Bible

1 Agrippa sagde da til Paulus: "Det er tilladt dig at tale din sag!" Så strakte Paulus hånden ud og talte til sit forsvar: 2 "Kong Agrippa! Jeg priser mig lykkelig over, at det er for dig, jeg idag skal forsvare mig mod alt det, jeg anklages for af jøderne! 3 Thi du har særlig godt kendskab til alle skikke og lærespørgsmål blandt jøderne. Derfor beder jeg dig tålmodigt at høre på mig! 4 Min livsførelse fra ungdommen af, sådan som den har været fra begyndelsen blandt mit folk og i Jerusalem, er kendt af alle jøder. 5 Og hvis de blot ville vidne om det, så har de fra begyndelsen vidst dette om mig: at jeg fra første stund har levet som farisæer og hørt til dette strengeste parti i vor religion. 6 Og nu står jeg anklaget, fordi jeg har sat mit håb til det løfte, Gud gav til vore fædre, 7 dét, som vort tolvstammefolk under uophørlig gudstjeneste nat og dag håber at nå frem til - på grund af dette håb anklages jeg, kong Agrippa, og dét af jøderne! 8 Hvorfor holdes det for utroligt hos jer, at Gud opvækker døde? 9 Jeg for min del mente nu også, at jeg på det stærkeste måtte modarbejde Jesu, Nazaræerens navn, 10 hvad jeg da også gjorde i Jerusalem. Mange af de hellige har jeg kastet i fængsel, da jeg havde fået fuldmagt dertil af ypperstepræsterne. Og når de blev dødsdømte, stemte jeg for! 11 Og i alle synagoger tvang jeg dem ofte med pinsler til at spotte, og i mit umådelige raseri mod dem forfulgte jeg dem endog helt til byer i udlandet. 12 Under dette kom jeg også til Damaskus med fuldmagt og myndighed fra ypperstepræsterne. 13 Men ved middagstid så jeg på vejen, o konge, et lys fra Himmelen, stærkere end solens, stråle om mig og mine ledsagere! 14 Da faldt vi alle til jorden, og jeg hørte en røst, som talte til mig på hebraisk: "Saul, Saul! Hvorfor forfølger du Mig? Det bliver hårdt for dig at stampe mod brodden!" 15 Men jeg spurgte: "Hvem er Du, HErre?" Og HErren sagde: "JEG ER Jesus, Som du forfølger! 16 Men rejs dig op og stå på dine fødder! Thi derfor åbenbarede Jeg Mig for dig: for at udvælge dig som tjener til at vidne både om det, du har set og om, hvad Jeg siden skal åbenbare for dig! 17 Jeg vil udfri dig fra dit folk og fra de hedninger, til hvem Jeg nu sender dig, 18 for at du skal åbne deres øjne, så de kan vende sig fra mørket til lys og fra Satans magt til Gud, så de kan modtage syndernes forladelse og få arvelod blandt de hellige i troen på Mig!" 19 Derfor, kong Agrippa, var jeg ikke ulydig mod dette himmelske syn. 20 Nej, jeg har forkyndt, først for dem i Damaskus, siden i Jerusalem og hele Judæas land og for hedningerne, at de skal gøre bod og vende om til Gud og gøre gerninger, som er omvendelsen værdige! 21 På grund af dette pågreb nogle jøder mig, da jeg var i templet, og de forsøgte at dræbe mig! 22 Men da jeg har fået bistand fra Gud indtil denne dag, står jeg her og vidner for både små og store, og jeg siger ikke andet, end hvad profeterne og Moses forud havde sagt, at der ville ske: 23 nemlig at Kristus skulle lide, og at Han skulle være Den Første, Som stod op fra de døde, og derefter skulle Han forkynde Lyset for både [[Israels]] folk og hedningerne!" 24 Men da han nåede hertil i sin forsvarstale, sagde Festus med høj røst: "Du er gal, Paulus! Din store lærdom har drevet dig til vanvid!" 25 Han svarede dog: "Jeg er ikke gal, mægtigste Festus; nej, jeg taler Sandheds Ord med besindighed! 26 Thi kongen kender til disse ting, hvorfor jeg også taler frimodigt til ham. Thi jeg kan ikke tro, at noget af dette er ukendt for ham - det er jo ikke sket i en afkrog! 27 Tror du, kong Agrippa, på profeterne? Jeg veed, at du gør det!" 28 Men Agrippa sagde til Paulus: "Der mangler kun lidt, før du har overtalt også mig til at blive en kristen!" 29 Paulus svarede: "Jeg ville ønske for Gud, enten du nu mangler lidt eller meget, at ikke blot du, nej, også alle de andre, som hører på mig i dag, måtte blive sådan, som også jeg er - dog med undtagelse af disse lænker!" 30 Da han havde sagt dette, rejste både kongen og guvernøren og Berenike og de, som sad sammen med dem, sig. 31 Og mens de gik bort derfra, talte de med hinanden og sagde: "Denne mand har intet gjort, som gør ham skyldig til død eller lænker!" 32 Og Agrippa sagde til Festus: "Denne mand kunne have været løsladt, hvis han ikke havde indanket sin sag for kejseren!"