1Thi denne Melkizedek - Salems konge, Guds, Den Højestes præst, som gik Abraham i møde, da han vendte tilbage fra sejren over kongerne, og som velsignede ham,
2til hvem Abraham også gav tiende af alt - hans navn betyder jo for det første: "Retfærdigheds Konge", dernæst også: "Salems Konge", det betyder: "Freds Konge".
3Han, som er faderløs, moderløs, uden stamtavle og uden begyndelse på sine dage eller ende på sit liv, ligestillet med Guds Søn - han forbliver [[præst]] for altid!
4Se dog, hvor stor han er, han, til hvem endog patriarken Abraham gav tiende af sit bedste bytte!
5Vel har de af Levis stammes sønner, som har præstedømmet, efter Loven tilladelse til at pålægge folket - det vil sige: deres brødre - tiende, skønt også de er udgået af Abrahams lænd;
6men [[Melkizedek]], som ikke er af deres æt, modtog tiende af Abraham, og han velsignede ham, som havde fået løftet!
7Og det er jo uimodsigeligt, at det altid er den ringere, der velsignes af den større;
8og her er det jo dødelige mennesker, som modtager tiende, men dér er det een, om hvem det er bevidnet, at han lever!
9Ja, derved er så at sige gennem Abraham også Levi - som ellers modtager tiende - selv blevet pålagt tiende!
10Han var jo endnu i sin faders lænd, da Melkizedek mødte ham.
11Hvis altså fuldkommenheden kunne opnås ved det levitiske præstedømme - på dette hviler jo Loven, som folket fik - hvorfor var der så yderligere brug for, at der blev indsat en anden slags Præst, Een "på Melkizedeks vis", og ikke een, som vælges efter Arons vis -
12udskiftes nemlig præstedømmet, sker der nødvendigvis også en udskiftning af Loven!?
13Thi Han, om Hvem dette siges, tilhører en anden stamme, af hvilken ingen har gjort tjeneste ved alteret.
14Det er nemlig en kendt sag, at vor HErre er udgået af Juda, til hvilken stamme Moses intet har sagt om præstedømme.
15Og det bliver endnu tydeligere, når der i lighed med Melkizedek fremstår En anden slags Præst,
16Som ikke er blevet det ifølge en Lov, hvis bud kræver kødelig afstamning, men ifølge uforgængeligt Livs kraft.
17Han får jo det vidnesbyrd: "Du er Præst til evigheden på Melkizedeks vis!"
18Den foregående Lov nedlægges altså på grund af Sin svaghed og nytteløshed -
19Loven førte jo ingen til fuldkommenhed! Men så indføres der i stedet et bedre håb, ved hvilket vi kan nærme os Gud,
20og det så vist ikke uden edsaflæggelse! Thi hine er blevet præster uden edsaflæggelse,
21men Denne med edsaflæggelse ved Ham, Som siger til Ham: "HErren svor, og Han skal ikke angre det: Du er Præst til evigheden på Melkizedeks vis!",
22ifølge en så meget bedre Pagt, Som Jesus nu er blevet Garant for.
23Og mens der af de andre præster har været flere efter hinanden, fordi [[deres forgængere]] ved døden hindredes i at fortsætte,
24så har Denne et Præstedømme, der ikke kan overføres, fordi Han forbliver til evig tid!
25Derfor kan Han da også fuldt og helt føre dem, som kommer til Gud ved Ham, til fuldkommenhed, fordi Han altid lever og kan gå i forbøn for dem.
26En sådan Ypperstepræst måtte også til for os: [[Een, Som er]] hellig, uskyldig, uplettet, udskilt fra synden og ophøjet over Himlene,
27og Som ikke har nødigt dagligt, som de tidligere ypperstepræster, at frembære ofre for Sine Egne synder og derefter for folkets; dette gjorde Han nemlig een gang [[for alle]], da Han ofrede Sig Selv!
28Thi Loven indsætter mennesker, der har skrøbeligheder, som ypperstepræster; men edens Ord, Som kom efter Loven, [[indsætter]] Sønnen, Som er fuldkommengjort til evig tid!