som tror på Mig, har evigt liv!
48JEG ER Livets Brød!
49Jeres fædre åd mannaen i ørkenen - og døde dog!
50Dette er Det Brød, Som kommer ned fra Himmelen, for at man skal æde af Det - og ikke dø!
51JEG ER Det Levende Brød, Som kommer ned fra Himmelen! Hvis nogen æder af Dette Brød, skal han leve i evigheden! Og Det Brød, Jeg vil give jer, er Mit kød, som Jeg vil give til liv for verden!"
52Jøderne diskuterede nu med hinanden og sagde: "Hvordan kan Han give os Sit kød at spise?"
53Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: Hvis ikke I spiser Menneskets Søns kød og drikker Hans blod, har I ikke Liv i jer!
54Den, som æder Mit kød og drikker Mit blod, har evigt liv, og Jeg vil oprejse ham på Den yderste Dag!
55Thi Mit kød er sand Føde, og Mit blod er sand Drik!
56Den, som æder Mit kød og drikker Mit blod, bliver i Mig og Jeg i ham!
57Ligesom Faderen, DEN LEVENDE, har sendt Mig, og Jeg lever ved Faderen, således skal også den, som æder Mig, leve ved Mig!
58Dette er Det Brød, Som kommer ned fra Himmelen - ikke som mannaen, jeres fædre åd og dog døde - den, som æder Dette Brød, skal leve i evigheden!"
59Dette sagde Han i en synagoge, mens Han underviste i Kapernaum.
60Da sagde mange af Hans disciple, som hørte det: "Hårdt er Dette Ord! Hvem kan [[holde ud at]] høre Det?"
61Men da Jesus ved Sig Selv vidste, at Hans disciple knurrede over dette, sagde Han til dem: "Støder dette jer?
62Hvad så, hvis I får at se, at Menneskets Søn stiger op, hvor Han var tidligere?
63Det er Ånden, Som levendegør - kødet gavner intet! De Ord, Jeg har talt til jer, er Ånd, ja, De er Liv!
64Men der er nogle af jer, som ikke tror!" Thi Jesus vidste fra begyndelsen, hvem det var, som ikke troede, og hvem det var, som ville forråde Ham!
65Han sagde da: "Derfor har Jeg sagt jer, at ingen kan komme til Mig, uden at det er givet ham af Min Fader!"
66På grund af dette trak mange af Hans disciple sig tilbage og drog ikke længere omkring sammen med Ham!
67Da sagde Jesus til de tolv: "Vil også I gå bort?"
68Men Simon Peter svarede Ham: "HErre! Til hvem skulle vi gå hen? Du har Det evige Livs Ord!
69Og vi tror og har erkendt, at Du er Kristus, Den Levende Guds Søn, Den Hellige!"
70Jesus svarede dem: "Har Jeg ikke Selv udvalgt jer tolv - og dog er een af jer en djævel!"
71Han talte om Judas, Simon Iskariots søn; thi han skulle forråde Ham, selvom han var een af de tolv!