Acts 8— WIE

¹Og Saulus samtykkede i drabet på ham! Samme dag brød en stor forfølgelse mod Kirken løs i Jerusalem, og alle undtagen apostlene spredtes rundt i Judæas og Samarias egne.

²Men nogle gudfrygtige mænd begravede Stefanus og holdt en stor dødeklage over ham.

³Men Saulus forsøgte at udrydde Kirken og trængte ind i hjem efter hjem og slæbte både mænd og kvinder ud og fik dem kastet i fængsel.

⁴De, som nu var blevet spredt, drog omkring og forkyndte Ordet!

⁵Således kom Filip ned til en by i Samaria og forkyndte dér Kristus.

⁶Og alle folk i mængden mærkede sig dét, Filip sagde, da de hørte det og så de tegn, han gjorde;

⁷thi mange af dem, som havde urene ånder, fór ånderne ud af under høje skrig, og mange, som havde været lamme eller halte, blev helbredt.

⁸Og der blev stor glæde i dén by.

⁹Men der var en mand ved navn Simon, som tidligere havde drevet trolddom i byen og forundret folket i Samaria, fordi han om sig selv sagde, at han var noget særligt.

¹⁰Ham lyttede alle til, fra den mindste til den største, og sagde: "Han har dén Guds kraft, som kaldes "Den Store"!"

¹¹Og de lyttede til ham, fordi han i meget lang tid havde forundret dem med sine trolddomskunster.

¹²Men da de nu troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu navn, lod de sig døbe, både mænd og kvinder.

¹³Ja, også Simon selv kom til tro, og da han var blevet døbt, holdt han sig til Filip. Og da han så både tegn og store kraftgerninger ske, blev han forundret.

¹⁴Men da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem.

¹⁵Da de kom derned, bad de for dem, at de måtte få Helligånden,

¹⁶thi Ånden var endnu ikke faldet på nogen af dem; de var blot døbt til HErren Jesu navn.

¹⁷Så lagde de hænderne på dem, og de fik Helligånden.

¹⁸Men da Simon så, at Ånden blev givet ved apostlenes håndspålæggelse, kom han med penge til dem

¹⁹og sagde: "Giv også mig denne magt, så at den, jeg lægger hænderne på, får Helligånden!"

²⁰Men Peter sagde til ham: "Måtte både du selv og dit sølv gå til grunde, siden du mener at kunne købe Guds Gave for penge!

²¹Du har ikke lod eller del i Dette Ord, thi dit hjerte er ikke oprigtigt for Gud!

²²Omvend dig derfor fra din ondskab og bed Gud HErren om, at dit hjertes indfald om muligt må blive dig tilgivet!

²³Thi jeg ser, at du er bundet i bitterheds galde og uretfærdigheds lænker!"

²⁴Men Simon svarede og sagde: "Bed I for mig til HErren, at intet af dét, I har sagt, må komme over mig!"

²⁵Da de nu havde vidnet og talt HErrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, idet de forkyndte Evangeliet i mange af samaritanernes landsbyer.

²⁶Men en HErrens engel talte til Filip og sagde: "Rejs dig og drag mod syd ad den vej, der fører ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde."

²⁷Og han rejste sig og drog afsted. Og se: en etiopisk mand, een af etiopernes dronning Kandakes mægtige hofmænd - han var sat over hele hendes skatkammer - var kommet for at tilbede i Jerusalem.

²⁸Han var nu på vej hjem og sad i sin vogn og læste profeten Esajas.

²⁹Da sagde Ånden til Filip: "Gå hen og hold dig nær til denne vogn!"

³⁰Men da Filip var løbet derhen, hørte han ham læse profeten Esajas. Han sagde da: "Forstår du også dét, du læser?"

³¹Men han svarede: "Hvordan skulle jeg kunne det, når ingen vejleder mig?" Han bad da Filip stige op og sætte sig hos ham.

³²Det afsnit af Skriften, han læste, var dette: "Som et får førtes Han til slagtning, og som et lam er stumt overfor den, som klipper det, således åbner Han ikke Sin mund.

³³I fornedrelsen borttoges Hans dom - hvem kan berette om Hans slægt? Thi Hans liv bliver taget bort fra jorden!"

³⁴Hofmanden sagde da til Filip: "Jeg beder dig, sig mig: om hvem siger profeten dette - om sig selv eller om en anden?"

³⁵Da tog Filip til orde, og idet han gik ud fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.

³⁶Som de nu drog frem ad vejen, kom de til [[et sted, hvor der var]] vand. Hofmanden siger da: "Se: her er vand! Hvad er der til hinder for, at jeg bliver døbt?"

³⁷Filip svarede: "Hvis du af hele hjertet tror, kan det ske!" Han svarede og sagde: "Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn!"

³⁸Han bød så, at vognen skulle standse, og begge steg ned i vandet, både Filip og hofmanden, og han døbte ham.

³⁹Men da de steg op af vandet, bortrykkede HErrens Ånd Filip, og hofmanden så ham ikke længere; men han drog videre med glæde.

⁴⁰Filip blev senere set i Asdod; og mens han drog videre, forkyndte han Evangeliet i alle byer, indtil han kom til Kæsarea.