Acts 8
1 Og Saulus samtykkede i drabet på ham! Samme dag brød en stor forfølgelse mod Kirken løs i Jerusalem, og alle undtagen apostlene spredtes rundt i Judæas og Samarias egne.
2 Men nogle gudfrygtige mænd begravede Stefanus og holdt en stor dødeklage over ham.
3 Men Saulus forsøgte at udrydde Kirken og trængte ind i hjem efter hjem og slæbte både mænd og kvinder ud og fik dem kastet i fængsel.
4 De, som nu var blevet spredt, drog omkring og forkyndte Ordet!
5 Således kom Filip ned til en by i Samaria og forkyndte dér Kristus.
6 Og alle folk i mængden mærkede sig dét, Filip sagde, da de hørte det og så de tegn, han gjorde;
7 thi mange af dem, som havde urene ånder, fór ånderne ud af under høje skrig, og mange, som havde været lamme eller halte, blev helbredt.
8 Og der blev stor glæde i dén by.
9 Men der var en mand ved navn Simon, som tidligere havde drevet trolddom i byen og forundret folket i Samaria, fordi han om sig selv sagde, at han var noget særligt.
10 Ham lyttede alle til, fra den mindste til den største, og sagde: "Han har dén Guds kraft, som kaldes "Den Store"!"
11 Og de lyttede til ham, fordi han i meget lang tid havde forundret dem med sine trolddomskunster.
12 Men da de nu troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu navn, lod de sig døbe, både mænd og kvinder.
13 Ja, også Simon selv kom til tro, og da han var blevet døbt, holdt han sig til Filip. Og da han så både tegn og store kraftgerninger ske, blev han forundret.
14 Men da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem.
15 Da de kom derned, bad de for dem, at de måtte få Helligånden,
16 thi Ånden var endnu ikke faldet på nogen af dem; de var blot døbt til HErren Jesu navn.
17 Så lagde de hænderne på dem, og de fik Helligånden.
18 Men da Simon så, at Ånden blev givet ved apostlenes håndspålæggelse, kom han med penge til dem
19 og sagde: "Giv også mig denne magt, så at den, jeg lægger hænderne på, får Helligånden!"
20 Men Peter sagde til ham: "Måtte både du selv og dit sølv gå til grunde, siden du mener at kunne købe Guds Gave for penge!
21 Du har ikke lod eller del i Dette Ord, thi dit hjerte er ikke oprigtigt for Gud!
22 Omvend dig derfor fra din ondskab og bed Gud HErren om, at dit hjertes indfald om muligt må blive dig tilgivet!
23 Thi jeg ser, at du er bundet i bitterheds galde og uretfærdigheds lænker!"
24 Men Simon svarede og sagde: "Bed I for mig til HErren, at intet af dét, I har sagt, må komme over mig!"
25 Da de nu havde vidnet og talt HErrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, idet de forkyndte Evangeliet i mange af samaritanernes landsbyer.
26 Men en HErrens engel talte til Filip og sagde: "Rejs dig og drag mod syd ad den vej, der fører ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde."
27 Og han rejste sig og drog afsted. Og se: en etiopisk mand, een af etiopernes dronning Kandakes mægtige hofmænd - han var sat over hele hendes skatkammer - var kommet for at tilbede i Jerusalem.
28 Han var nu på vej hjem og sad i sin vogn og læste profeten Esajas.
29 Da sagde Ånden til Filip: "Gå hen og hold dig nær til denne vogn!"
30 Men da Filip var løbet derhen, hørte han ham læse profeten Esajas. Han sagde da: "Forstår du også dét, du læser?"
31 Men han svarede: "Hvordan skulle jeg kunne det, når ingen vejleder mig?" Han bad da Filip stige op og sætte sig hos ham.
32 Det afsnit af Skriften, han læste, var dette: "Som et får førtes Han til slagtning, og som et lam er stumt overfor den, som klipper det, således åbner Han ikke Sin mund.
33 I fornedrelsen borttoges Hans dom - hvem kan berette om Hans slægt? Thi Hans liv bliver taget bort fra jorden!"
34 Hofmanden sagde da til Filip: "Jeg beder dig, sig mig: om hvem siger profeten dette - om sig selv eller om en anden?"
35 Da tog Filip til orde, og idet han gik ud fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
36 Som de nu drog frem ad vejen, kom de til [[et sted, hvor der var]] vand. Hofmanden siger da: "Se: her er vand! Hvad er der til hinder for, at jeg bliver døbt?"
37 Filip svarede: "Hvis du af hele hjertet tror, kan det ske!" Han svarede og sagde: "Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn!"
38 Han bød så, at vognen skulle standse, og begge steg ned i vandet, både Filip og hofmanden, og han døbte ham.
39 Men da de steg op af vandet, bortrykkede HErrens Ånd Filip, og hofmanden så ham ikke længere; men han drog videre med glæde.
40 Filip blev senere set i Asdod; og mens han drog videre, forkyndte han Evangeliet i alle byer, indtil han kom til Kæsarea.