Bible

1 Senere - efter fjorten år - drog jeg atter op til Jerusalem sammen med Barnabas og tog også Titus med. 2 Jeg drog derop efter en åbenbaring og lagde Det Evangelium, jeg forkynder, frem for dem - i eenrum for dem, der gjaldt for at være de største - for at jeg ikke skulle løbe eller have løbet forgæves. 3 Men ikke engang Titus, som var sammen med mig, og som er græker, blev tvunget til at lade sig omskære 4 af hensyn til de falske brødre, som havde indsneget sig for at udspejde den frihed, vi har i Kristus Jesus, så de kunne lægge os i trældom. 5 For dem veg vi ikke eet øjeblik i underdanighed, for at Evangeliets sandhed skulle stå urokkeligt fast hos jer. 6 Men de, som gjaldt for at være noget, - hvor store de end var, for mig gør det ingen forskel, for Gud tager ikke hensyn til, hvad folk ser ud til at være - disse førende pålagde mig intet nyt. 7 Nej, tværtimod: de indså, at det er blevet mig betroet at forkynde Evangeliet for de [[uomskårne]], ligesom Peter for de omskårne. 8 Thi Han, Som med Sin kraft har virket i Peter ved hans aposteltjeneste blandt de omskårne, virkede også i mig blandt hedningerne. 9 Og da de havde fået kendskab til den nåde, som var givet mig, gav Jakob og Kefas og Johannes - de, som gjaldt for at være støtter - både mig og Barnabas håndslag på fællesskabet [[og besluttede]], at vi skulle gå til hedningerne, men de til de omskårne. 10 Blot skulle vi komme de fattige i hu, hvad jeg da også skyndsomt har ivret for at gøre. 11 Men da Peter, Kefas, kom til Antiokia, sagde jeg ham imod lige op i ansigtet, fordi han var dømt! 12 Thi før der kom nogen fra Jakob, spiste han nemlig sammen med hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og afsondrede sig, fordi han frygtede de omskårne! 13 Og de øvrige jøder hyklede også sammen med ham, så at endog Barnabas blev trukket med i deres hykleri. 14 Men da jeg så, at de ikke gik lige frem efter Evangeliets sandhed, sagde jeg til Peter i alles påhør: "Hvis du, som er jøde, lever på hedningers og ikke jøders vis, hvorfor tvinger du da hedningerne til at leve på jødisk vis?" 15 Vi er af natur jøder og ikke "syndere af hedninge-slægt". 16 Og vi veed, at mennesker ikke retfærdiggøres ved lovgerninger, men kun ved tro på Jesu Kristus! Og vi tror på Kristus Jesus, så at vi kan blive retfærdiggjorte ved tro på Kristus og ikke ved lovgerninger - thi intet kød retfærdiggøres af lovgerninger! 17 Men hvis vi nu, da vi søgte at blive retfærdiggjorte i Kristus, selv kom til at stå som syndere, er Kristus så ikke blevet syndens tjener? Nej, på ingen måde! 18 Thi kun hvis jeg atter bygger det op, som jeg har brudt ned, viser jeg mig som overtræder! 19 Thi ved Loven er jeg død for Loven, så jeg kan leve for Gud! 20 Jeg er korsfæstet sammen med Kristus! Jeg lever - dog: det er ikke længere mig, der lever, nej, Kristus lever i mig! Og dét liv, jeg nu lever i kødet, lever jeg i troen på Guds Søn, Som har elsket mig og givet Sig Selv hen for mig. 21 Og dermed ophæver jeg ikke Guds nåde! Thi hvis retfærdigheden virkelig havde kunnet fås ved Loven, ville Kristi død jo have været til ingen nytte!