Acts 4— WIE

¹Men mens de talte til folket, kom præsterne og anførerne for tempelvagten og saddukæerne over dem;

²de harmedes nemlig, fordi de lærte folket og forkyndte opstandelsen fra de døde i Jesu [[navn]].

³Og de lagde hånd på dem og holdt dem i forvaring til næste dag; det var nemlig allerede aften.

⁴Men mange af dem, som havde hørt Ordet, kom til tro, og tallet på dem nåede op på omkring fem tusinde.

⁵Men det skete dagen efter, at deres rådsherrer og præsterne og de skriftlærde samledes i Jerusalem,

⁶tillige med ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som var af ypperstepræstelig slægt.

⁷Og de stillede dem frem i deres midte og spurgte dem: "Ved hvilken kraft eller i hvilket navn har I gjort dette?"

⁸Fyldt af Helligånden sagde Peter da til dem: "I folkets rådsherrer, Israels præster!

⁹Når vi idag på grund af en velgerning mod et sygt menneske bliver forhørt om, hvordan han er blevet frelst,

¹⁰så lad det være kendt for alle jer og for hele Israels folk, at det er ved Jesu Kristi, Nazaræerens navn, Han, Som I korsfæstede og Som Gud har oprejst fra døde - ved Ham står denne mand nu rask foran jer!

¹¹[[Denne Jesus]] er "Den Sten, Som blev forkastet" af jer bygmestre, men Som "er blevet til Hovedhjørnestenen"!

¹²Og der er ikke frelse i nogen anden, thi der er ikke givet menneskene noget andet navn under Himmelen, i hvilket vi kan frelses!"

¹³Men da de så Peters og Johannes' frimodighed og mærkede, at de var ulærde og læge mænd, undrede de sig. Men så genkendte de dem [[og huskede]], at de havde været sammen med Jesus.

¹⁴Og da de desuden så manden, som var blevet helbredt, stå sammen med dem, kunne de ikke sige dem imod.

¹⁵De befalede dem da at gå ud af rådssalen og rådslog så med hverandre

¹⁶og sagde: "Hvad skal vi gøre med disse mænd? Nu er der jo sket et åbenbart tegn ved dem, klart for alle Jerusalems beboere, og vi kan ikke nægte det.

¹⁷Men for at det ikke skal brede sig endnu mere ud blandt folk, så lad os true dem til ikke mere at tale i dette navn til noget menneske."

¹⁸Så kaldte de dem ind igen og forbød dem strengt at tale eller lære i Jesu navn.

¹⁹Men Peter og Johannes svarede dem og sagde: "Er det ret for Gud at adlyde jer mere end Ham? Døm I selv!

²⁰Thi vi kan ikke undlade at tale om dét, vi har set og hørt!"

²¹Da de havde truet dem yderligere, løslod de dem dog, fordi de ikke kunne finde ud af, hvordan de skulle straffe dem - på grund af folket, for alle priste Gud for det, der var sket.

²²Manden, med hvem dette helbredelsestegn var sket, var nemlig mere end fyrre år.

²³Men strax de var løsladt, gik de til deres egne og fortalte alt, hvad ypperstepræsterne og præsterne havde sagt til dem.

²⁴De, som hørte det, løftede samdrægtigt deres røst til Gud og sagde: "HErre! Du er Den, Som har skabt Himmelen og jorden og havet og alt, som er i dem,

²⁵Du, Som ved Helligånden gennem vor fader Davids, Din tjeners mund har sagt: "Hvorfor raser hedninger, og hvorfor grunder folk på unyttige ting?

²⁶Jordens konger stod frem, og herskerne slog sig sammen mod HErren og mod Hans Salvede!"

²⁷Ja, de har i sandhed i denne by slået sig sammen mod Din hellige Tjener, Jesus, Som Du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus, tillige med hedninger og Israels stammer,

²⁸for at udføre alt dét, som Din hånd og Din rådslutning forud havde bestemt.

²⁹Og nu, HErre: se til deres trusler og giv Dine tjenere med al frimodighed at tale Dit Ord,

³⁰ja, udræk Din hånd, så at helbredelser og tegn og undere skal ske ved Din hellige Tjeners Jesu navn!"

³¹Og da de havde bedt, rystedes stedet, hvor de var samlede, og alle fyldtes med Helligånden og talte Guds Ord med frimodighed.

³²Og alle de, som var kommet til tro, var eet hjerte og een sjæl, og ikke een eeneste kaldte noget af sin ejendom for sit eget, nej, de havde alting fælles.

³³Og apostlene aflagde i stor kraft vidnesbyrd om HErren Jesu Kristi opstandelse, og stor nåde var over dem alle.

³⁴Thi der var ikke nogen blandt dem, som manglede noget, for alle, som ejede marker eller huse, solgte dem og bragte salgssummen for de solgte ting

³⁵og lagde den for apostlenes fødder; og der blev delt ud til enhver efter behov.

³⁶Josef, som af apostlene blev kaldt Barnabas - det betyder "Trøstens søn" - en levit, kypriot af fødsel,

³⁷havde også en mark; og da han havde solgt den, bragte han pengene og lagde dem for apostlenes fødder.