Bible

1 Men mens de talte til folket, kom præsterne og anførerne for tempelvagten og saddukæerne over dem; 2 de harmedes nemlig, fordi de lærte folket og forkyndte opstandelsen fra de døde i Jesu [[navn]]. 3 Og de lagde hånd på dem og holdt dem i forvaring til næste dag; det var nemlig allerede aften. 4 Men mange af dem, som havde hørt Ordet, kom til tro, og tallet på dem nåede op på omkring fem tusinde. 5 Men det skete dagen efter, at deres rådsherrer og præsterne og de skriftlærde samledes i Jerusalem, 6 tillige med ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som var af ypperstepræstelig slægt. 7 Og de stillede dem frem i deres midte og spurgte dem: "Ved hvilken kraft eller i hvilket navn har I gjort dette?" 8 Fyldt af Helligånden sagde Peter da til dem: "I folkets rådsherrer, Israels præster! 9 Når vi idag på grund af en velgerning mod et sygt menneske bliver forhørt om, hvordan han er blevet frelst, 10 så lad det være kendt for alle jer og for hele Israels folk, at det er ved Jesu Kristi, Nazaræerens navn, Han, Som I korsfæstede og Som Gud har oprejst fra døde - ved Ham står denne mand nu rask foran jer! 11 [[Denne Jesus]] er "Den Sten, Som blev forkastet" af jer bygmestre, men Som "er blevet til Hovedhjørnestenen"! 12 Og der er ikke frelse i nogen anden, thi der er ikke givet menneskene noget andet navn under Himmelen, i hvilket vi kan frelses!" 13 Men da de så Peters og Johannes' frimodighed og mærkede, at de var ulærde og læge mænd, undrede de sig. Men så genkendte de dem [[og huskede]], at de havde været sammen med Jesus. 14 Og da de desuden så manden, som var blevet helbredt, stå sammen med dem, kunne de ikke sige dem imod. 15 De befalede dem da at gå ud af rådssalen og rådslog så med hverandre 16 og sagde: "Hvad skal vi gøre med disse mænd? Nu er der jo sket et åbenbart tegn ved dem, klart for alle Jerusalems beboere, og vi kan ikke nægte det. 17 Men for at det ikke skal brede sig endnu mere ud blandt folk, så lad os true dem til ikke mere at tale i dette navn til noget menneske." 18 Så kaldte de dem ind igen og forbød dem strengt at tale eller lære i Jesu navn. 19 Men Peter og Johannes svarede dem og sagde: "Er det ret for Gud at adlyde jer mere end Ham? Døm I selv! 20 Thi vi kan ikke undlade at tale om dét, vi har set og hørt!" 21 Da de havde truet dem yderligere, løslod de dem dog, fordi de ikke kunne finde ud af, hvordan de skulle straffe dem - på grund af folket, for alle priste Gud for det, der var sket. 22 Manden, med hvem dette helbredelsestegn var sket, var nemlig mere end fyrre år. 23 Men strax de var løsladt, gik de til deres egne og fortalte alt, hvad ypperstepræsterne og præsterne havde sagt til dem. 24 De, som hørte det, løftede samdrægtigt deres røst til Gud og sagde: "HErre! Du er Den, Som har skabt Himmelen og jorden og havet og alt, som er i dem, 25 Du, Som ved Helligånden gennem vor fader Davids, Din tjeners mund har sagt: "Hvorfor raser hedninger, og hvorfor grunder folk på unyttige ting? 26 Jordens konger stod frem, og herskerne slog sig sammen mod HErren og mod Hans Salvede!" 27 Ja, de har i sandhed i denne by slået sig sammen mod Din hellige Tjener, Jesus, Som Du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus, tillige med hedninger og Israels stammer, 28 for at udføre alt dét, som Din hånd og Din rådslutning forud havde bestemt. 29 Og nu, HErre: se til deres trusler og giv Dine tjenere med al frimodighed at tale Dit Ord, 30 ja, udræk Din hånd, så at helbredelser og tegn og undere skal ske ved Din hellige Tjeners Jesu navn!" 31 Og da de havde bedt, rystedes stedet, hvor de var samlede, og alle fyldtes med Helligånden og talte Guds Ord med frimodighed. 32 Og alle de, som var kommet til tro, var eet hjerte og een sjæl, og ikke een eeneste kaldte noget af sin ejendom for sit eget, nej, de havde alting fælles. 33 Og apostlene aflagde i stor kraft vidnesbyrd om HErren Jesu Kristi opstandelse, og stor nåde var over dem alle. 34 Thi der var ikke nogen blandt dem, som manglede noget, for alle, som ejede marker eller huse, solgte dem og bragte salgssummen for de solgte ting 35 og lagde den for apostlenes fødder; og der blev delt ud til enhver efter behov. 36 Josef, som af apostlene blev kaldt Barnabas - det betyder "Trøstens søn" - en levit, kypriot af fødsel, 37 havde også en mark; og da han havde solgt den, bragte han pengene og lagde dem for apostlenes fødder.