1Hovedsagen ved dette er dog, at vi har En sådan Ypperstepræst, Som har sat Sig ved Majestætens trones højre i Himlene
2Som Præst for de hellige i Det sande Tabernakel, Som HErren og ikke et menneske har rejst!
3Thi enhver ypperstepræst indsættes til at frembære både gaver og ofre, hvorfor det da er nødvendigt, at også Han har noget, Han kan frembære.
4Hvis Han nu var på jorden, ville Han ikke engang være Præst, idet det her er andre præster, som frembærer gaver efter Loven,
5og som tjener i et afbillede [[af Helligdommen]], en skygge af Den Himmelske, sådan, som det blev befalet Moses, at han skulle fuldføre Tabernaklet: "Se til", siger [[Gud]], "at du udfører alt efter det billede, som blev vist dig på bjerget!"
6Men nu har [[Han]] fået en højere præstetjeneste, så meget mere, som Han er blevet Mellemmand for En bedre Pagt, Som er grundfæstet på bedre løfter.
7Hvis nemlig den første [[Pagt]] havde været udadlelig, havde der ikke været brug for En Anden.
8Men Gud dadler Den, idet Han siger til dem: "Se, dage skal komme, siger HErren, i hvilke Jeg vil slutte En ny Pagt med Israels og Judas hus,
9ikke som den Pagt, Jeg gjorde med deres fædre, den dag, Jeg greb deres hånd for at føre dem ud fra Ægyptens land. Thi de blev ikke i Min Pagt, derfor brød Jeg Mig heller ikke om dem, siger HErren.
10Nej, dette er den Pagt, Jeg vil oprette med Israels hus herefter, siger HErren: Jeg giver Min Lov i deres sind, og i deres hjerter vil Jeg skrive Den; og Jeg vil være deres Gud og de skal være Mit folk!
11Og ingen skal lære sin næste, og ingen skal længere lære sin broder og sige: "Kend HErren!", thi alle skal kende Mig, fra de mindste til de største iblandt dem.
12Thi Jeg vil være barmhjertig mod deres uretfærdigheder og synder, og deres lovbrud vil Jeg ikke længere komme i hu!"
13Ved at sige "en ny [[Pagt]]" har Gud erklæret, at Den første [[Pagt]] er forældet; men det forældede og gamle er undergangen nær!