1I uforstandige galatere! Hvem har forhexet jer til ikke at adlyde sandheden, I, hvem Jesus Kristus blev malet for øje, og dét Som korsfæstet?
2Blot dette eene vil jeg gerne have at vide af jer: var det ved lovgerninger, I fik Ånden, eller var det ved at høre og tro?
3Er I da så uforstandige? Efter at have begyndt i Ånd, fuldender I så nu i kød?!
4Har I lidt alt dette forgæves - hvis det da virkelig er forgæves?
5Når Han giver jer Ånden og gør kraftige gerninger iblandt jer, er det så på grund af lovgerninger, eller fordi I har hørt og tror?
6[[Det er]] som med Abraham: "Han troede på Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed"!
7Så forstå dog, at det er dem, som tror, der er Abrahams sønner!
8Men da Skriften forudså, at Gud ville retfærdiggøre hedningerne ved tro, forkyndte Den forud for Abraham: "I dig skal alle folkeslag velsignes!"
9Så velsignes altså de, som tror, sammen med den troende Abraham.
10Thi alle de, som er af lovgerninger, er under forbandelse. Thi det er skrevet: "Forbandet hver den, som ikke forbliver i alle de ting, som er skrevet i Lovens Bog, så at han gør derefter!"
11At ingen retfæriggøres for Gud ved Loven, er jo åbenbart, for [[det hedder]]: "Den retfærdige skal leve af tro!"
12Loven beror derimod ikke på tro; nej, Den siger: "Enhver, som opfylder Den, skal leve ved Den!"
13Kristus løskøbte os fra den forbandelse, Loven [[lægger på overtræderne]], idet Han for os blev En Forbandelse - thi der står skrevet: "Forbandet hver den, som hænger på et træ!" -
14for at dén velsignelse, [[som blev givet Abraham]], skulle blive hedninger til del i Kristus Jesus, så at vi ved troen skulle få Den Ånd, Som var lovet os.
15Brødre! Jeg taler på menneske-vis: ikke engang et menneskes testamente kan, når det er stadfæstet, sættes ud af kraft eller tilføjes noget;
16og løfterne blev jo givet til "Abraham og hans Sæd". Han siger ikke: "og hans slægtninge", som om det gjaldt mange, men: "og din Sæd", som gjaldt det Een: nemlig Kristus!
17Det, jeg mener med dette er, at en Pagt, Som er stadfæstet af Gud ved Kristus, ikke kan afkræftes af Loven, som blev givet 430 år senere, så at løftet skulle kunne sættes ud af kraft!
18Thi hvis arven fås ved Lov, så fås den altså ikke længere ved løfte! Men Gud har nu givet den til Abraham ved løfte!
19Hvad skulle da Loven? Den blev føjet til for overtrædelsernes skyld, indtil "Den Sæd", Som løfterne gjaldt, kom, formidlet ved engle, ved en Mellemmands hånd!
20Og Mellemmanden er Det ikke kun for een - Gud derimod er Een!
21Er Loven da i strid med Guds løfter? Nej, på ingen måde! Ja, hvis der virkelig var givet en Lov, Der kunne levendegøre, så ville retfærdigheden virkelig være at få ved Loven!
22Men nu har Skriften indesluttet alt under synd, for at løftet skulle gives dem, som tror, ved tro på Jesus Kristus.
23Før troen kom, bevogtedes vi imidlertid under Loven; [[vi var]] indespærrede, indtil den tro, som skulle komme, blev åbenbaret,
24så at Loven er blevet os en Læremester til Kristus, for at vi skal retfærdiggøres ved tro!
25Men nu da troen er kommet, er vi ikke længere under Læremester.
26Alle er I jo Guds [[børn]] ved troen på Jesus Kristus,
27thi alle, som er døbte til Kristus, har iklædt sig Kristus!
28Her er der ikke [[forskel på]] jøde eller græker, ikke træl eller fri, ikke mand eller kvinde - nej, alle er I eet i Kristus Jesus.
29Men hvis I tilhører Kristus, er I jo "Abrahams Sæd" og ifølge løftet altså også arvinger!