1Thi Loven ejer blot en skygge af de kommende goder, ikke selve tingene i deres sande skikkelse! Derfor ville de aldrig, med de ofre, som de uafbrudt, år for år frembærer, kunne fuldkommengøre dem, som ofrer dem.
2Ville de ellers ikke have holdt op med at frembære disse ofre, hvis de, som gjorde præstetjeneste, når de var blevet renset een gang, ikke længere tyngedes i samvittigheden af synden?
3Men disse ofre virker netop år efter år en ihukommelse af synderne!
4Thi det er umuligt, at blod af oxer og bukke kan borttage synder!
5Derfor siger [[Kristus]], da Han træder ind i verden: "Slagt- og afgrødeofre ønskede Du ikke - men et legeme har Du beredt Mig!
6Brænd- og syndofre behagede Dig ikke;
7da sagde Jeg: Se, Jeg kommer - i Bogrullen er der skrevet om Mig - for at gøre Din vilje, o Gud!"
8Først siger Han altså: "Slagt- og afgrødeofre, brænd- og syndofre havde Du ikke lyst til, og Du fandt ikke behag i dem" (og de frembæres dog efter Loven!);
9men derefter siger Han: "Se, Jeg kommer for at gøre Din vilje, o Gud!" Han gør ende på det første, så Han kan oprette det andet, Guds vilje!
10Og ved denne vilje er vi blevet helligede, ved at Jesu Kristi legeme een gang for alle er blevet ofret!
11Alle andre præster står jo dagligt og forretter deres liturgi og frembærer gang på gang de samme ofre, som dog aldrig formår at borttage synderne.
12Men Han har [[een gang for alle]] frembåret Eet Offer for synder og derefter for bestandigt sat Sig ved Guds højre
13og venter herefter kun på, at "Hans fjender skal lægges som skammel for Hans fødder."
14Thi med Eet Eeneste Offer har Han for bestandigt ført de helligede til fuldkommenhed.
15Også Helligånden vidner for os herom, thi efter tidligere at have sagt:
16"Dette er Pagten, som Jeg i dagene herefter vil oprette med dem", siger HErren nu: "Jeg vil give Min Lov i deres hjerter, og i deres sind vil Jeg indskrive Den,
17og deres synder og overtrædelser vil Jeg aldrig mere komme i hu!"
18- dog: hvor synderne er forladte, behøves der ikke længere ofre for dem!
19Så har vi altså, brødre, ved Jesu blod frimodighed til at gå ind i Helligdommen,
20idet Han har indviet os en ny og levende Vej gennem forhænget - nemlig Hans Eget kød!
21Da vi altså har En stor Præst over Guds hus,
22så lad os træde frem med oprigtigt hjerte i troens fulde vished, bestænkede på hjerterne og dermed rensede fra den onde samvittighed og renset på legemet med rent vand,
23og lad os fastholde håbets bekendelse urokket! Thi Han, Som har givet os løftet, er troværdig!
24Og lad os holde nøje øje med hinanden, så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger,
25idet vi ikke svigter vor egen menighedsforsamling, som nogle har for vane! Nej, formaner hverandre, og dét så meget mere som I ser, at Dagen nærmer sig!
26Synder vi nemlig med vilje efter at have fået kundskab om sandheden, findes der ikke længere noget offer for vor synd,
27men en frygtelig venten på dommen og nidkærhedens ild, som skal fortære de genstridige!
28Når nogen har brudt Mose Lov, må han dø uden barmhjertighed "på to eller tre vidners udsagn"!
29Hvor meget strengere straf tror I da ikke dén fortjener, som har trådt Guds Søn under fode, og som har foragtet Pagtens blod, ved hvilket han blev helliggjort, og derved spottet Nådens Ånd?
30Thi vi kender Ham, Som har sagt: "Mig tilkommer hævnen! Jeg vil gengælde", og videre: "HErren vil dømme Sit folk!"
31Det er frygteligt at falde i Den levende Guds hænder!
32Nej, kom de første dage i hu, i hvilke I, efter at være blevet oplyst, udholdt mangen lidelsesfuld trængsel,
33snart ved at blive latterliggjorte under både forhånelser og trængsler, snart ved at dele kår med dem, som har måttet gennemgå noget sådant.
34Ja, I led også med mig i mit fangenskab, og I fandt jer med glæde i, at jeres ejendele blev røvet, fordi I vidste, at I havde en bedre og blivende ejendom i Himlene!
35Så kast da ikke jeres frimodighed bort, thi den har stor løn i følge!
36I har nemlig brug for stor tålmodighed, for at I, når I har gjort Guds vilje, skal opnå dét, som er lovet jer.
37Thi "der er endnu kun en liden stund, snart, snart kommer HAN, DER SKAL KOMME, og Han tøver ikke!"
38Og Min retfærdige skal leve ved troen"; men "hvis han unddrager sig, har Min sjæl ikke behag i ham!"
39Vi hører dog ikke til dem, der unddrager sig og går fortabt, men til dem, som tror og vinder deres sjæle!