1Det, jeg mener, er: så længe arvingen er umyndig, adskiller han sig i intet fra trællen, skønt har er herre over det hele;
2nej, han er under formyndere og forvaltere indtil den tid, hans fader forud har fastsat.
3Således var også vi, da vi var umyndige, trælbundne af verdens grundholdninger!
4Men da tidens fylde kom, udsendte Gud Sin Søn, født af en kvinde, født under Loven,
5for at Han skulle løskøbe dem, som var under Loven, så vi kunne få [[barnekår]].
6Og fordi I er sønner, sendte Gud i jeres hjerter Sin Søns Ånd, Som råber: "Abba! Fader!"
7Så er du da ikke længere træl, men søn! Men er du søn, er du også Guds arving ved Kristus!
8Dengang, I ikke kendte Gud, trællede I ganske vist under "guder", som slet ikke er guder;
9men nu, hvor I kender Gud, ja, mere endnu: da I er kendte af Gud, hvordan kan I da vende tilbage til de svage, fattige grundholdninger? Vil I virkelig trælle under dem påny?
10I tager nøje vare på dage og måneder og tider og år......
11jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves med jer!
12Jeg beder jer, brødre: Bliv som mig - for jeg blev jo som jer! I har jo ikke forurettet mig i noget!
13I veed jo, at det var på grund af en kødets svaghed, jeg forkyndte for jer sidste gang.
14Og trods min prøvelse i kødet foragtede I mig ikke og afskyede mig ikke! Nej, I tog imod mig som en Guds engel, ja, som Kristus Jesus!
15Hvad er der nu blevet af jeres lovprisning? Thi jeg vidner for jer, at I [[dengang]] om muligt havde revet jeres øjne ud og givet mig dem!
16Er jeg så nu blevet jeres fjende ved at sige jer sandheden?
17De andre er nidkære for jer, ikke på en god måde, nej, de ønsker at skille jer fra os, for at I skal være nidkære for dem!
18Det er altid godt at være nidkær for det gode - ikke blot, når jeg er hos jer,
19I, mine børn, som jeg påny føder med smerte, indtil Kristus vinder skikkelse i jer;
20ja, jeg ville ønske, at jeg var hos jer nu og kunne [[finde den rette tone]] - men jeg er i vildrede med jer!
21Sig mig, I, som vil være under Loven: hører I ikke Loven?
22Det står jo skrevet, at Abraham havde to sønner: een med trælkvinden og een med den frie.
23Sønnen med trælkvinden er født efter kødet, mens sønnen med den frie kvinde [[er født]] ved løftet.
24Dette er et billede; thi disse [[kvinder]] er de to Pagter: Den eene er jo fra bjerget Sinai og føder [[børn]] til trældom - det er Hagar!
25Thi "Hagar" er bjerget Sinai i Arabien og svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i trældom med sine børn!
26Det Jerusalem, som er oventil, er derimod frit, og Det er alles Moder!
27Thi det er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, som ikke føder! Bryd ud i jubelråb, du, som ikke har veer! Thi mange er den enliges børn - ja, flere end hendes, som har manden!"
28Og vi, brødre, er løftets børn på Israels vis!
29Men ligesom sønnen, der var født efter kødet, dengang forfulgte sønnen, der var født efter Ånden, således er det også nu!
30Men hvad siger Skriften? "Kast trælkvinden og hendes søn ud, thi trælkvindens søn skal ikke arve sammen med den fries søn!"
31Altså, brødre, er vi ikke trælkvindens børn, men den fries!