1Den første Pagt havde ganske vist også sin gudstjenesteliturgi og sin jordiske helligdom;
2der blev nemlig rejst et telt, det forreste, i hvilket både lysestagen og bordet med skuebrødene stod, dét, som kaldtes "Det Hellige".
3Og bag det andet forhæng var der et andet telt, det såkaldte "Allerhelligste",
4hvor der stod et røgelsesalter af guld, og dér stod også Pagtens Ark, overtrukket på alle sider med guld. I Den var der en krukke af guld, som indeholdt mannaen, og Arons stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler.
5Oven på Den stod herlighedens Keruber, som overskyggede forsoningsstedet, om hvilket der ikke nu skal tales i detaljer.
6Således var disse ting altså indrettede, og i det forreste telt går præsterne altså dagligt ind og forretter deres liturgiske tjeneste;
7i det andet går derimod alene ypperstepræsten ind, og dét kun een gang om året, og aldrig uden blod, som han ofrer for sig selv og for folkets overtrædelser.
8Derved viste Helligånden, at så længe det forreste telt stadig står, er vejen til [[Den sande Helligdom]] endnu ikke blevet åbenbaret.
9Deri ligger et billede på den nuværende tid, thi hverken gaverne eller ofrene, som frembæres, er i stand til fuldkomment at rense samvittigheden hos dem, der frembærer dem.
10Det er blot kødelige forskrifter, ligesom reglerne om mad og drikke og forskellige slags renselser, der gælder, indtil genoprettelsens tid kommer.
11Men Kristus er kommet Som Ypperstepræst for de kommende goder, gennem Det større og mere fuldkomne Telt, Som ikke er gjort med hænder, og Som ikke hører den skabte verden til.
12Det var heller ikke med blod af bukke og kalve, men ved Sit Eget blod, Han een gang for alle gik ind i Helligdommen og således vandt en evig forløsning!
13Thi hvis blod af oxer og bukke og asken af en kvie, stænket på de urene, helliger dem til kødelig renhed,
14hvor meget mere skal da ikke Kristi blod - Han, Som ved Den evige Ånd har frembåret Sig Selv Som Et ulasteligt Offer for Gud - rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene Gud, Den i sandhed Levende?!
15Og derved er Han blevet Mellemmand for En ny Pagt, idet en død har fundet sted til forløsning for overtrædelserne under Den første Pagt, så at de kaldede kan modtage den evige arv, som var lovet dem.
16Thi hvor der er et testamente, må det godtgøres, at Den, Som har oprettet det, er død.
17Et testamente træder nemlig først i kraft ved død; det træder ikke i kraft, sålænge Han, Der har oprettet det, stadig lever,
18hvorfor Den første Pagt da heller ikke blev indviet uden blod.
19Alle Lovens bud blev nemlig kundgjort for hele folket af Moses, idet han tog blodet af kalve og bukke, sammen med vand og skarlagenrødt uld og isop, og bestænkede både selve bogrullen og hele folket
20og sagde: "Dette er Pagtens blod, den Pagt, Gud har oprettet med jer!"
21Også teltet og alle de liturgiske kar bestænkede han på samme måde med blodet.
22Ja, efter Loven renses næsten alt med blod, og uden blodsudgydelse gives der ingen syndsforladelse.
23Altså er det nødvendigt, at afbillederne af det, som er i Himlene, renses på denne måde - men de himmelske ting selv må renses med bedre ofre end disse!
24Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som er gjort af hænder, et afbillede af den sande [[Helligdom]], nej, [[Han gik ind]] i selve Himmelen, for Dér at træde frem for Guds ansigt for os.
25Han gik heller ikke derind for at ofre Sig Selv mange gange, ligesom ypperstepræsterne jo år efter år går ind i helligdommen med blod, [[som ikke er deres eget]] -
26i så fald havde Han jo måttet lide mange gange lige fra verdens grundlæggelse - nej, Han er nu, ved tidernes ende, blevet åbenbaret een gang for alle, for ved Sit offer at borttage synden!
27Og ligesom det er menneskets fastlagte lod een gang at dø for derefter at dømmes,
28således skal også Kristus, efter een gang at være blevet ofret for at borttage manges synder, for anden gang komme til syne, ikke for [[at borttage]] synden, men for at frelse dem, som bier på Ham!