Bible

1 Men en mand ved navn Ananias solgte sammen med sin kone Safira en ejendom, 2 men stak noget af prisen til side - hans kone var medvidende om det - og han kom og lagde en del [[af pengene]] for apostlenes fødder. 3 Da sagde Peter: "Ananias! Hvorfor har Satan fyldt dit hjerte, så du lyver for Helligånden og stikker noget af det, du fik for din mark, til side? 4 [[Kunne du ikke have beholdt den, mens den var din]]? Og da den var solgt, kunne du da ikke selv bestemme [[over pengene]]? Hvorfor har du da i dit hjerte sat dig for at gøre dette? Det er jo ikke mennesker, du har løjet for, men Gud! 5 Da Ananias hørte disse ord, faldt han om og døde, og der kom stor frygt over alle, som hørte det. 6 Da rejste de unge sig, indsvøbte ham, bar ham ud og begravede ham. 7 Men det skete omtrent tre timer senere, at også hans kone - som ikke vidste, hvad der var hændt - kom ind. 8 Peter sagde da til hende: "Sig mig: er dette hele den sum, I solgte marken for?" Hun svarede: "Ja, så meget [[fik vi for den]]!" 9 Men Peter sagde til hende: "Hvorfor er I dog blevet enige om at friste HErrens Ånd? Se: fodtrinene af dem, som har begravet din mand, lyder allerede uden for døren - de skal også bære dig ud!" 10 I det samme faldt hun om for hans fødder og udåndede! Da de unge kom, fandt de hende død; de bar hende så ud og begravede hende ved siden af hendes mand. 11 Da kom der stor frygt over hele Kirken og over alle, som hørte om dette. 12 Men ved apostlenes hænder skete der mange tegn og undere blandt folket, og med enigt sind samledes de ofte i Salomons Søjlegang. 13 Men ingen af de andre vovede at slutte sig til dem - og dog priste folket dem. 14 [[Alligevel]] blev flere lagt til, hele skarer af mænd og kvinder, som troede på HErren, 15 ja, folk bar endog de syge ud på gaderne og lagde dem på senge og bårer, når Peter kom, for at blot hans skygge kunne falde på nogle af dem. 16 Endog fra de byer, som lå rundt omkring, strømmede folk i skarer til Jerusalem; de bar de syge og dem, som var plaget af urene ånder, med sig, og alle blev helbredt! 17 Da stod ypperstepræsten frem sammen med alle, der holdt med ham; det var saddukæernes parti - og de var fulde af nidkærhed! 18 De lagde hånd på apostlene og satte dem i fængsel. 19 Men om natten åbnede en HErrens engel fængselets døre. Så førte han dem ud og sagde: 20 "Gå ud, træd frem og forkynd i templet alle Disse Livets Ord for folket!" 21 Da de havde hørt dette, gik de ved daggry ind i templet og underviste! Men da ypperstepræsten og hans følge kom til stede, sammenkaldte de Synedriet, hele præsterådet af Israels sønner. Så sendte de bud til fængselet, at [[fangerne]] skulle føres frem. 22 Men da tjenerne kom til fængselet, fandt de ikke [[fangerne]] dér; de vendte da tilbage, meldte det 23 og sagde: "Vi fandt ganske vist fængselet forsvarligt låst, og vagterne stående foran døren - men da vi åbnede, fandt vi ingen indenfor!" 24 Da templets vagtchef og ypperstepræsterne hørte dette, blev de forvirrede og undrede sig over, hvad dette mon skulle betyde. 25 Da kom der een og sagde til dem: "Se: de mænd, som I satte i fængsel, står i templet og lærer folket!" 26 Vagtchefen gik så afsted sammen med tjenerne og hentede dem, dog ikke med magt, for de frygtede, at folket skulle stene dem! 27 Da de så havde hentet dem, stillede de dem frem for Synedriet, og ypperstepræsten spurgte dem 28 og sagde: "[[Forbød vi jer ikke udtrykkeligt]] at lære i dette navn? Og se: nu har I fyldt hele Jerusalem med jeres Lære, og I vil føre Denne Mands blod over os!" 29 Men Peter og apostlene svarede og sagde: "Man bør adlyde Gud mere end mennesker! 30 Vore fædres Gud har opvakt Jesus, Som I slog ihjel ved at hænge Ham op på et træ. 31 Ham har Gud ophøjet til Hersker og Frelser ved Sin højre, for at give Israel omvendelse og syndernes forladelse! 32 Og vi er Hans vidner om disse ting, ligesom Helligånden, Som Gud har givet til dem, der adlyder Ham." 33 Da de hørte dette, blev de rasende og ville dræbe dem! 34 Men da rejste der sig een i Synedriet, en farisæer ved navn Gamaliel, en lovlærer, der var agtet af hele folket; han bød, at apostlene skulle føres udenfor et øjeblik 35 og sagde så til [[rådet]]: "Israelitiske mænd! Tænk nøje over, hvad I gør med disse mænd! 36 Thi for en tid siden stod Teudas frem og hævdede, at han var noget særligt; og en flok mænd, omtrent fire hundrede, sluttede sig til ham. Så blev han dræbt, og alle hans tilhængere spredtes og forsvandt! 37 Efter ham stod Judas, galilæeren, frem i indskrivningens dage og forledte mange folk til at følge sig - men også han mistede livet, og alle hans tilhængere blev spredt for alle vinde. 38 Og nu siger jeg jer: hold jer fra disse mænd og lad dem være! For dersom dette forehavende eller dette værk er af mennesker, vil det gå i opløsning af sig selv! 39 Men er det af Gud, vil I ikke kunne standse det - vogt jer, ellers kan det vise sig, at I kæmper mod Gud!" 40 Og de overbevistes af ham! De kaldte så apostlene ind igen, piskede dem, forbød dem at tale i Jesu navn, og lod dem så gå. 41 [[Disciplene]] glædede sig imidlertid, da de gik bort fra Synedriet, fordi de var fundet værdige til at blive vanæret for Hans navns skyld! 42 Og de undlod ikke een eeneste dag at lære og forkynde Evangeliet om, at Jesus er Kristus, både i templet og i hjemmene.