1Tro er nemlig fuld vished om dét, man håber, overbevisning om ting, man ikke har set.
2Ved den fik de gamle godt vidnesbyrd.
3I tro erkender vi, at verden er skabt ved Guds Ord, således at det synlige er blevet til af det usynlige.
4I tro frembar Abel et bedre offer for Gud end Kain. Ved den fik han det vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud vedkendte Sig hans gave, og ved [[troen]] taler han stadig, selvom han er død.
5I tro bortrykkedes Enok, så at han ikke skulle se døden, og han blev ikke fundet, fordi Gud havde bortrykket ham. Thi før sin bortrykkelse fik han dét vidnesbyrd, at han havde behaget Gud.
6Uden tro er det altså umuligt at være Ham til behag. Thi den, som kommer til Gud, må tro, at Han er til, og at Han belønner dem, som søger Ham.
7I tro byggede den gudfrygtige Noa en ark for at frelse sin familie, idet han var blevet varslet om det, som dengang endnu ingen kunne se; ved sin tro dømte han verden og blev arving til troens retfærdighed.
8I tro adlød Abraham, da han blev kaldet, og drog afsted til det sted, han skulle få i arv - og han drog afsted uden at vide, hvor han drog hen!
9I tro levede han i det forjættede land, som udlænding boede han i telte sammen med Isak og Jakob, medarvingerne til det samme løfte.
10Han ventede nemlig Byen med de faste grundvolde, Den, Hvis Bygherre og Bygmester er Gud.
11I tro fik Sara trods sin alder kraft til at blive moder til en slægt, fordi hun agtede Ham troværdig, Som havde lovet hende det.
12Derfor udgik der også fra een - og dét en udlevet! - [[en slægt]] så talrig som himlens stjerner og så utallig som sandet ved havets bred.
13I tro døde alle disse, uden at have fået løfterne opfyldt - de havde dog set opfyldelsen langt borte, og de var overbeviste om den, de havde hilst den, og de bekendte, at de var fremmede og udlændinge her på jorden!
14Thi de, som siger sådan, viser, at de søger et fædreland.
15Hvis de havde længtes efter det, de drog ud fra, havde de jo haft rigelig tid til at vende tilbage;
16men nu attrår de et bedre [[fædreland]], nemlig Det Himmelske. Derfor skammer Gud Sig heller ikke over at blive kaldt deres Gud; thi Han har beredt dem en Stad!
17I tro bar Abraham Isak frem som offer, da han blev sat på prøve, ja, han ville ofre sin eenbårne, han, som havde fået løfterne,
18og til hvem det var blevet sagt, at "ved Isak skal en slægt opkaldes efter dig!"!
19Thi han regnede med, at Gud har magt til endog at opvække døde, hvorfor han da også som en lignelse fik [[sin søn]] tilbage igen!
20I tro velsignede Isak Jakob og Esau med tanke på det kommende.
21I tro velsignede Jakob, da han var døende, begge Josefs sønner, og han tilbad, bøjet over enden af sin stav.
22I tro tænkte den døende Josef på Israels sønners udgang [[fra Ægypten]], og han gav påbud om, [[hvad de skulle gøre med]] hans jordiske rester.
23I tro skjultes Moses efter sin fødsel i tre måneder af sine forældre, fordi de så, at barnet var smukt, og fordi de ikke frygtede kongens befaling.
24I tro nægtede Moses, da han var blevet voxen, at kaldes søn af Faraos datter,
25idet han hellere ville lide ondt sammen med Guds folk, end for en kort tid at leve i syndige nydelser,
26fordi han holdt Kristi vanære for en større rigdom end alle Ægyptens skatte, thi han så hen til lønnen!
27I tro forlod han Ægypten uden at frygte kongens vrede; thi som om han så Den Usynlige, holdt han ud.
28I tro holdt han påske og blodsbestrygelse, for at Ødelæggeren ikke skulle røre deres førstefødte.
29I tro gik de gennem Det røde Hav som over tørt land, hvilket også ægypterne prøvede at gøre - men de druknede!
30Ved tro faldt Jerikos mure, da [[folket]] havde gået omkring dem i syv dage.
31Ved tro undgik skøgen Rahab at omkomme sammen med de vantro, fordi hun havde modtaget spejderne med fred;
32..... ja, hvad mere skal jeg sige? Jeg ville jo aldrig kunne få tid nok, hvis jeg skulle fortælle om både Gideon og Barak, Samson og Jefta, David og Salomon og profeterne,
33alle de, som ved tro nedkæmpede kongeriger, håndhævede retfærdighed, fik løfter opfyldt, lukkede gabet på løver,
34slukkede mægtige brande, undslap skarpe sværds od, styrkedes efter sygdom, viste styrke i krig, bortdrev fjendtlige hære;
35kvinder fik ved opstandelse deres døde tilbage, mens andre torteredes til døde, fordi de ikke ville tage imod frigivelse, men hellere have del i en bedre opstandelse!
36Atter andre måtte tåle hån og piskeslag, ja, tilmed lænker og fængsel.
37De blev stenede, gennemsavede, fristede eller dræbt ved sværd. De gik omkring i fåreskind og gedeskind, de led nød, trængsel og blev mishandlede.
38Dem var verden ikke værdig; de strejfede omkring i ødemarker og i bjerge og holdt til i grotter og jordhuler.
39Og disse, som alle havde fået et godt vidnesbyrd for deres tros skyld, opnåede dog ikke dét, som var blevet lovet dem.
40Thi Gud havde forud udset Sig noget bedre for os, så at de ikke skulle nå fuldendelsen uden os!