1Men i disse dage, da antallet af disciple øgedes, begyndte [[de græsktalende jøder]] at brokke sig over [[de hebraisktalende]], fordi deres enker blev tilsidesat ved den daglige uddeling.
2Da kaldte de tolv hele discipelflokken sammen og sagde: "Det er ikke ret, at vi sætter Guds Ord tilside til fordel for tjenesten ved bordene.
3Vælg jer derfor, brødre, syv mænd iblandt jer, som har godt vidnesbyrd og er fulde af Helligånd og visdom, og som vi kan sætte til denne tjeneste.
4Vi vil så holde os til bønnen og Ordets tjeneste."
5Dette forslag vandt tilslutning hos hele flokken, og de udvalgte Stefanus, en mand fuld af Helligåndens tro, og Filip og Prokurus og Nikanor og Timon og Parmenas og Nikolaus, en proselyt fra Antiokia.
6Disse blev ført frem for apostlene, som bad og lagde hænderne på dem.
7Og Guds Ord havde fremgang, og antallet af disciple i Jerusalem øgedes stærkt, ja, endog en stor mængde af præsterne adlød troen!
8Men Stefanus, der var fuld af tro og kraft, gjorde store undere og tegn blandt folket.
9Da stod nogle fra dén synagoge, som kaldes "De frigivnes og kyrenæernes og alexandrinernes Synagoge" og nogle af dem fra Kilikien og Asien frem og diskuterede med Stefanus.
10De kunne dog ikke stå sig imod den Åndens visdom, hvormed han talte.
11Da overtalte de i hemmelighed nogle mænd til at sige: "Vi har hørt ham tale bespottelige ord mod Moses og mod Gud!"
12Således ophidsede de både folket og præsterne og de skriftlærde, og de greb ham og førte ham for Synedriet.
13Der fremførte de løgnagtige vidner, som sagde: "Denne mand taler ustandseligt bespottelige ord mod dette sted og mod Loven!
14Vi har nemlig hørt ham sige, at Denne Jesus fra Nazaret skal nedrive dette sted og forandre de skikke, Moses har overgivet os!"
15Og alle, som sad i Synedriet, stirrede på ham, og de så, at hans ansigt var som en engels.