1Stå derfor fast i den frihed, til hvilken Kristus har frigjort os, og lad jer ikke påny lægge under trældoms åg!
2Se jeg, Paulus, siger jer: hvis I lader jer omskære, vil Kristus intet nytte jer!
3Og jeg vidner atter for ethvert omskåret menneske, at han er skyldig at holde hele Loven!
4I er kommet bort fra Kristus, I, som vil retfærdiggøres ved Loven; I er faldet ud af nåden!
5Thi i Ånden bier vi ved troen på håbet om retfærdighed!
6Thi i Kristus magter hverken omskærelse eller forhud noget, nej, kun tro, som er virksom i kærlighed.
7I løb [[jo ellers]] godt! Hvem har da hindret jer i at handle efter sandheden?
8I hvert fald ikke Ham, der kaldte jer!
9En lille smule surdej kan gennemsyre hele dejen -
10og jeg har den tillid til jer i HErren, at I ikke tænker anderledes. Men han, som forvirrer jer, skal bære dommen, hvem han end er!
11Men jeg, brødre - hvis jeg stadig forkyndte omskærelse, hvorfor skulle jeg så stadig forfølges? Så er korsets anstød jo afskaffet!
12Giv, at de endog måtte lemlæste sig selv, de, som forvirrer jer!
13Thi I kaldtes til frihed, brødre. Lad nu ikke friheden blive til et påskud for kødet! Nej, tjen hverandre i kærlighed.
14Thi hele Loven opfyldes i Eet Ord, nemlig Dette: "Du skal elske din næste som dig selv!"
15Så hvis i bider og snerrer ad hinanden, se da til, at I ikke fortæres af hinanden!
16Men jeg siger: vandrer i Ånden og fuldbyrd ikke kødets lyst!
17Thi kødet begærer [[dét, som er]] mod Ånden, og Ånden [[begærer dét, som er]] mod kødet. Og disse [[begær]] strider mod hinanden, for at I ikke skal gøre det, I helst vil!
18Ledes I derimod af Ånden, er I ikke under Loven!
19Kødets gerninger er jo åbenbare, såsom urenhed, udskejelser,
20afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskab, stridigheder, rivalisering, vrede, selvhævdelse, splittelse, partivæsen,
21misundelse, mord, druk og svir og ting, som ligner disse. Og jeg siger jer på forhånd, som jeg også før har sagt: de, som gør sådanne ting, skal ikke arve Guds Rige!
22Åndens frugt derimod er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, tro,
23sagtmodighed, afholdenhed. Mod sådant er Loven ikke!
24Og Jesu Kristi disciple har korsfæstet kødet sammen med lidenskaben og begæret.
25Lever vi i Ånden, da bør vi også vandre i Ånden.
26Lad os ikke søge tom ære, så vi udfordrer hverandre eller misunder hverandre!