Bible

1 Men der var een, der var syg: Lazarus fra Betania, fra Marias og hendes søster Marthas landsby; 2 det var Marias broder - hun, som havde salvet HErren med myrrasalve og tørret Hans fødder med sit hår - der var syg. 3 Søstrene sendte da bud til Ham og sagde: "HErre! Se: ham, Du elsker, er syg!" 4 Da Jesus hørte det, sagde Han: "Denne sygdom er ikke til døden, men for Guds herligheds skyld, for at Guds Søn skal forherliges ved den." 5 Jesus elskede Martha og hendes søster og Lazarus. 6 Men skønt Han nu hørte, at [[Lazarus]] var syg, forblev Han dog to dage dér, hvor Han var. 7 Så siger Han til disciplene: "Lad os gå til Judæa igen!" 8 Disciplene siger til Ham: "Rabbi! Fornylig søgte jøderne at stene Dig - og dog drager Du derhen igen?" 9 Jesus svarede: "Har dagen ikke tolv timer? Hvis nogen vandrer om dagen, snubler han ikke, fordi han ser denne verdens lys; 10 men hvis nogen vandrer om natten, snubler han, fordi lyset ikke er i ham!" 11 Således sagde Han, og videre siger Han til dem: "Lazarus, vor ven, er sovet ind; men Jeg drager hen for at opvække ham!" 12 Da sagde Hans disciple til Ham: "HErre! Hvis han er sovet ind, bliver han rask!" 13 Jesus havde dog talt om hans død - men de troede, at han med "sovet ind" mente den normale søvn. 14 Derfor sagde Jesus lige ud til dem: "Lazarus er død! 15 Og for jeres skyld, for at I kan tro, er Jeg glad for, at Jeg ikke var der; men lad os nu gå til ham!" 16 Da sagde Thomas, som blev kaldt "Didymus", til meddisciplene: "Lad os gå med, så vi kan dø sammen med Ham!" 17 Da de kom frem, fandt Jesus, at Lazarus allerede havde ligget i graven fire dage. 18 Betania lå nær Jerusalem, omtrent femten stadier derfra, 19 og mange af jøderne var kommet ud til Maria og Martha for at trøste dem på grund af deres broder [[-s død]]. 20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun Ham i møde; men Maria blev siddende hjemme. 21 Martha sagde da til Jesus: "HErre! Hvis Du havde været her, ville min broder ikke være død! 22 Men selv nu veed jeg, at alt, hvad Du beder Gud om, vil Han give Dig!" 23 Jesus siger til hende: "Din broder skal opstå!" 24 Martha siger til Ham: "Jeg veed, at han skal opstå i Opstandelsen på Den yderste Dag!" 25 Men Jesus sagde til hende: "JEG ER Livets opstandelse! Den, som tror på Mig, skal leve, om han end dør! 26 Og enhver, som lever og tror på Mig, skal aldrig dø i evigheden! Tror du dette?" 27 Hun siger da til Ham: "Ja, HErre! Jeg tror på, at Du er Kristus, Guds Søn, HAN, SOM KOMMER til verden!" 28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt på Maria, sin søster, og sagde: "Mesteren er her og kalder på dig!" 29 Da hun hørte det, rejste hun sig strax op og gik ud til Ham. 30 Jesus var stadig ikke kommet til landsbyen, men var endnu dér, hvor Martha havde mødt Ham. 31 Da nu de jøder, som var hjemme hos hende og trøstede hende, så, at Maria rejste sig så hastigt og gik ud, fulgte de hende, fordi de troede, at hun gik ud til graven for at græde dér. 32 Da Maria kom hen, hvor Jesus var, og så Ham, faldt hun ned for Hans fødder og sagde til Ham: "HErre! Hvis Du havde været her, var min broder ikke død!" 33 Da Jesus nu så, at hun græd, og at de jøder, som var sammen med hende, græd, blev Han oprørt i Ånden og stærkt rystet, 34 og Han sagde: "Hvor har I lagt ham?" De siger til Ham: "HErre! kom og se!" 35 Jesus græd! 36 Da sagde jøderne: "Se, hvor Han elskede ham!" 37 Men nogle af dem sagde: "Mon ikke Han, Som åbnede den blindes øjne, også kunne have gjort, at [[Lazarus]] ikke var død?" 38 Jesus blev da atter stærkt oprørt i Sit indre. Og Han kom til graven; det var en hule, og der lå en sten for den. 39 Jesus siger da: "Tag stenen bort!" Martha, søsteren til ham, som var død, siger til Ham: "HErre! Han stinker allerede - det er jo fjerde dag!" 40 Jesus siger til hende: "Har Jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?" 41 De tog da stenen bort, hvor den døde lå. Og Jesus opløftede øjnene og sagde: "Fader! Jeg takker Dig, fordi Du har bønhørt Mig; 42 vel vidste Jeg, at Du altid bønhører Mig, men Jeg sagde det for skarens skyld, som står her omkring, for at de skal tro på, at Du har sendt Mig." 43 Og da Han havde sagt dette, råbte Han med høj røst: "Lazarus, [[kom]] herud!" 44 Og den døde kom ud med fødderne og hænderne ombundne med ligklæde, og hans ansigt var ombundet med en svededug. Jesus siger da til dem: "Løs ham og lad ham gå!" 45 Mange af de jøder, som var kommet til Maria og så det, Han gjorde, kom da til tro på Ham. 46 Men nogle af dem gik hen til farisæerne og fortalte dem, hvad Jesus havde gjort. 47 Ypperstepræsterne og farisæerne samlede så Synedriet og sagde: "Hvad skal vi gøre? Denne Mand gør jo mange tegn! 48 Hvis vi lader Ham blive ved på denne måde, vil alle komme til tro på Ham, og så vil romerne komme og tage både os og [[Det hellige]] Sted og folket!" 49 Men een af dem, Kajfas, som dette år var ypperstepræst, sagde til dem: "I forstår intet, 50 og I betænker ikke, at det ville gavne os, at eet menneske dør for folket, så hele folket ikke skal gå til grunde!" 51 Dette sagde han dog ikke af sig selv, men da han var ypperstepræst dette år, profeterede han, at Jesus skulle dø for folket, 52 ja, ikke blot for folket, men også for at samle Guds adspredte børn til eet! 53 Fra denne dag tog de derfor den beslutning, at de ville slå Ham ihjel. 54 Jesus gik derfor heller ikke længere åbenlyst omkring blandt jøderne, men drog bort derfra til landet nær ørkenen, til en by, der hed Efraim, og dér forblev Han sammen med Sine disciple. 55 Nu var jødernes påske nær, og mange fra landet drog op til Jerusalem før påsken, for at de kunne rense sig. 56 De søgte da efter Jesus og sagde til hinanden, mens de stod i templet: "Hvad tror I - mon Han slet ikke kommer til højtiden?" 57 Ypperstepræsterne og farisæerne gav også befaling om, at hvis nogen vidste, hvor Han var, skulle han angive Ham, for at de kunne pågribe Ham!