John 10— WIE

¹Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: den, som ikke går ind i fårefolden gennem døren, men stiger over andetsteds, han er en tyv og en røver,

²men den, som kommer ind gennem døren, er fårenes Hyrde.

³For Ham lukker dørvogteren op, og fårene hører Hans røst, og Han kalder Sine får ved navn og fører dem ud.

⁴Og når Han driver Sine Egne får ud, går Han foran dem, og fårene følger Ham, fordi de kender Hans røst.

⁵En fremmed ville de derimod ikke følge, nej, de vil flygte fra ham, fordi de ikke kender hans røst."

⁶Denne lignelse fortalte Jesus dem - men de forstod ikke, hvad det var, Han sagde til dem.

⁷Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: JEG ER fårenes Dør!

⁸Alle, som er kommet før Mig, er tyve og røvere; men fårene hørte ikke på dem.

⁹JEG ER Døren! Hvis nogen går ind gennem Mig, skal han blive frelst, og han skal gå ind og gå ud og finde føde.

¹⁰Tyven kommer kun for at stjæle og myrde og ødelægge. Jeg er kommet, for at I skal have overflod af liv.

¹¹JEG ER Den gode Hyrde! Den gode Hyrde sætter livet til for fårene.

¹²Men når lejesvenden, som ikke er hyrde, og hvem fårene ikke tilhører, ser ulven komme, forlader han fårene og flygter; og ulven røver fårene og spreder dem!

¹³Ja, lejesvenden flygter, fordi han er lejesvend og ikke tager sig af fårene.

¹⁴JEG ER Den gode Hyrde; Jeg kender Mine, og Mine kender Mig,

¹⁵ligesom Faderen kender Mig, og Jeg kender Faderen; og Jeg sætter Mit liv til for fårene!

¹⁶Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem bør Jeg lede, og de skal høre Min røst. Og der skal blive een hjord og Een Hyrde!

¹⁷Derfor elsker Faderen Mig: fordi Jeg sætter Mit liv til for at tage det igen.

¹⁸Ingen tager det fra Mig, nej, Jeg sætter det til af Mig Selv! Jeg har magt til at sætte det til, og Jeg har magt til at tage det igen. Dette bud fik Jeg af Min Fader."

¹⁹På grund af Disse Ord blev der atter splid blandt jøderne.

²⁰Nogle af dem sagde: "Han har en ond ånd og er gal! Hvorfor hører I på Ham?"

²¹Andre sagde: "Disse Ord er ikke en dæmonbesats! Kan en dæmon måske åbne blindes øjne?"

²²Så kom tempelvielse[[-sfesten]] i Jerusalem; det var vinter.

²³Og Jesus gik omkring i templet, i Salomons søjlegang.

²⁴Da omringede jøderne Ham og sagde til Ham: "Hvor længe holder du vor sjæl [[i uvished]]? Hvis Du er Kristus, så sig os det lige ud!"

²⁵Jesus svarede dem: "Jeg har sagt jer det - men I tror det ikke! De gerninger, Jeg gør i Min Faders navn, de vidner om Mig!

²⁶Men I tror ikke, fordi I ikke hører til Mine får, som Jeg har sagt jer det!

²⁷Mine får hører Min røst, og Jeg kender dem, og de følger Mig,

²⁸og Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig fortabes i evigheden, og ingen skal rive dem ud af Min hånd!

²⁹Min Fader, Som har givet Mig dem, er større end alle, og ingen kan rive dem ud af Min Faders hånd!

³⁰Jeg og Faderen er Eet!"

³¹Da tog jøderne atter sten for at stene Ham;

³²men Jesus sagde til dem: "Mange gode gerninger har Jeg vist jer fra Min Fader - hvilken af disse gerninger er det, I stener Mig for?"

³³Jøderne svarede Ham og sagde: "Vi stener Dig ikke for en god gerning, men for bespottelse, og fordi Du, Som er Et Menneske, gør Dig Selv til Gud!"

³⁴Jesus svarede dem: "Står der ikke skrevet i jeres Lov: "Jeg har sagt jer, at I er guder!"

³⁵Hvis nu Loven har kaldt dem guder, til hvem Guds Ord kom - og Skriften kan ikke sættes ud af kraft! -

³⁶hvordan kan I da sige til Ham, Som Faderen har helliget og sendt til verden: "Du spotter [[Gud]]!", fordi Jeg har sagt: "Jeg er Guds Søn!"?

³⁷Hvis ikke Jeg gør Min Faders gerninger, så tro Mig ikke!

³⁸Men hvis Jeg gør dem - om I så ikke vil tro Mig, så tro gerningerne, så at I kan erkende og tro, at Faderen er i Mig og Jeg i Ham!"

³⁹De søgte da atter at gribe Ham - men Han undslap deres hænder.

⁴⁰Han drog da atter over til den anden side af Jordan til det sted, hvor Johannes først havde døbt, og dér forblev Han.

⁴¹Mange kom da til Ham og sagde, at vel gjorde Johannes ingen tegn, men alt det, Johannes havde sagt om Ham, var sandt!

⁴²Og mange dér kom til tro på Ham.